Her er også lige nogle guldkorn fra den gode gamle bibel:
Gud sagde: »Lad os skabe mennesker i vort billede, så de ligner os! De skal herske over havets fisk, himlens fugle, kvæget, alle de vilde dyr og alle krybdyr, der kryber på jorden.« v27 Gud skabte mennesket i sit billede; i Guds billede skabte han det, som mand og kvinde skabte han dem. v28 Og Gud velsignede dem og sagde til dem: »Bliv frugtbare og talrige, opfyld jorden, og underlæg jer den; hersk over havets fisk, himlens fugle og alle dyr, der rører sig på jorden!« v29 Gud sagde: »Nu giver jeg jer alle planter, der sætter frø, på hele jorden og alle træer, der bærer frugt med kerne. Dem skal I have til føde. v30 Til alle de vilde dyr og til alle himlens fugle, ja, til alt levende, der rører sig på jorden, giver jeg alle grønne planter som føde.« Og det skete. v31 Gud så alt, hvad han havde skabt, og han så, hvor godt det var. Så blev det aften, og det blev morgen, den sjette dag.
Anklagen for gudsbespottelse v32 Jesus sagde til dem: »Mange gode gerninger fra Faderen har jeg vist jer; hvilken af de gerninger vil I stene mig for?« v33 Jøderne svarede ham: »Det er ikke for nogen god gerning, vi vil stene dig, men for bespottelse, fordi du, der er et menneske, gør dig selv til Gud.« v34 Jesus svarede dem: »Står der ikke skrevet i jeres lov: ›Jeg har sagt: I er guder‹? v35 Når loven kalder dem guder, som Guds ord er kommet til – og Skriften kan ikke rokkes – v36 siger I så til ham, som Faderen har helliget og sendt til verden: Du spotter Gud! fordi jeg sagde: Jeg er Guds søn? v37 Gør jeg ikke min faders gerninger, skal I ikke tro mig. v38 Men gør jeg dem, så tro gerningerne, selv om I ikke vil tro mig, for at I kan fatte og forstå, at Faderen er i mig og jeg i Faderen.« v39 Så ville de igen gribe ham, men han slap fra dem.
Og så kommer de sygt trippede:
v1 Jeg havde svar til dem, der ikke spurgte, jeg var at finde for dem, der ikke søgte mig. Jeg sagde: Se, her er jeg! til et folk, der ikke påkaldte mit navn. v2 Dagen lang rakte jeg hænderne ud imod et genstridigt folk, som følger en vej, der ikke er god, efter deres egne planer; v3 et folk, der ustandseligt krænker mig op i mit åbne ansigt. De ofrer i haverne og tænder offerild på teglsten. v4 De holder til i grave og overnatter på skjulte steder. De æder svinekød og har suppe af urent kød i deres skåle. v5 De siger: »Bliv, hvor du er, rør mig ikke, for jeg gør dig hellig!« Den slags folk er røg i mine næsebor, en ild, der brænder dagen lang. v6 Se, det står optegnet hos mig; jeg tier ikke, før jeg har gjort gengæld, gengæld på deres egen krop v7 for jeres synd og for jeres fædres synd, siger Herren. De tændte offerild på bjergene og spottede mig på højene. Jeg tilmåler dem deres tidligere gerninger på deres egen krop.
v8 Dette siger Herren: Når der er saft i druen, siger man: »Ødelæg den ikke, der er velsignelse i den.« Det samme vil jeg gøre for mine tjenere for ikke at ødelægge alt. v9 Jeg giver Jakob afkom og Juda arvinger til mine bjerge; mine udvalgte skal arve dem, og mine tjenere skal bo der. v10 For mit folk, der søger mig, bliver Saron græsgang for får og Akors dal hvileplads for kvæg.
v11 Men I, som har forladt Herren og har glemt mit hellige bjerg, I, som dækker bord for Gad og fylder bægeret for Meni, v12 jer overgiver jeg til sværdet, I skal alle knæle til slagtning; for I svarede ikke, da jeg kaldte, I hørte ikke, da jeg talte, men I gjorde, hvad der var ondt i mine øjne, I valgte, hvad der var imod min vilje. v13 Derfor siger Gud Herren: Mine tjenere skal spise, men I skal sulte; mine tjenere skal drikke, men I skal tørste; mine tjenere skal glædes, men I skal blive til skamme; v14 mine tjenere skal juble i hjertets lykke, men I skal skrige i hjertets nød og jamre i fortvivlelse. v15 I skal efterlade jeres navn til mine udvalgte, til forbandelse: »Gud Herren dræbe dig!« Men mine tjenere skal få et andet navn, v16 så den i landet, der velsigner sig, velsigner sig ved den trofaste Gud, og den i landet, der sværger, sværger ved den trofaste Gud. For de tidligere trængsler skal glemmes og skjules for mine øjne.
