Jeg faldt lige over et sjovt lille hæfte om stoffer fra scientology og foreningen "Sig nej til stoffer, sig ja til livet": "Sandheden om stoffer".
Hele hæftet igennem er fyldt med fordomme og fejl. Uddrag fra hæftet:
"Stoffer har en giftig virkning på sind og krop. Hvor meget der tages, afgør virkningen. En lille mængde virker stimulerende (gør en mere aktiv). En større mængde virker beroligende (dæmper ens aktivitet). En endnu større mægnde virker som en gift og kan være dræbende"
Dette gælder for alle stoffer. Kun den mægnde, der skal til for at opnå den ønskede virkning, er forskellig"
Jeg har mine tvivl på at en overdosis af amfetamin/kokain har en beroligende virkning.
"Stoffer blokerer for alle ens følelser - de gode såvel som de dårlige. Selv om stoffer kortvarigt kan bruges til at mindske smerter, forringer de ens evner og ens årvågenhed samt gør en forvirret. Sætter man sagen på spidsen kunne man sige, at man har valget mellem at være død med stofferne eller levende uden dem"

YEAH!
De stoffer der omtales i hæftet, skulle forestille at være et bredt udsnit af de mest udbredte stoffer i danmark. De er som følger:
-Alkohol
-Cannabis
-Inhalanter
-Ecstasy
-Kokain og crack-kokain
-Kiddie-cocaine (Ritalin)
-Crystal meth og meth-amfetamin.
-Heroin
-LSD
-Ketogan
Hvorfor vælger man at omtale crystal meth og met-amfetamin, istedet for den gængste gade-amfetamin som er langt den mest udbredte? Jeg undrer mig også over ritalin og ketogan, men de er måske mere oplagte, end jeg umiddelbart ser?
Under Ecstasy:
"Ecstasy er et syntetisk stof fremstillet på et laboratorium. Der er ingen kontrol med, hvad der ellers bliver puttet i. Der er fundet koffein, amfetamin og enddog kokain i pillerne... Det er ekstremt farligt at blande ecstasy med alkohol - man kan dø af det"
WOW, kokain i ecstasy? Det lyder som en glimrende forretning for bagmændene!
Citat: "Hvis du er i dårligt humør, hvis du er "nede, vil ecstasy sende sig endnu længere ned. Jeg har set fyre sidde lammede, med lukkede øjne og hænge med hovedet i seks timer. De troede, de dansede som de andre". -Ann
Sweet mother of god. Få nogle nye venner, zøde!
Under Crystal meth og meth-amfetamin:
"Crystal meth er et stof, vi så småt løber ind i her i landet... Det er en virkeligt kraftigt virkende, vanedannede og kunstigt fremstillet stimulans, som ofte giver en aggressiv, voldelige eller psykotisk opførsel. Mange brugere har senere fortalt, at de blev afhængige allerede efter første gang."
Hvorfor har i så inddraget stoffet, hvis det er så sjældent man løber ind i det???
"Kraftigt virkende, vannedannende og kunstigt fremstillet..." Hvor er den røde linje i tillægs ordene? Er det fyha at det er kunstigt fremstillet eller?
Under LSD:
"LSD er stadig et af de kraftigste humørændrende kemikalier i verden. Den udvindes af den ekstremt giftige meldrøjesvamp, der vokser på rug og andre kornsorter. Virkning er umulig at forudsige."
Jeg synes nu mdma er langt kraftigere hvad angår humørændring. Om meldrøjen reelt er så ekstremt giftig, ved jeg ikke - Men så vidt jeg ved er LSD næsten ikke, eller overhovedet ikke, fysisk skadeligt?
"Bivirkninger på lang sigt: Flashbacks, hvilket vil sige, at man oplever en del af det LSD-trip, man oprindeligt oplevede igen, selv længe efter man har taget stoffet og virkningen tilsyneladende er forsvundet. Et LSD-trip begynder normalt at lette efter 12 timer, men en del misbrugere viser tegn på længerevarende psykoser"
Under alkohol:
"Alkohol påvirker hjernen. Det kan forårsage... bla bla bla"
Ej, det påvirker bare IKKE hjernen? Please sig det løgn!! AAAHHHHHH!
Generelt er artiklerne bare så farvede, og desuden elendigt og barnagtigt udformede og skrevet, at ingen kan tage det seriøst.
Ironisk nok skriver de i introen om hvorfor de har skrevet hæftet:
"Flere og flere unge mennesker bliver intrduceret til stoffer, og det er derfor vitalt at sørge for ordentligt informationsmateriale, som indeholder faktuelle informationer om stofferne og deres bivirkninger"
HIP HIP HURRA! I FÅR EN STOR 5-TAL AF MIG!