Psychedelia.dk

Velkommen til psychedelia.dk. Vi er Danmarks største community for fornuftig anvendelse af rusmidler og legalisering.
Dato og tid er 21 jun 2025 22:38

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]




Skriv nyt emne Svar på emne  [ 15 indlæg ] 
Forfatter besked
Indlæg: 16 mar 2005 18:27 
Offline
Dedikeret medlem

Tilmeldt: 20 sep 2000 01:01
Indlæg: 1340
http://politiken.dk/VisArtikel.iasp?PageID=369552

16. mar 2005

Pusher City

Indsats mod hash har været en fiasko

HVIS NOGEN tror, at lukningen af Pusher Street på Christiania - i dag for nøjagtig et år siden - har mindsket hashhandlen i København, bør de have deres skolepenge tilbage. Prompte. For sjældent har en storstilet politiindsats været så molboagtig.

Nok er hashhandlen forsvundet fra fristaden, men til gengæld er den blevet spredt ud over hele København - i et omfang, som sagtens kan måle sig med de mest omtågede dage i Pusher Street.

I dag findes der således over 30 etablerede hashklubber i hovedstaden - flere end der i sin tid var hashboder i Pusher Street. Københavns Politi erkender ligefrem, at det har mistet overblikket.

Hashhandlen er blot blevet skubbet rundt til byens mange baglokaler til gene for hundredvis af beboere over hele København.

Hashhandlen er blevet forrået, fragmenteret, yderligere kriminaliseret og blandet endnu tættere sammen med salget af hård narko.

Lederen af Rigspolitiets Nationale Efterretningsforsknings Støttecenter, Troels Ørting Jørgensen, beskriver denne kriminaliseringstendens foruroligende klart andetsteds i dagens avis:

»Problemet er, at hashklubmiljøet efter lukningen af Pusher Street er blevet hårdere. Der er våben i klubberne, og der sælges hælervarer og hårde stoffer som ecstasy og speed«.

Og med kriminaliseringen følger desværre et mere aggressivt salgsarbejde.

I modsætning til tidligere sælges der nu hash lige op og ned ad skoler og fritidsklubber: »Efter at Pusher Street er blevet lukket, ser vi flere og flere unge, der bliver del af hashsalget eller får hashklubben som deres daglige base«, lyder det eksempelvis fra en SSP-medarbejder på Østerbro.

DET ENESTE lyspunkt er, at Christiania efter lukningen af Pusher Street synes på vej mod en eller anden form for gradvis 'normalisering', der i det mindste vil give fristaden mulighed for at overleve. Isoleret set er dét en gevinst.

Men set i forhold til de afledte virkninger af det spredte salg må politiets indsats mod hashsalget på Christiania i dag vurderes som en dundrende fiasko; og vel at mærke en fiasko, der bygger på en naiv forestilling om udbuds- og efterspørgselsmekanismerne på markedet for euforiserende stoffer.

De uregelmæssige hashkunder har måske fået sværere ved at finde frem til den nærmeste hashklub, til gengæld har pusherne kunnet skrue priserne - og dermed profitterne - i vejret, samtidig med at vareudbuddet er blevet udvidet.

Kundegrupperne har som en følge heraf ændret sammensætning: I dag ryges der angiveligt mindre hash blandt 'pæne', bedsteborgerlige typer, mens byens børn og unge har fået lettere adgang.

Hvilket fremskridt! Politikernes overdrevne frygt for cannabis har således haft indtil flere perverse samfundseffekter, godt hjulpet på vej af politiet.

Politiken.dk



http://www.jp.dk/kbh/artikel:aid=2946874/

Mange nye hashklubber i København
Antallet af hashklubber i hovedstaden er eksploderet, efter at politiet i dag for et år siden lukkede Pusher Street på Christiania, skriver Politiken onsdag.

