Psychedelia.dk

Velkommen til psychedelia.dk. Vi er Danmarks største community for fornuftig anvendelse af rusmidler og legalisering.
Dato og tid er 22 jul 2025 17:32

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]




Skriv nyt emne Svar på emne  [ 6 indlæg ] 
Forfatter besked
Indlæg: 26 okt 2001 17:19 
Offline
Medlem

Tilmeldt: 20 aug 2001 01:01
Indlæg: 124
>Er der nogen der har haft den samme følelse og rent faktisk ER faldet i afgrunden til komplet hjerneblødning, eller er det bare karakteristisk ved det at trippe, at man hele tiden er på vippen?

Ja, jeg har haft to rigtigt dårlige trips, hvor jeg blev meget bange. Det første fik jeg i en vanskelig periode af mit liv, nogle år efter jeg var begyndt at tage psykedelika.

De første gange jeg tog 2CB, forstod jeg ikke hvad det var der skulle være så sjovt ved den psykedeliske oplevelse. Jeg kunne slet ikke genkende alle de strålende beskrivelser jeg havde læst om livsændrende oplevelser og utrolige lykkefølelser. Men jeg forstod heller ikke hvordan nogen kunne få et dårligt trip.

Jeg¨oplevede blot at mine sanseindtryk forandrede sig, og at jeg blev "beruset," og havde mindre imod at følge underlige tankebaner. Jeg tog en større dosis hver gang, indtil måske den 6-7 gang, hvor jeg fandt det usandsynligt at en større dosis ville give mig "den mystiske oplevelse".

Derfor gik jeg væk fra den indstilling, at en stor dosis alene ville få mig til at forstå "målet," og fortsatte et stykke tid med at tage mindre doser, og slappe mere af og tage tingene som de kom.

På min måske 15. oplevelse med 2C-B, fik jeg en oplevelse, som gjorde at jeg pludselig syntes jeg forstod, hvad den psykedeliske oplevelse handlede om. Efter denne erkendelse, følte jeg en lettelse og frihed og åbenhed, som jeg før kun havde følt på meget få tidspunkter i mit liv, eller måske aldrig. Jeg tænkte så klart og naturligt, at det var som om jeg var blevet præcis den person jeg altid have forsøgt at være, men kun yderst sjældent havde forstået hvordan jeg skulle blive. Og nu var det så naturligt, at det virkede næsten ufatteligt at jeg kunne have glemt og erstattet det med en sølle efterligning.

I de næste par år tog jeg 2C-B eller svampe omkring 100 gange. Jeg havde aldrig et dårligt trip, og jeg forstod stadig ikke hvad folk mente med et "dårligt" trip. Nogle gange kunne en mørk tanke da godt falde over mit sind, men hvis jeg tænkte lidt nærmere over det, kunne jeg igen se det lyse. De fleste af mine trips var overvældende, fantastiske og oplysende, og dem der ikke var, var i hvert fald meget underholdende.

Men på et eller andet tidspunkt begyndte jeg at blive lidt utilfreds med min tilværelse, og der var nogle ting der ikke flaskede sig for mig. Når jeg tog trips, kunne jeg godt undersøge disse følelser, og finde de positive sider af mit liv, og så fik jeg løst mine konflikter. Men det var som om at jeg glemte det lidt nogle få dage efter trippet, og igen begyndte at se mørke skyer over mit liv.

Da disse følelser kom hyppigere og hyppigere, besluttede jeg, at der alligevel måtte være et eller jeg ikke havde forstået, filosofisk, og satte mig for at finde ud af hvad det var.

Det virkede som om noget af det jeg fik sværere og sværere ved at forklare for mig selv, var begrebet "lidelse," og derfor begyndte jeg at tænke mere og mere over hvordan man kunne løse lidelse, når jeg fandt det i mig selv eller andre, og træne mig selv i ikke at automatisk afskye den ondskab jeg så, men at kunne se den i øjnene og analysere den, og få bugt med den.

Efterhånden blev jeg meget præget i min dagligdag af negative tanker, men jeg fandt stadig stor hjælp til at løse mine problemer i mine trips.

I en meget negativ periode af mit liv, tog jeg en dag en masse svampe og røg en masse skunk. Jeg kan ikke særligt godt huske hvad der skete, men det var noget med at effekten ramte pludseligt og hårdt. Jeg gik vist lige over i en "visionær tilstand", men det var som om jeg ikke nåede at få mig selv med, så jeg lod visionerne blive negative. Medens jeg stod og tænkte over de filosofiske spørgsmål jeg havde stillet gennem årene, begyndte disse spørgsmål at overvælde mig, og pludselig var det som om der kun eksisterede spørgsmål, og det virkede som om jeg så spørgsmålstegn, og intet andet, komme farende mod mig hele tiden. Til sidst tabte jeg kontrollen mine tanker, og kunne ikke se objektivt på mine dårlige tanker. Jeg blev overbevist om at de dårlige ting jeg tænkte på, var sådan verden "virkeligt" var og fungerede. Tankebanerne og billederne fløj afsted, og det gik så hurtigt at jeg ikke kunne nå at "stoppe det." Jeg blev bare ved med at tænke den ene uhyggelige tanke efter den anden, uden at kunne bremse op når en tanke var slut og den næste begyndte. Derfor kunne jeg heller ikke finde ud af styre mit trip væk fra den uhyggelige retning, som jeg udmærket fornemmede det bevægede sig i. Det var som om jeg bare "måtte" tænke alle de dårlige tanker til ende.