v17 Nu skaber jeg en ny himmel og en ny jord; det, der skete tidligere, skal ikke længere huskes, og ingen skal tænke på det. v18 Men I skal fryde jer og juble til evig tid over det, jeg skaber. For jeg skaber Jerusalem om til jubel, dens folk om til fryd; v19 jeg vil juble over Jerusalem og fryde mig over mit folk. Der høres ikke mere gråd eller skrig. v20 Der er ikke længere børn, der dør som spæde, eller gamle, der ikke lever deres tid til ende. Ung er den, der dør som hundredårig, og den, der ikke når de hundrede, er forbandet. v21 De skal bygge huse og bo i dem og plante vingårde og nyde deres frugt. v22 Andre skal ikke bo i det, de bygger, eller spise, hvad de har plantet. Mit folk skal nå træets alder, mine udvalgte skal nyde frugten af deres hænders værk. v23 De slider ikke forgæves, de føder ikke børn til den bratte død; for de er Herrens velsignede afkom, og de har deres efterkommere hos sig. v24 Før de kalder, svarer jeg, endnu mens de taler, hører jeg. v25 Ulven og lammet græsser sammen, løven æder strå som oksen; men slangens føde er støv. Der findes hverken ondskab eller ødelæggelse på hele mit hellige bjerg, siger Herren.
Den nye himmel og nye jord
v1 Dette siger Herren: Himlen er min trone, jorden min fodskammel. Hvilket hus skulle I kunne bygge mig, eller hvilket sted skulle være min bolig? v2 Min hånd har skabt alt dette, sådan blev det hele til, siger Herren. Det er den hjælpeløse, jeg ser til, den modløse og den, der skælver for mit ord.
v3 Den, der slagter en okse, er en manddræber, og den, der ofrer et får, er en hundemorder; den, der bringer afgrødeoffer, ofrer svineblod, den, der brænder røgelse, velsigner det onde. Som de vælger deres egne veje og elsker deres ækle guder, v4 sådan vælger jeg at plage dem og bringe dem, hvad de frygter. For ingen svarede, da jeg kaldte; ingen hørte, da jeg talte; men de gjorde, hvad der var ondt i mine øjne, og valgte, hvad der var imod min vilje.
v5 Hør Herrens ord, I, der skælver for hans ord! Således siger jeres brødre, der hader jer, og som støder jer bort for mit navns skyld: »Lad Herren vise sig i herlighed, så vi kan se jeres glæde;« men de skal blive til skamme. v6 Hør larmen fra byen, lyden fra templet! Hør, Herren gengælder sine fjenders gerning.
v7 Før hun får veer, har hun født; før smerterne kommer over hende, har hun bragt en dreng til verden. v8 Hvem har hørt mage, hvem har set dets lige? Kommer et land til verden på én dag? Fødes et folk på et øjeblik? Ja, Zion får veer og føder straks sine børn. v9 Skulle jeg åbne moderlivet uden at lade hende føde? siger Herren. Skulle jeg sætte fødslen i gang og hindre den igen? siger din Gud. v10 Glæd jer med Jerusalem, fryd jer med hende, alle I, der elsker hende; tag del i hendes glæde, alle I, der sørgede over hende. v11 Så skal I drikke og mættes og finde ro ved hendes bryst, I skal die og glæde jer ved hendes dejlige bryst.
v12 For dette siger Herren: Jeg leder til hende en flod af velstand og folkenes rigdom i en rivende strøm. Hendes børn skal bæres ved hoften og vugges på knæ. v13 Som en mor trøster sit barn, trøster jeg jer, så I finder trøst hos Jerusalem. v14 Når I ser det, skal jeres hjerte glæde sig, og jeres krop skal trives som græs. Da giver Herrens magt sig til kende for hans tjenere og hans vrede for hans fjender. v15 For se, Herren kommer i ild, hans vogne er som et stormvejr; han slipper sin vrede løs i en brand og sin harme i flammende ild. v16 For Herren fælder dom over alle mennesker med ild og med sværd, og mange bliver dræbt af Herren. v17 De, der helliger sig og renser sig, når de går til haverne og søger én derinde, de, der æder svinekød og ækelt kryb og mus, de bliver alle sammen udryddet, siger Herren.