JP extra
Københavns Politi har i de seneste uger gennemført flere razziaer og lukket 6 klubber. Ifølge politiets interne lister er der 11 aktive hashklubber i hovedstaden.
Men Politiken kan dokumentere, at der findes mindst 20 hashklubber, som politiet ikke kender til.

»Jeg er ked af at høre, at der eksisterer 20 klubber, som vi ikke kender noget til. Men vi kan ikke gøre andet end at opfordre naboerne til hashklubberne til at melde dem til politiet. Vi er afhængige af deres anmeldelser, da vi ikke kan lave opsøgende arbejde i hele hovedstaden,« siger Ole Wagner, leder af narkoafdelingen i Københavns Politi, til Politiken


Voldsom vækst i Københavns hashklubber
Rigspolitiet er bekymret over hashklubberne i København. Klubberne fungerer som oplæringscentre for hårde kriminelle. Justitsminister Lene Espersen (K) fastholder, at der er styr på problemerne.



Hashklubber er væresteder for helt unge (15. mar.)
Ransagninger og beslaglæggelser i hashklubber (15. mar.)
Antallet af hashklubber i hovedstaden er eksploderet, efter at politiet i dag for et år siden lukkede Pusher Street på Christiania.

Københavns Politi har i de seneste uger gennemført flere razziaer og lukket 6 klubber. Ifølge politiets interne lister er der 11 aktive hashklubber i hovedstaden.

Langt flere end politiet kender
Men Politiken kan dokumentere, at der findes mindst tre gange så mange.

Avisen har kun afsøgt udvalgte dele af Københavns Kommune og der fundet 20 hashklubber, som politiet ikke kender til. Altså mindst 31 etablerede klubber.

Ole Wagner, leder af narkoafdelingen i Københavns Politi, der koordinerer indsatsen over for hashklubber i hovedstaden, er overrasket:

»Jeg er ked af at høre, at der eksisterer 20 klubber, som vi ikke kender noget til. Men vi kan ikke gøre andet end at opfordre naboerne til hashklubberne til at melde dem til politiet. Vi er afhængige af deres anmeldelser, da vi ikke kan lave opsøgende arbejde i hele hovedstaden«.

Ifølge politiet er det et omfattende og besværligt arbejde at lukke en hashklub.

Overborgmester: Uacceptabelt
Overborgmester i København, Lars Engberg (S), finder det »ualmindelig bekymrende«, at hashmarkedet så hurtigt har bredt sig.

»Det er dybt uacceptabelt, at salget i byen er vokset så voldsomt efter lukningen af Pusher Street. Jeg vil opfordre justitsministeren, der har det overordnede ansvar på området, til at se på sagen«, siger Engberg.

Chefkriminalinspektør Troels Ørting Jørgensen, leder af Rigspolitiets Nationale Efterretningsforsknings Støttecenter (NEC), advarer om, at den nye generation af hashklubejere vil komme til at volde politiet store problemer.


Mange af hovedstadens nye hashklubber styres ifølge politiet af unge indvandrergrupper.

»Klubberne er kriminelle miniceller. Det er her, morgendagens gangstere oplæres i hvidvaskning af penge og håndtering af våben. Men jeg kan godt forstå, hvorfor de føler sig fristet, når de kan se, at fætter Muhammed kører rundt i en fed slæde, som han har købt ved hjælp af narkotikasalg«, siger Troels Ørting Jørgensen.

»Problemet er, at hashklubmiljøet efter lukningen af Pusher Street er blevet hårdere. Der er våben i klubberne, og der sælges hælervarer og hårde stoffer som ectasy og speed«.

Justitsministeren afviser problemer
Justitsminister Lene Espersen (K) afviser voksende problemer med hashhandel.

»Selvfølgelig har vi vidst, at der ville komme en forskydning, når Pusher Street blev lukket. Jeg holder mig til politiets oplysninger om, at hashsalget ikke er steget. Politiet har ressourcer nok til at bekæmpe hashsalget, og jeg er sikker på, at de har styr over situationen«, siger Lene Espersen.

