Psychedelia.dk

Velkommen til psychedelia.dk. Vi er Danmarks største community for fornuftig anvendelse af rusmidler og legalisering.
Dato og tid er 20 jun 2025 19:07

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]




Skriv nyt emne Svar på emne  [ 17 indlæg ] 
Forfatter besked
Indlæg: 24 aug 2004 19:08 
Offline
Insane psychedelia user!

Tilmeldt: 18 apr 2001 01:01
Indlæg: 4843
http://www.ekstrabladet.dk/VisArtikel.i ... eID=259503

Justits-Lene: Luk de diskoteker


Det skal være slut med at se den anden vej, når unge tager kokain


Af Peter Astrup og Morten Terp - 8:25 - 17. aug. 2004

Diskoteker og natklubber, som ikke holder ordentligt opsyn med de unges misbrug af kokain på toiletterne, skal have fjernet bevillingen. Det siger justitsminister Lene Espersen til Ekstra Bladet. Men paradoksalt nok skal der ikke laves tiltag på området ud over den handlingsplan mod narko, som regeringen selv søsatte for snart et år siden.

- De natklubber, restauratører eller bevillingshavere, der ikke er aktive medspillere på det her område eller måske endda indirekte opfordrer til brug af kokain, skal have fjernet deres bevilling. Politiet skal patruljere regelmæssigt i de områder, så incitamentet til salg og misbrug forsvinder. Det er skræmmende, hvis nogen har så flad en moral, at de bare lader stå til, mens der sælges og indtages dødsensfarlige stoffer af unge, siger justitsministeren.

Omfattende misbrug
I de sidste uger har Ekstra Bladet besøgt et bredt udsnit af landets diskoteker og natklubber for at tjekke for spor af kokain. Ved hjælp af en såkaldt 'drugwipe'-test fandt vi rester af kokain på alle ti besøgte toiletter på ti københavnske natklubber og på 32 ud af 42 toiletter rundt om i resten af landet. Et tydeligt tegn på et omfattende misbrug.

I Faaborg fandt stofferne vej til en kun 13-årig pige, der på mirakuløs vis undslap døden efter en overdosis speed. Det omfattende problem med kokain og speed fik de lokale natteravne op af stolene og klage over, at politiet overhovedet ikke viste sig i miljøet.

Og i København er der kun tre til seks betjente på vagt hver nat, når de unge fester og indtager rusmidler både med munden og med næsen

Men det mener Justits-Lene er nok. Godt nok skal diskoteks-synderne straffes, men der skal ikke flere betjente på gaden.

Vil ikke stramme op
- Politiet fortæller mig, at de allerede prioriterer det her område meget højt. På trods af den massive indsats på Christiania så er der ikke skåret ned på indsatsen mod hårde stoffer.

- Nej, men der er heller ikke strammet op. De kilder, vi har talt med, oplever politiet som usynlige i nattelivet, og på hele 42 ud af 52 natklub-toiletter i landet var der spor af kokain. Er det ikke uacceptabelt?

- Jeg har tillid til, at politiet løser den opgave fornuftigt. Jeg kan jo ikke gå ind og blande mig i, hvordan Københavns Politi og landets politimestre disponerer, siger hun og fortsætter:

- Vi har jo søsat en handlingsplan for et år siden for at komme narkoen til livs. Vi har øget strafferammen, og der kan nu gives fængselsstraf, første gang man handler med stoffer. For nylig fik vi igennem, at der kan uddeles bøder, hvis politiet finder stof, der kun er til eget forbrug.

Glidebane
- I lavede den handlingsplan for et år siden, og vi har netop dokumenteret, at der er store problemer. Har du tillid til politiet, når de siger, det går fint med indsatsen?

- Absolut. Stofproblemet forsvinder ikke bare på en kort periode. Det tager tid.

- Kokainforbruget er eksploderet, mens politiet konfiskerer hash på Christiania. Bør man ikke sætte mere ind over for kokainen og skære ned på indsatsen mod hash, som jo er mindre farligt?