v18 Jeg kommer selv for at samle alle folk og sprog, og de skal komme og se min herlighed. v19 Jeg sætter et tegn på dem og sender dem, der undslipper, ud til folkene i Tarshish, Pul, Lud, Meshek, Tubal, Javan og de fjerne øer, der ikke har hørt om mig og ikke har set min herlighed. De skal fortælle folkene om min herlighed, v20 og som en offergave til Herren skal de bringe alle jeres brødre fra alle folkene på heste, vogne, bærestole, muldyr og kameler til mit hellige bjerg, Jerusalem, siger Herren, på samme måde som israelitterne bringer offergave til Herrens hus i rene kar. v21 Også blandt dem vil jeg tage nogle til præster og levitter, siger Herren.
v22 For ligesom den nye himmel og den nye jord, som jeg skaber, skal bestå for mit ansigt, siger Herren, sådan skal jeres slægt og jeres navn bestå.
v23 Hver måned på nymånedagen og hver uge på sabbatten skal alle mennesker komme for at tilbede mig, siger Herren. v24 Og de skal gå ud og se på ligene af dem, der brød med mig. For deres maddiker dør ikke, og deres ild slukkes ikke. De skal være til afsky for alle mennesker.
Sidste kapitel i biblen:
Livets vand og livets træ v1 Og englen viste mig floden med livets vand, klart som krystal, den vælder ud fra Guds og Lammets trone. v2 I midten, med gaden på den ene side og floden på den anden, står livets træ, som bærer frugt tolv gange, hver måned giver det frugt, og træets blade tjener til lægedom for folkeslagene. v3 Og der skal ikke mere være nogen forbandelse. Men Guds og Lammets trone skal stå i byen, og hans tjenere skal tilbede ham, v4 og de skal se hans ansigt og bære hans navn på deres pande. v5 Der skal ikke mere være nat, og de har ikke brug for lys fra lamper eller lys fra solen, for Herren Gud lyser for dem, og de skal være konger i evighedernes evigheder.
Afsluttende formaninger og løftet om Kristi komme v6 Og englen sagde til mig: »Disse ord er troværdige og sande, og Herren, profeternes ånders Gud, har sendt sin engel for at vise sine tjenere, hvad der snart skal ske: v7 ›Ja, jeg kommer snart.‹ Salig er den, der holder fast ved profetiens ord i denne bog.«
v8 Det er mig, Johannes, som har hørt og set dette. Og da jeg havde hørt og set det, faldt jeg ned for fødderne af den engel, som havde vist mig dette, for at tilbede den. v9 Men englen sagde til mig: »Nej! Jeg er kun tjener som du og dine brødre, profeterne, og som de, der holder fast ved ordene i denne bog. Gud skal du tilbede.« v10 Og englen sagde til mig: »Forsegl ikke profetiens ord i denne bog, for tiden er nær. v11 Lad den, der øver uret, stadig øve uret, den, der er tilsølet, stadig søle sig til, den retfærdige stadig øve retfærdighed, og den, der er hellig, stadig helliges.«
v12 »Ja, jeg kommer snart, og med mig min løn, for at gengælde enhver, som hans gerning er. v13 Jeg er Alfa og Omega, den første og den sidste, begyndelsen og enden. v14 Salige er de, der har vasket deres klæder, så de får ret til livets træ og går gennem portene ind i byen. v15 Udenfor skal hundene være og troldmændene og de utugtige og morderne og afgudsdyrkerne og enhver, der elsker og øver løgn. v16 Jeg, Jesus, har sendt min engel for at vidne om dette for jer i menighederne. Jeg er Davids rodskud og ætling, den lysende morgenstjerne.«
v17 Og Ånden og bruden siger: »Kom!« Og den, der hører, skal sige: »Kom!« Den, der tørster, skal komme, og den, der vil, skal få livets vand for intet.
v18 Jeg vidner for enhver, der hører profetordene i denne bog: Føjer nogen noget til dem, vil Gud tilføje ham de plager, der er skrevet om i denne bog, v19 og trækker nogen noget fra ordene i denne profetiske bog, vil Gud fratage ham hans del i livets træ og i den hellige by, som der er skrevet om i denne bog.
v20 Han, der vidner om dette, siger: »Ja, jeg kommer snart.« Amen, kom, Herre Jesus!
v21 Herren Jesu nåde være med jer alle!
|