»Men hvis det forholder sig sådan, at der er hashklubber, som politiet ikke kender til, må jeg gå ud fra, at lovlydige naboer vil melde dem til politiet«.


Top
 Profil  
 
 Titel:
Indlæg: 16 mar 2005 18:28 
Offline
Dedikeret medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 25 aug 2004 19:14
Indlæg: 591
Geografisk sted: Langeskov
Var det ikke det en hel masse mennesker forudsagde.. :roll:

Men okay, vores kære regering er vist ikke altid lige skarp


Top
 Profil  
 
 Titel:
Indlæg: 16 mar 2005 18:30 
Offline
Dedikeret medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 26 dec 2004 01:40
Indlæg: 1021
Geografisk sted: Right behind you...
Citat:
»Men hvis det forholder sig sådan, at der er hashklubber, som politiet ikke kender til, må jeg gå ud fra, at lovlydige naboer vil melde dem til politiet«.


HA HA... de lovlydige naboer er da faste kunder !!!
Det lyder da som et desperat råb om hjælp, fordi de har nosset i det...


Top
 Profil  
 
 Titel:
Indlæg: 17 mar 2005 03:22 
Offline
Insane psychedelia user!
Brugeravatar

Tilmeldt: 12 jan 2003 02:01
Indlæg: 4780
Hehe, som Magnum siger kan det næppe overraske ret mange andre end politikerne der vedtog det :P Det er jo et skoleeksempel på at markedskræfterne er stærkere end forbud, lad os håbe at der i det mindste er nogle af de implicerede politikere der tager ved lære af det.

/ændring:

Det ser jo egentlig ikke ud til det...

Citat:
Københavns Politi erkender ligefrem, at det har mistet overblikket.


Citat:
Politiet har ressourcer nok til at bekæmpe hashsalget, og jeg er sikker på, at de har styr over situationen«, siger Lene Espersen.


Med andre ord har hun ikke fattet en meter, men det er jo ikke noget nyt.

_________________
Der er ingen planet B.


Top
 Profil  
 
 Titel:
Indlæg: 17 mar 2005 09:36 
Offline
Medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 17 maj 2004 17:05
Indlæg: 152
Geografisk sted: Nykøbing Mors
Det kommer der ikke til nogens overraskelse andet end politikerne.
Utroligt at de ikke kunne se det fra starten af!


Top
 Profil  
 
 Titel:
Indlæg: 17 mar 2005 12:03 
Offline
Moderator
Brugeravatar

Tilmeldt: 12 sep 2002 01:01
Indlæg: 3112
Geografisk sted: Away...
Haha, mon ikke Troels Ørting Jensen stemmer DF?

Citat:
Men jeg kan godt forstå, hvorfor de føler sig fristet, når de kan se, at fætter Muhammed kører rundt i en fed slæde, som han har købt ved hjælp af narkotikasalg«, siger Troels Ørting Jørgensen.


Spøg til side, som I andre siger, så er det sgu sørgeligt at politikerne har så lidt føling med, hvad der foregår omkring dem.


Top
 Profil  
 
 Titel:
Indlæg: 17 mar 2005 16:25 
Offline
Dedikeret medlem

Tilmeldt: 20 sep 2000 01:01
Indlæg: 1340
Dagens Leder i EB:

http://ekstrabladet.dk/VisArtikel.iasp?TemplateID=4587

Citat:
Dumhedens triumf

16. MARTS sidste år fik det danske småborgerskab sin vilje: En talstærk politistyrke stormede og fjernede boderne i Pusherstreet på Christiania. Det åbenlyse hashsalg havde i årevis krænket retsbevidstheden hos såkaldt pæne mennesker, der aldrig har sat foden i fristaden. Var hash måske ikke forbudt ved lov? Hvorfor gjorde politikerne og politiet ikke noget ved denne frække forbrydelse?

DET GJORDE myndighederne så for et år siden. Ved en lynaktion blev Pusherstreet lukket og boderne båret væk.

