Bonghovedet skrev:
Når man i behandlinger og N.A. betragter kemisk afhængighed som en psykisk sygdom, så er det nok en blanding af erkendelse af videnskabelige undersøgelser, og så det faktum at det har en stærk terapeutisk effekt at betragte kemisk afhængighed som en sygdom. Det fjerner jo en del af ansvaret fra narkomanens skuldrer.
Undskyld mig, men at sygeliggøre mennesker ka' Umuligt forbedre deres situation. Det er jo bare at udskifte et problem med et andet?
Og man behøver da ikke kalde et menneske for sygt, bare for at ta' noget 'load' af det's skuldre?
Jeg forstår godt den positive hensigt med det, at ville gøre det lettere for den der ønsker at kvitte narko'en, men jeg ka' absolut ikke se det positive i at sygeliggøre dem. Og jeg undskylder hvis det er stødende.
Malkavian skrev:
Abstinenser skyldes en unaturlig nedregulering af dine receptorer, fordi de har været udsat for en unormal dosis af et fremmed stof. For alle praktiske formål er dine receptorer beskadiget - omend de kan opregulere sig selv med tiden i fravær af stoffet.
Men receptorerne _skal_ justere sig, det er _ikke_ Unaturligt, og dermed heller ikke tegn på sygdom. Tværtimod; hvis dine receptorer _ikke_ justerede sig, _så_ ville det snarere være tegn på at der var noget galt.
Ydermere, hvis de ikke ta'r skade, men blot bli'r bedøvede (hvilket jo må være en mere korrekt betegnelse, når du si'r de ka' op-regulere sig selv igen), så er de jo stadig raske.
Malkavian skrev:
Jeg er ENIG med dig i, at "beskadigelse af kroppen" kvalificerer som sygdom: jeg er blot ikke enig med dig i, at det er den eneste definition, der overhovedet dur.
Så er det nødvendigt at definere hvad sygdom overhovedet er.
Den definition jeg selv læner mig op af; går på at sygdom som sagt er når kroppen _ikke_ virker, forudsat der _ikke_ er tale om en 'simpel' mangel på masse i kroppen (og med masse forstås enhver form for føde/væske/eller anden substans der ka' måles og vejes fysisk (hvilket naturligvis inkluderer narko))
Efter den definition ka' kroppen/individdet _ikke_ være kategorisk syg, hvis tilstanden ka' løftes ved at tilføre den manglende masse (altså hvis du ka' stille sulten (hvor feks en rumlende mave side-stilles med begrebet abstinens) ved simpelthen at spise, så er du ikke kategorisk syg, så er du istedet bare sulten.)
Det med at man syge-melder sig hvis man har faldet og slået sig, og derfor ka' kalde et brækket ben eller en hud-afskrabning for sygdom, er efter min mening en anden debat, eftersom dét er noget juridisk og ikke medicinsk. Selvom det juridiske aspekt selvfølgelig også ka' være interessant at definere.
Malkavian skrev:
Jeg mener man sagtens kan tillade sig at bruge stoffer (DOH!

)

Og det er jeg naturligvis helt enig i. Vil man _ha'_ frihed, må man _gi'_ frihed (det er helt essentielt)
Malkavian skrev:
Når jeg nævner Darwin mener jeg, at der er adfærd der kan forbedre og forværre ens overlevelsesevne. Koka kan sagtens anvendes til at forbedre ens overlevelse, f.eks. giver kokatygning en forbedret optagelse af ilten (hvilket er pissesmart oppe i Andesbjergene)
Jeg ka' altså ikke nære mig for at bruge din kommentar til at opstille denne modsætning:
#1: "Narko gi'r evolutions-mæssig fordel til folk der bor i bjerge"
#2: "Narko-brug er en sygdom"
Ka' de begge være sande samtidig? Ka' en evolutions-mæssig _fordel_ med rette defineres som sygdom? (og jeg lægger ingen ord i munden på dig, jeg stiller bare et bredt spørgsmål

)
Malkavian skrev:
Og ej heller noget, som kroppen kan siges at være evolutionært tilpasset til at håndtere.
Well, hjernen er faktisk født med cannbis-receptorer