På dette bad trip, blev jeg til sidst så paranoid, at jeg blev mere bange end hvad jeg kunne huske jeg nogensinde tidligere var blevet, og jeg kunne slet ikke finde ud af hvem jeg var.

Jeg blev chockeret over at jeg kunne synke så dybt, uden at kunne stille noget forsvar op. Det havde altid været min oplevelse, at jeg kunne se det gode i livet, at finde den røde tråd, at vokse med opgaven. Men denne oplevelse kunne jeg ikke vokse med. Jeg kunne ikke finde meningen med at jeg havde haft den oplevelse, når jeg kun fandt den ond og forringende, og slet ikke kunne finde nogen måde at bygge videre på den.

Jeg havde nogle andre trips efter dette trip, men jeg kunne ikke give slip på min frygt, og jeg fik ikke løst den fundamentale konflikt jeg havde skabt for mig selv. Jeg var bange for at hvis jeg kiggede for dybt i mig selv, ville jeg finde det dårlige igen, men ikke løsningen på det.

Det er efterhånden et par år siden jeg sidst har taget et kraftigt psykedelisk stof, og mine minder fra den tid, specielt om mine seneste oplevelser, er ret uklare.

Jeg finder det meningsløst at sige at mine dårlige oplevelser blev forårsaget af et psykedelisk stof, når jeg mange gange havde taget endnu større doser uden at få en tilnærmelsesvis dårlig oplevelse.

Jeg vil snarere sige at jeg var svag og uopmærksom og uforsigtig, på et tidspunkt hvor jeg ikke burde have været det.

Jeg tror heller ikke at min oplevelse er særligt almindelig eller specielt nem at fremkalde. Det var noget jeg byggede op til over lang tid, ved at fokusere på alt muligt ondt og dårligt.

Selv om de dårlige oplevelser har påvirket mit adfærd meget, synes jeg stadig det er noget falskt noget. Jeg tror ikke rigtig på det. Så plat kan ingen historie være, dybest set.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 27 okt 2001 00:20 
Offline
Medlem

Tilmeldt: 22 feb 2001 02:01
Indlæg: 399
Hej!

Jeg har oplevet de fleste gange jeg har taget høj dosis psychedeliske stoffer, en følelse af "im gonna lose it". Det er en følelse der siger til en af man er en nanometer fra at det slår FULDSTÆNDIGT klik for ens hjerne og der sker et eller andet vildt. Det er imidlertid aldrig sket. Jeg har følt at jeg har været tæt på alle gange jeg har taget høj dosis trips. Det føles som om man har et ben på jorden og et ben ude over afgrunden og sjælen svejer lidt frem og tilbage... Begge udfald er ret sansynlige, men af en eller anden grund er jeg aldrig faldet ud over afgrundet(lattergas + poppers + hyperventileringen får mig godt nok næææææsten ud over den *gg*, men ikke normale trips...).

Er der nogen der har haft den samme følelse og rent faktisk ER faldet i afgrunden til komplet hjerneblødning, eller er det bare karakteristisk ved det at trippe, at man hele tiden er på vippen?

Håber i har nogle gode indlæg, da jeg har funderet over det længe!

MVH
Voorhees


Top
 Profil  
 
 Titel:
Indlæg: 19 apr 2004 22:32 
Offline
Insane psychedelia user!

Tilmeldt: 05 sep 2003 01:01
Indlæg: 2001
Denne tråd er godt nok lidt gammel, men jeg synes nu stadig den er ret god af have hængende i "Medaljens Bagside". Admiiiiiin :?: :D


Top
 Profil  
 
 Titel:
Indlæg: 19 apr 2004 23:43 
Offline
Dedikeret medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 12 jun 2002 01:01
Indlæg: 1079
Geografisk sted: Laniakea Supercluster & The Surrounding Area
ku det ik muligvis være ego tab ?

hvor man bare ska gi slip og tag det som det kommer?

bare en tanke ;)

_________________
http://www.soundcloud.com/confusionintrusion


Top
 Profil  
 
 Titel:
Indlæg: 19 apr 2004 23:55 
Offline
Moderator
Brugeravatar

Tilmeldt: 27 aug 2002 01:01
Indlæg: 2651
Geografisk sted: I mulmehulen
Det er meget almindeligt at opleve en enorm angst ved et egotab.

_________________
:roll:


Top
 Profil  
 
 Titel:
Indlæg: 20 apr 2004 01:28 
Offline
In our memories
Brugeravatar

Tilmeldt: 01 okt 2000 01:01
Indlæg: 7066
Geografisk sted: København
Det er sådan set slet heller ikke unormalt, at have et bad trip undervejs i sin "karriere"... hvad der er mere unormalt, er næsten at det først sker efter hundredevis af trips, som i dette filfælde! :o


Top
 Profil  
 
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne Svar på emne  [ 6 indlæg ] 

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 42 gæster


Du kan ikke skrive nye emner
Du kan ikke besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg

Søg efter:
Hop til:  
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
Danish translation & support by Olympus DK Team