Af hvad jeg lige på stående fod kan huske fra Stanislav Grofs noget mere humane tilgang til lsd-sessioner- og terapi, så mindes jeg ikke at LSD viste det store potentiale til behandling af skizofreni. Det var mere nyttigt som redskab for terapeuter/pårørende til at sætte sig ind i en skizofrens verden, måske ligefrem identifikation med den pågældende patients "virkelighedstunnel" igennem trippet. Derudover var det nyttigt til bedre, at forstå årsagsmekanismerne som fører til skizofreni. En sindslidelse man ellers var på ganske bar bund omkring, på daværende tidspunkt.
wEstzIde skrev:
Kan du uddybe?
Jeg kan forsøge, men skal lige have gravet bøgerne frem så.
wEstzIde skrev:
Identifikation af virkelighedtunnellen?
Virkelighedstunnel [
eng. Reality Tunnel} er et dejligt ord, jeg har stjålet fra Leary & Robert Anton Wilson. I grove træk, oplever, filtrerer og fortolker vi virkeligheden subjektivt, og ser altså virkeligheden gennem vores individuelle virkelighedstunnel (spørgsmålet om objektiv virkelighed eksisterer hører til i en anden tråd). På trods af, at det, IMO, er et dejligt ord, forvirrer det nok mere end det gavner, så erstat "virkelighedstunnel" med "(patientens) virkelighedsperspektiv/verdensbillede".
Citat fra "Den indre rejse 1 s.132-133 (Gormsen og Lumbyes oversættelse af "Realms of the Human Unconscious":
Citat:
Individer, der i deres LSD-sessioner oplever episoder af fostertilstandens lidelser, fortæller ofte om sanse- og forestillingsmæssige forvrængninger, der har en usædvanlig lighed med den skizofrenes verden. De individer, der er på LSD og som har slægtninge eller bekendte, der rent faktisk lider af skizofreni eller paranoide forestillinger, kan på dette stadium føle sig fuldstændig identiske med disse personer og udvikle en dyb psykologisk forståelse for deres problemer. Talrige psykiatere og psykologer, som gennemgik LSD-træningsprogrammer, fortalte også at de til stadighed huskede eller faktisk visualiserede deres psykotiske patienter og forstod dem.
Iagttagelser fra sådanne sessioner tyder på at uforstyrrede oplevelser i fostertilstanden er snævert forbundet med religiøs og mystisk oplysning. På tilsvarende måde viser de subjektive ledsagefænomener til forstyrrelser af livet i fostertilstanden sig at være kilden til skizofrene oplevelser og paranoide forestillinger. Det, at disse to situationer er så tæt på hinanden og den lethed hvormed den ene forandrer sig til den anden, kan måske forklare den somme tider usikre grænse mellem skizofreni og spirituel oplysning, såvel som den spontane forekomst af religiøse og mystiske oplevelser bland nogle psykotikere, der er alvorligt forstyrrede.
wEstzIde skrev:
I forhold til traumer fra barndommen som har udløst det?
Grofs bidrag til psykiatrien omhandler udover transpersonlige oplevelser, primært perinatale oplevelser/traumer, d.v.s. som stammer fra fostertilstanden og/eller fra selve fødslen, og altså præ-barndom. (Dermed ikke sagt, at barndoms traumer er uvæsentlige.)
Jeg er for doven til at skrive en Grof 101, men wikipedia kan sikkert kaste mere lys over sagen.
i korte træk inddeler han fødselsprocessen i 4 stadier eller såkaldte perinatale matricer (
eng. BPMs / Basic Perinatal Matrixes). Positive og negative oplevelser i disse stadier forårsager positive eller negative konsekvenser, og en stor del af Grofs arbejde består/bestod i at kortlægge hvilke sindslidelser og (positive) karaktertræk som er knyttet til specifikke matricer. F.eks. skriver han "hæmmede depressioner er psykogenetisk forbundet med BPM II, agiterede depressioner med BPM III og maniske episoder med en uafsluttet overgang fra BPM III til BPM IV".