- Hash er farligt. Det er en glidebane mod hårdere stoffer, og det var rigtigt at sætte ind der. Men vi har den mulighed for at ændre retning og prioritere kokainen højere. Det er muligt, vi skal ændre fokus fra ecstasy og amfetamin, siger ministeren, der netop er vendt hjem fra ferie.


Top
 Profil  
 
 Titel:
Indlæg: 24 aug 2004 19:09 
Offline
Medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 16 jul 2003 01:01
Indlæg: 98
Geografisk sted: The Strip, Las Venturas!
Kom hjem til mig og test nogle cd covers :D


Top
 Profil  
 
 Titel:
Indlæg: 24 aug 2004 19:26 
Offline
Dedikeret medlem

Tilmeldt: 18 sep 2003 01:01
Indlæg: 719
har de fundet hash på toiletbrættene, eller joint stumper på gulvene for den sags skyld? :roll:


Top
 Profil  
 
Indlæg: 25 aug 2004 06:57 
Offline
Relativistisk båthorn

Tilmeldt: 18 maj 2002 01:01
Indlæg: 2521
fra artiklen skrev:
på hele 42 ud af 52 natklub-toiletter i landet var der spor af kokain. Er det ikke uacceptabelt?


Hvorfor? Der er jo ingen der tvinger dem til at ta' det. Hvis man ikke ka' li' det, ka' man vel bare gå hen i en anden nat-klub. I vordingborg fører de jo, såvidt jeg ved, hård kontrol. Så hvorfor går puritanerene ikke bare derned? Så ka' de være i fred, og vi ka' være i fred. Og så ka' alle være glade :) Istedet bestiller de ikke andet end at slå os i hovedet og skabe konflikt, bøvl og ballade.

Justits-ministeren citeret fra artiklen skrev:
Hash er farligt. Det er en glidebane mod hårdere stoffer


Det er såvidt jeg ved ellers aldrig blevet dokumenteret at hash fører til hårdere stoffer.
Men det viser jo bare at VKDF-regeringen er ligeglade med om de lyver eller ej. Vi ka' vist ligeså godt indse at systemet ikke virker længere, og at toppen er besat af magt-gale løgnere der vil gøre hvad-som-helst for at tvinge alle ind på deres geled.
Det er ligeså tvangs-fikseret som nynazisme (inden længe beordrer de os sikkert også til at gå i korte bukser og knæ-strømper)
Men ligesom der også kom en tid til at gøre regnskabet op efter krigen, hvor det ikke længere var sjovt at være nazist, kommer der også en tid efter VKDF, hvor det ikke vil være sjovt at være en af dem. Hvis de absolut vil starte en krig, istedet for at skabe fred, så er de altså for dumme til at sidde i regering.


Top
 Profil  
 
 Titel:
Indlæg: 25 aug 2004 10:51 
Offline
Dedikeret medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 07 aug 2000 01:01
Indlæg: 1461
Geografisk sted: Sjælland
Citat:
Det er såvidt jeg ved ellers aldrig blevet dokumenteret at hash fører til hårdere stoffer.


Nej, men man skal jo bare gentage løgnen nok gange til at den bliver sandhed. Politikerne er absolut uvidende om alt der har med stoffer at gøre og tør ikke at berøre emnet positivt, da de ikke kan overskue den følgende debat.

Meget sjovt lytter de ikke engang til Henrik Rindom, der her den anden dag udtalte sig meget positivt for cannabis legalisering.

Diskussionen er for ubehagelig, den kan koste alt for mange stemmer. Sådan tror jeg ihvertfald det ser ud.


Top
 Profil  
 
 Titel:
Indlæg: 25 aug 2004 12:09 
Offline
Tidligere holdmedlem

Tilmeldt: 24 apr 2002 01:01
Indlæg: 949
jel>>> Det lyder jo næsten som om du mener at stoffer kun er ulovlige for at genere folk..........

Det kan godt være de er ignorante........men jeg tror nu på at de selv tror på at det er for alles bedste!


Top
 Profil  
 
 Titel:
Indlæg: 25 aug 2004 18:34 
Offline
Medlem

Tilmeldt: 22 aug 2003 01:01
Indlæg: 159
Geografisk sted: København
Ashoka skrev:
...

