Psychedelia.dk

Jeg syntes det mildt sagt er noget svineri de eksperimenter de udsatte psykisk syge for back in the days. De er forhelvede ikke forsøgsdyr

Af hvad jeg lige på stående fod kan huske fra Stanislav Grofs noget mere humane tilgang til lsd-sessioner- og terapi, så mindes jeg ikke at LSD viste det store potentiale til behandling af skizofreni. Det var mere nyttigt som redskab for terapeuter/pårørende til at sætte sig ind i en skizofrens verden, måske ligefrem identifikation med den pågældende patients "virkelighedstunnel" igennem trippet. Derudover var det nyttigt til bedre, at forstå årsagsmekanismerne som fører til skizofreni. En sindslidelse man ellers var på ganske bar bund omkring, på daværende tidspunkt.

Det virkeligt vanskelige punkt for psykiatriens teori og praksis er imidlertid den mangefacetterede og pittoreske gruppe af psykotiske tilstande, der går under navnet skizofreni. Dette er en temmelig heterogen gruppe, hvis fællesnævner ser ud til at være vores grundlæggende uvidenhed om arten af og sygdomsårsagerne til de pågældende psykologiske tilstande. Det er tænkeligt, at det ved visse former af denne forstyrrelse i fremtiden vil være muligt at fastslå en klar organisk sygdomsårsag. Dette skete tidligere, da visse patienter, som man betragtede som skizofrene, blev overført til de nye diagnostiske kategorier generel paralyse eller temporallapepilepsi og med held behandlet. De følgende udsagn bør derfor ikke opfattes som altomfattende generaliseringer om skizofreni, men som en fortolkningsramme for mange tilstande, der for øjeblikket indgår i denne kategori.

Eftersom psykologiske traumer i individets liv letter den oplevelsesmæssige adgang til perinatale og transpersonlige matricer, vil man finde, at biografisk materiale gør sig stærkt gældende i skizofreniens symptomatologi. Tilstedeværelsen af elementer, der leder tanken hen på tidligere faser af den psykologiske udvikling, betyder imidlertid ikke, at hele skizofrenien kan fortolkes som en regression til barndommen. Enhver hypotese, der forsøger at forklare denne forstyrrelse psykologisk, bør tage i betragtning, at mange af de fænomener, der indvarsler frembruddet af et stærkt COEX-system i en LSD-session, har stærke lighedspunkter med skizofren symptomatologi. Dette er en meget interessant opdagelse, i betragtning af at LSD-oplevelserne på det biografiske niveau ellers klart adskiller sig fra skizofreni. De tegn, der er forbundet med frembruddet af et stærkt COEX-system, specielt dets tidlige kerne, omfatter en spaltning mellem følelse og indhold, en katatonilignende sløvhedstilstand, verbale perseverationer og stereotype bevægelser.

I denne forbindelse er det også værd at bemærke, at det kan være vanskeligt at skelne mellem tilstanden i et interval efter en session og en endogen psykose, når en person i en LSD-session er stødt på et kraftigt COEX-system og ikke har nået at gennemarbejde det, før den farmakologiske virkning af stoffet er holdt op. Der eksisterer imidlertid en dyb forbindelse mellem COEX-systemers kerneoplevelser og specifikke aspekter af de perinatale oplevelser. De symptomer, der indvarsler et stærk COEX-system, er identiske med ledsagestilstandende til død-genfødselsprocessen. Det ser derfor ud til, at de ovennævnte biografiske elementer ikke har en uafhængig betydning for udviklingen af skizofreni, men spiller en vigtig rolle på grund af deres dybe forbindelse med de perinatale matricer.

Mange aspekter af den skizofrene symptomatologi kan på meningsfuld og logisk måde forbindes med de forskellige perinatale processers dynamikker og således til de enkelte faser af den biologiske fødselsproces. Hvor de perinatale matricers elementer i neurosen fremtræder i afdæmpet form og er farvet af traumatiske begivenheder efter fødslen, opleves de i skizofrenien i utilsløret og ren form.