Måske ikke den vilde historie, men det er stoffer omtalt i medierne - historien er da for griner og det er weekend, så her er den
Citat:
Med sol og sommer stiger safterne, og når lysten kommer over én, må man jo gøre noget ved det.
Nogenlunde sådan tænkte et yngre par ifølge avisen Sjællandske onsdag, så de smed tøjet og begyndte at dyrke sex på en mark ved Brøndagervej mellem Næstved og Karrebæksminde. Det så en kvindelig cyklist, hvorefter hun forarget ringede til ordensmagten, som straks sendte et par betjente ud til de elskende, en 28-årig mand fra Næstved og en et år ældre kvinde fra København.
Kvinden fik tilsyneladende et godt øje til den mandlige betjent og syntes lige, hun ville fortælle ham, at hun altid har haft lyst til at dyrke sex med en betjent på bagsædet af en patruljevogn
—Politikommissær John Andersen
"De fandt dem liggende i en 69'er splitterragende nøgne", nærmest smågriner politikommissær John Andersen, politiet i Næstved.
Ved synet af de to ordenshåndhævere, en mand og en kvinde i øvrigt, skyndte manden sig at iføre sig sine klæder, mens hans kvindelige partner ikke havde travlt med at få tøj på.
"Kvinden fik tilsyneladende et godt øje til den mandlige betjent og syntes lige, hun ville fortælle ham, at hun altid har haft lyst til at dyrke sex med en betjent på bagsædet af en patruljevogn". Det ønske kunne han selvfølgelig ikke opfylde, fortæller politikommissæren.
Omsider fik kvinden i Eva-kostumet dog sit tøj på. Og da de uniformerede lavede et tjek i politiregistret på de to friluftsmennesker, viste det sig, at den 28-årige mand var eftersøgt. Han blev nemlig optaget af et overvågningskamera, da han på en DK-tank i Næstved fyldte benzin på en stjålet personbil midt i januar. Og da han blev kropsvisiteret, viste det sig desuden, at han havde fire et halvt gram hash på sig.
Sjællandske skriver, at den 28-årige nu er sigtet for tyveri og for overtrædelse af loven om euforiserende stoffer, mens både han og hun slipper for konsekvenser af deres open air-hyrdetime.
kildeUps

... opdager lige min post er i stid med reglerne... kan jeg fjerne den igen på en eller anden måde eller slipper jeg med en advarsel nu det er weekend?