Meget sjovt lytter de ikke engang til Henrik Rindom, der her den anden dag udtalte sig meget positivt for cannabis legalisering.

...


Det lyder interessant. Har du en kilde?


Top
 Profil  
 
 Titel:
Indlæg: 25 aug 2004 19:55 
Offline
Dedikeret medlem

Tilmeldt: 23 okt 2001 01:01
Indlæg: 504
Thujoin skrev:
men jeg tror nu på at de selv tror på at det er for alles bedste!


Og det er jo dér problemet ligger.. Hvorfor skal en flok uvidende mennesker sidde og tro, hvad der er bedst for alle os..! :evil:

Det er helt klart at se hvor VKDK satser på at få deres stemmer fra..Den nuværende regeringen er en skændsel mod det danske samfund og demokrati, men det bliver vel aldrig anderledes..?


Top
 Profil  
 
 Titel:
Indlæg: 25 aug 2004 20:58 
Offline
Dedikeret medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 07 aug 2000 01:01
Indlæg: 1461
Geografisk sted: Sjælland
Fellini det var i Tv2 nyhederne for et par uger siden. Kan ikke huske den præcise dato.

Jeg mener ikke de gemmer deres nyhedsudsendelser. Var der ikke andre der så det?

Han sagde ligeud, at han foretrak legalisering.


Top
 Profil  
 
 Titel:
Indlæg: 25 aug 2004 21:00 
Offline
Insane psychedelia user!

Tilmeldt: 18 apr 2001 01:01
Indlæg: 4843
DeF skrev:
Thujoin skrev:
men jeg tror nu på at de selv tror på at det er for alles bedste!


Og det er jo dér problemet ligger.. Hvorfor skal en flok uvidende mennesker sidde og tro, hvad der er bedst for alle os..! :evil:


Er det ikke princippet bag en stat?


Top
 Profil  
 
 Titel:
Indlæg: 25 aug 2004 23:10 
Offline
Insane psychedelia user!
Brugeravatar

Tilmeldt: 25 feb 2004 09:57
Indlæg: 1743
Geografisk sted: Orbit Earth
Ashoka:
Jeg så det også, og var faktisk positivt overrasket over hr. Rindom for en gangs skyld. Det blev vist d. 11/8, fandt et lille resumé på cancer.dk:
Citat:
Fordobling i antal hashrygere
Antallet af unge mellem 16 0g 19 år, der har prøvet at ryge hash, er ifølge Sundhedsstyrelsen fordoblet mellem 1994 og år 2000, fra 10 til 20 pct. af pigerne, og fra 19 til 29 pct. af drengene. Det bekymrer eksperterne. Læge, psykiater Henrik Rindom, Hvidovre Hospital: Det ses ikke i bybilledet, på samme måde som når de unge er fulde: Men der går langt, langt flere unge rundt, der er skæve, end politikerne er i stand til at forestille sig. Den 21-årige HF-studerende Rolf fortæller, hvor nemt det er at skjule et hashmisbrug. I dag er han i behandling efter flere gange forgæves at have forsøgt at holde op. Christoffer Eriksen, tidligere hashryger, nu vejleder i gruppen Bagmændene, der forsøger at hjælpe unge med at kvitte hashrygningen, beklager bl.a., at der ikke rigtig er steder, de unge kan gå hen for at få professionel hjælp. I øvrigt er hashhandelen rykket fra Christiania ud i hele København. Det er blevet lettere at få fat i hash, siger Henrik Rindom, og dermed er der flere, der ryger mere. Henrik Rindom ønsker en vis legalisering i form af salg på kontrollerede steder, men kun til rygere over 18 år. (TV2 Nyhderne kl. 19:00 11-08-2004. Øvrige kilder: Jakob Kryger, TV 2 Nyhederne 11.08.04, kl. 22.00).

(hmm burde måske i medie forumet......ligger der måske allerede.....too stoned to care.......)

