Psychedelia.dk

Generelt er jeg knap så erfaren inden for den psykedeliske verden(og generelt inaktiv herinde), men alligevel vil jeg dele denne oplevelse med jer andre. Jeg startede for ca. et år siden til karate. Siden da har jeg været BIDT af denne sport, værre end jeg nogensinde har følt for en sport før! Det føles helt som en fysiks afhængighed, når jeg ikke har været til træning et par dage. Jeg begynder spontant at slå og sparke ud i luften, og det giver en hel lettelse i min krop.
Generelt "dør" jeg bare af den gode kritik når jeg er til træning, og når jeg så går hjem og fortsætter lidt på det jeg slap fra den førnævnte træning, så føler jeg en form for "rus" gennem min krop - en form for lykkeliggørelse! Jeg har stødt på tekster om, at fysisk velvære ville gøre en psykisk bedre, men dette overgår egentligt alt hvad jeg havde forestillet mig! Enten er jeg fucked (er pt. stiv og på koffein), eller også er dette bare en del af vores(åbentbart min) følelse af tilstedeværelsen i denne verden!
Er jeg psykisk syg, eller er der andre der nikker kende til disse mærkelige tanker i min hjerne?

Jeg havde det sådan med fodbold... fuldstændig bidt af sporten.

Jeg tror det er helt normalt for en person, hvis personen går meget op i det vedkommende laver.

Jeg har tidligere sammenlignet denne form for kærlighed til sporten med religion: Det giver fuldstændig samme følelse i kroppen, når du f.eks. tilbeder gud og virkelig dyrker din religion, og når du spiller fodbold/andet sport og du virkelig går op i det. Sådan havde jeg det i hvertfald.

Og nu er jeg ved at være pænt fucked up wasted, så jeg er den der er gået i seng

_________________
"I don't know if God exists, but it would be better for his reputation if He didn't." -Jules Renard
"Then there was LSD, which was supposed to make you think you could fly. I remember it made you think you couldn't stand up, and mostly it was right.“ -P. J. O'Rourk

For mig lyder det meget fornuftigt at man får det psykisk bedre af at have en fysisk hobby. Kroppens respons er vel frigivelse af serotonin, dopamin, endorfin og lignende stoffer, både som smertedæmper (pga den hårde fysiske belastning) men og som et signal om, at det er sundt det du foretager dig.
Jeg ved fra diverse pumpervenner, at de også bliver rigtig itchy hvis der går for lang tid imellem træning, så bliver de rastløse og er nødt til at bruge deres muskler på en elleranden måde.

Selv kan jeg desværre ikke nikke genkendende til det da jeg ikke er super fysisk aktiv længere, men jeg håber da på at komme igang igen sometime.

Men jeg tror skam ikke der er noget (fysisk) galt med dig, tværtimod...

Ja, træning udløser en masse "feel-good" neurotransmittere, bl.a de som noname nævner. Så på en eller anden måde kan man godt blive afhængig af sport - det er der jo f.eks. mange marathonløbere, triathlonløbere eller skiløbere (eller alle andre sportsfolk som dyrker en sport på eliteplan, for den sags skyld), der er.

For et par måneder siden da jeg løb relativt meget (15-20 km om ugen), havde jeg det også sådan at jeg blev totalt rastløs, hvis jeg ikke kom ud og løbe - jeg skulle bare ud og bevæge mig og det kunne bare ikke gå stærkt nok! Og når man så havde været ude og løbe fik man det rigtig lækkert og blev dejlig afslappet. Ved motion bliver der jo udløst endorfiner som faktisk stimulerer belønningscenteret på samme måde som diverse opiater og benzodiazepiner gør, så man kan på en måde godt sammenligne det med en svag afhængighed. Så man kan vel godt kalde det at blive sportsjunkie

En sund sjæl i en sund krop

Jeg tror man i alle forhold bør skældne, mellem sund og usund afhængighed.

Hvis ens afhængighed bliver vigtigere end det man er afhængig af, og hvis denne afhængighed begynder at ødelægge ens liv, så er det ikke en selv, men afhængigheden der styrer en, og det er usundt.
Hvis man derimod selv vælger og det er muligt at gøre sin afhængighed til ens valg, og det forbedre ens liv, ja så er det en sund afhængighed.

Jeg kender f.eks en der var afhængig af motion, i en grad så det endte med at han fik et slagstilfælde på grund af stress (og der var altså ikke stoffer eller doping involdveret).

Al respekt til folk der vælger at vie deres liv til karate, poker, på at undersøge forskellige stoffers virkning på kroppen og sindet, på hvordan tyngdekraften invirker på amøbers formering eller at opbygge et intimt unikt forhold til et andet menneske, whatever.

Men så længe det er en flugt og ikke et valg, er det usundt.

jeg kan godt følge dig i det du siger for 4 år siden var jeg så bidt af shoulin kung-fu at jeg tog et år til kina for at trænne, jeg fik så en skade og nu har jeg ikke dyrket det siden, men jeg har lidt det samme med at studere, specielt kemi man kan squ så meget grinneren med det det er nok også derfor at jeg prøver alle de drugs

Jeg har det sådan med sport, fx. bordtennis, fodbold, badminton, svømning - at jeg simpelthen ikke kan få nok. Jeg er typen der helt slukøret står tilbage og glor dumt når min modspiller erklærer, at to timers spil må være nok for i dag.

Jeg er desuden ret forelsket i den følelse som min krop efterlades i, efter en god lang løbetur (Er dog desværre ikke for god til at løbe i vintertiden). Prøvede på et tidspunkt ni kilometer i ét stræk (meget for mig), og var totalt væk da jeg nåede hjem i min lænestol igen. Vidunderligt - men jeg havde ingen energi dagen efter, kunne knap nok gå hehe...

Og dans ikke mindst, giver mig også den følelse.

Motion er naturens egen lykkepille, mener jeg. Jeg må nok indrømme, at jeg nogle gange skal tvinge mig selv af sted, men det er det hele værd, når jeg kommer hjem og føler, at jeg kan klare hele verden.
Den følelse, der sidder i kroppen (for slet ikke at tale om i hovedet) efter en løbe- eller svømmetur, kan efter min mening måle sig med et (mildt) MDMA-trip. Og så er der ingen nedtur bagefter...

Har ikke dyrket sport i rimelig lang tid (2-3 år), men er lige begyndt at træne to gange om ugen for en måneds tid siden. Foruden den bedre kondi og udseende, nyder jeg også virkelig den følelse det giver mig. Det bedste er hvis jeg lige slutter træningen med 5 min i sauna, og så et ordentligt koldt bad (udløser vel også endorfiner vil jeg tro?). Har prøvet bare at stå og småfnise, og smile bredt lige efter, og er dejlig afslappet og glad resten af dagen