De har, såvidt jeg har ku' læse mig til, ingen anden funktion, andet end at de ka' reagere på cannabis-molekyler. Så om ikke andet, så _er_ hjernen præpareret til hash allerde fra fødslen (hos alle mennesker, både dem der er for og dem der er imod narko)
Jeg ved ikke om det beviser noget, eller overhovedet antyder noget, men ikke desto mindre forholder det sig sådan (hvad evolutionen så end har 'tænkt' af overlevelses-strategier med den ide)
Malkavian skrev:
Ikke at der ikke er en lyst-komponent i det at spise (folk spiser jo også for sjov, hej Kims). Men sult er primært en stok, der slår dig med ubehag, aggression og lavt blodsukker.
Det er muligt vi snakker om hver sin definition, men for mig hænger sult og lyst Uskilleligt sammen. Når jeg bli'r sulten får jeg lyst til at spise. Det er lysten der ska' drive mig til at spise. Lysten er den adfærds-regulerende faktor, som udløses af sult. Det er et naturligt system. Har kroppen brug for væske, får man lyst til at drikke. Har kroppen brug for narko, får man lyst til narko, osv. Kroppen forsøger at holde sig selv i balance ved at gi' 'dig' lyst til de ting 'du' mangler.
At du så forinden måske har påvirket hvad den korrekte balance er, ved at tilvænne din krop en særlig substans, er en anden sag. Men jeg ka' bare ikke se noget sygdom i at kroppen løbende forsøger at opretholde en form for balance.
Hvis du er tilvænnet narko, så får din krop det bedst hvis den tilføres den mængde narko den kræver for at være i balance, og det er et helt naturligt reaktions-mønster; ergo ingen sygdom.
Malkavian skrev:
Sex og biografture er derfor ikke "sult" i min bog, for jeg synes oplevelsen er meget forskellig. Eksempelvis kan jeg overleve at gå uden sex og film i flere år, men med sult og tørst er det noget andet. At kalde lyst til sex for sult er blot slang i min ordbog

I'm hungry for love baby, men om det er slang eller ej behøver vi vist ikke slås over

Det er som sagt muligt vi taler lidt forbi hinanden her, men jvf det jeg lige har sagt med at sult kick-starter lyst, så mener jeg al lyst vi oplever kick-startes af et eller andet behov der ikke er tilstrækkeligt opfyldt, eller som af evolutions-mæssige årsager _skal_ opfyldes, det være sig sult eller sex (hvor sult selvfølgelig er mest et individuelt overlevelses-spørgsmål, mens sex mere er et arts-mæssigt overlevelses-spørgsmål. Men både sult og sex _er_ tvingende nødvendigt for at vi som art og individder ikke ska' ud-dø. Og dermed mener jeg godt man ka' side-stille dem under 1 begreb; sult)
Malkavian skrev:
Problemet er nok mest, at narkomaner bliver behandlet som om de var syge i hovedet eller "moralsk dårligere" end andre. Der er et moralsk stigma. Der er jo masser af syge mennesker, der bliver behandlet uden nedsættende adfærd fra behandlerne (omend "omsorgskulturen" efterhånden er ved at forsvinde i takt med at økonomiske nøgletal er mere vigtige end mennesker)
_Tvang_ er efter min mening det største problem (og det er derfor jeg står så meget på den legalisering som fuldstændig nødvendig)
Som jeg ser det er der 2 modeller;
#1: I narkokrigs-modellen, som danmark desværre praktiserer, bruger man tvang. Man forhindrer, med tvang, at narko-brugeren får adgang til at opfylde sit behov. Helt basalt set. Og ud af det kommer der kun konflikter og frantic junkie-behavior (altså dét nogle så definerer som sygdom)
#2: I legaliserings-modellen bruger man _ikke_ tvang, men kun frivillige tilbud (_reelt_ frivillige)
Narko-brugeren ka' _selv_ vælge om den vil bruge narko eller feks gå ind i NA for at blive narko-fri. Begge dele er tilgængelige efter den enkelte's _behov_ og ikke efter andre's pres (og dermed mindre konflikter, og altså ikke længere nogle af de der abstinens-tilstande nogle definerer som sygdom)
For mig er det klart at den danske lov bør ta' punkt #2 til sig hurtigst muligt.