_________________
Let Go And Let God!


Top
 Profil  
 
 Titel:
Indlæg: 26 aug 2004 10:54 
Offline
Relativistisk båthorn

Tilmeldt: 18 maj 2002 01:01
Indlæg: 2521
Thujoin skrev:
Det lyder jo næsten som om du mener at stoffer kun er ulovlige for at genere folk


Jeg snakker ikke om årsagen til narko-forbuddet i min post, men om at chefen for den danske stat's justits-væsen; justits-ministeren, lyver når hun si'r (hvis altså hun ellers er korrekt citeret i avisen. Det er jo ikke altid det er tilfældet) at hash er en glidebane der fører til hård narko. Og hvis staten's øverste chef for retfærdighed officielt ka' lyve overfor det danske folk, hvilket reelt er at begå stats-undergravende virksomhed, uden at blive straffet (stats-subversiv kriminalitet ka' såvidt jeg ved straffes med fængsel) for det, så er hele systemet en farce. Justits-ministeren er _ikke_ en menig dansker der ka' tillade sig at lukke lort ud (hvis hun vil ha' det privilegie, at ku' sige hvad der passer hende under almindeligt straf-ansvar, så ska' hun aflevere taburetten til en anden)

Justits-ministeren er _ansvarlig_ for selveste rets-væsenet, kun overgået af stats-ministeren, og det forpligter altså i den mest ekstreme grad.

Det er fair nok at Justits-ministeren står for en politik der er imod narko, men det er ikke fair at hun benytter sig af manipulerende løgn. Det er at bedrage folket, og så er grænsen altså overskredet.
Så medmindre ekstra-bladet har citeret hende forkert, så har hun igen tydeligt vist at hun ikke er sin opgave voksen. At sidde i regering er altså ikke det samme som at sidde i elev-råd.

Thujoin skrev:
Det kan godt være de er ignorante........men jeg tror nu på at de selv tror på at det er for alles bedste!


Mener du dermed at stats-ledere godt må lyve når bare de selv tror det er til alle's bedste?


Top
 Profil  
 
 Titel:
Indlæg: 26 aug 2004 12:15 
Offline
Medlem

Tilmeldt: 18 feb 2003 02:01
Indlæg: 456
Geografisk sted: Nowhere land
@JEL Hvorfor skriver du så ikke en mail til Justits-ministeren og gør hende opmærksom på hendes misinformerende udtalelser??


Top
 Profil  
 
 Titel:
Indlæg: 26 aug 2004 12:22 
Offline
In our memories

Tilmeldt: 05 aug 2001 01:01
Indlæg: 3279
Geografisk sted: Provinsen
Jeg er lidt i tvivl om Lene Espersen virkelig tror, at man kan "komme narko-problemet til livs" eller om hun bare siger det for at virke effektiv. Alle erfaringer viser jo, at det er næsten umuligt at komme narko-"problemet" til livs, medmindre man da bryder internationale konventioner (det er selvfølgelig en mulighed :P )

-Psyko


Top
 Profil  
 
 Titel:
Indlæg: 26 aug 2004 15:22 
Offline
Medlem

Tilmeldt: 22 aug 2003 01:01
Indlæg: 159
Geografisk sted: København
Det er i hvertfald interessant at Henrik Rindom nu mener det. Såvidt jeg kan forstå er det noget af en kovending. At Danmarks "misbrugsekspert nr. 1" nu mener det er ikke ligefrem uden betydning (forhåbentlig).


Top
 Profil  
 
 Titel:
Indlæg: 31 aug 2004 18:12 
Offline
Relativistisk båthorn

Tilmeldt: 18 maj 2002 01:01
Indlæg: 2521
TimeKiller skrev:
@JEL Hvorfor skriver du så ikke en mail til Justits-ministeren og gør hende opmærksom på hendes misinformerende udtalelser??


:lol: :lol: :lol:


Top
 Profil  
 
 Titel:
Indlæg: 01 sep 2004 11:52 
Offline
Insane psychedelia user!

Tilmeldt: 29 maj 2001 01:01
Indlæg: 1867
Er det kun mig der godt kunne bruge en streg ligenu?


Top
 Profil  
 
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne Svar på emne  [ 17 indlæg ] 

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 5 gæster


Du kan ikke skrive nye emner
Du kan ikke besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg

Søg efter:
Hop til:  
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
Danish translation & support by Olympus DK Team