Cigaretter tilsættes farlige stofferTobaksindustrien tilsætter over 200 forskellige stoffer til blandt andet cigaretter - stoffer, hvoraf mange er sundhedsskadelige. Det mener Kræftens Bekæmpelse nu at kunne dokumentere i en omfattende rapport.
- Der er en gruppe af de her stoffer, som henholdsvis øger afhængigheden og gør det lettere at komme til at ryge, fortæller projektleder Per Kim Nielsen fra Kræftens Bekæmpelse.
Afviser at skabe afhængighed
Han forklarer, at forskerne har fundet en del stoffer, der direkte skader lungevævet og en del stoffer, som er kræftfremkaldende.
- At vi får kræft af at ryge, det ved vi jo. Men der er nogen af de her tilsætningsstoffer, som øger kræftrisikoen. Og at vi skader lungerne og får rygerlunger af at ryge, det ved vi også godt. Men der er nogen af de her stoffer, der øger hastigheden, hvormed det foregår, siger Per Kim Nielsen.
Skandinavisk Tobakskompagni afviser pure, at man tilsætter stoffer, der har til formål at skabe afhængighed eller på anden måde volde skade, til tobaks-produkterne.
Der er mere om sagen i magasinet 21 Søndag på DR1 klokken 21:00.
Rapporten kan findes som pdf i
denne artikel fra kræftens bekæmpelse.