Synes også det er en flot fortælling og jeg kan forstå at du har været igennem en stor krise hvor du har været fanget i et enormt dilemma og ikke har kunne finde ud af hvad der var rigtigt og forkert, hvis man kan formulere det sådan. Nu har jeg aldrig selv været fanget i religion på samme måde som du har, men jeg kan nemt sætte mig ind i hvor svært det må være, når man pludselig får et helt nyt syn på tilværelsen, som vel i bund og grund er bestemt af religionen, og at man så pludselig, gennem stofferne, begynder at sætte spørgsmålstegn ved religionens troværdighed.
Jeg tror det værste ved religion er at der er så mange ting der ikke rigtig giver mening, altså en logisk mening, men at tingene bare skal være sådan, fordi det står i nogle hellige skrifter. Gennem stofferne forsøger man at få disse ubesvarede spørgsmål besvaret, netop fordi det jo er ting der har stor betydning i ens hverdag. Man ved jo ikke hvem Gud er og man forstår vel ikke sådan rent personligt, hvad hans betydning er og hvad ens forhold til ham er. Det eneste man ved er blot at han er almægtig og på en eller anden måde, bestemmer ens skæbne, hvis ikke man foretager sig nogle bestemte ting og overholder nogle bestemte regler. Problemet med, ihvertfald Islam, så vidt jeg ved, er at det netop er forbudt og betragtes som Gudsbespottelse, hvis man sætter spørgsmålstegn ved Guds (i det her tilfælde Allahs) almægtighed, hvilket jo er en af de ting, man på en eller anden måde ikke kan komme uden om når man tripper. Jeg kan forstå at det er svært at få sin tilværelse til at give mening, hvis man blot skal følge nogle forskellige regler og ritualer, men ikke rigtig forstår hvad meningen med dem er, andet end at det er en del af den religion man tilhører og at det er en nødvendighed, hvis man vil opnå Guds nåde og komme i himlen (kan ikke helt huske om det også er sådan i Islam).
Jeg synes ihvertfald at din historie er bemærkelsesværdig og jeg synes det er flot at du har klaret dig igennem det som du har, specielt taget i betragtning af de personlige kriser du har haft, for ikke at nævne at det vel på et eller andet plan er ret modigt og respektfuldt, at du har fortsat kampen og forsøgt at gøre op med dilemmaet i de øjeblikke, hvor det hele har set allermest sort ud, i stedet for at bakke ud og "overgive" dig til den religøse hjernevaskelse.
|