Advarslerne sad løst: En lukning af Pusherstreet ville ikke bremse hovedstadens hashhandel. Blot ville det betyde, at den ulovlige trafik ville brede sig over hele byen og vanskeliggøre den håndhævelse af lov og orden, som var baggrunden for ordensmagtens massive indsats.

ET ÅR EFTER må det konstateres, at pessimismen var vildt underdrevet. Faktisk er det gået værre, end selv de dystreste advarsler havde spået.

Antallet af hashklubber er eksploderet i et omfang, så politiet ikke kan følge med. I går kunne dagbladet Politiken dokumentere, at der findes mindst tre gange så mange stærkt tilrøgede lokaler med tvivlsom handel som dem, ordenshåndhæverne har noteret sig. Miljøet i de cirkler, som brugerne nu er henvist til, er bekymrende.

Klientellet bliver stadig yngre. Ofte er klubberne placeret tæt ved skoler, og visse steder er der rapporteret om salg direkte ved skoleporten, ligesom unge elever fungerer som cykelbude for de lokale pushere.

BAG DØRENE til hashklubberne er billedet direkte skræmmende.

I Politiken tager chefkriminalinspektør Troels Ørting Jørgensen bladet fra munden:

'Klubberne er kriminelle miniceller. Det er her, morgendagens gangstere oplæres i hvidvaskning af penge og håndtering af våben.'

'Problemet er, at hashklubmiljøet efter lukningen af Pusherstreet er blevet hårdere. Der er våben i klubberne, og der sælges hælervarer og hårde stoffer som ecstasy og speed.'

SÅLEDES fik småborgerskabet sin vilje. At hele manøvren har vist sig at være endnu dummere end forudset, synes ikke at ryste ridderne af den moralske oprustning. Retfærdigheden er sket fyldest, og de evt. afledte problemer må politiet tage sig af.

SAMME tilbagelænede holdning indtager vor minister for lov og orden, den konservative justitsminister Lene Espersen.

Hun udtrykker sin tillid til, at hendes tropper har styr på situationen, og at lovlydige borgere vil melde mistænkelige forhold omkring hashklubberne til politiet.

Her taler et Guds ord fra landet.

Sandheden er, at politiet ikke har noget, der kan forveksles med et overblik, når det gælder hashklubbernes udbredelse.

Og justitsministeren har en stærkt overdreven tiltro til borgernes mod, når det gælder om at politianmelde nabolagets bevæbnede hash-baroner.

MENS LENE Espersen tilsyneladende har taget fast ophold i drømmeland, tager virkeligheden sig nøgternt set mere faretruende ud: Adskillige hashklubber er ynglepladser for fremtidens hårdkogte kriminelle, og klientellet bliver yngre og yngre.

Det var naturligvis ikke meningen med lukningen af Pusherstreet, men det er virkningen. Det var mindst lige så dumt som forudsagt, men en del borgerlige vælgere fik deres triumf.

Af det kan man lære, at det kan få katastrofale følger, når småborgerligheden og dumheden går hånd i hånd.



men hva skal vi så gøre ved det EB?

frigive hash salg forsøgsvist fra coffeeshops ala holland og tillade private at dyrke et vist antal cannabis planter til eget forbrug, ligeledes med holland som model....

kriminaliteten og samfundets udgifter vil falde dramatisk og masser af ganske almindelige mennesker ville ikke være tvunget til at besøge løvens hule for at få sig til en lille weekend ryger...

en af de mange sidegevinster ville være at der bliver plads i fængslerne så lene kan burre en masser volds, narko og børneporno kriminelle ind...

for ikke at nævne alle de fjolser der kører fulde rundt og dræber børn og gravide....


Top
 Profil  
 
 Titel:
Indlæg: 17 mar 2005 17:33 
Offline
Dedikeret medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 25 aug 2004 19:14
Indlæg: 591
Geografisk sted: Langeskov
Desværre går folk helt i baglås hver gang man taler om legalisering.

ALLE psykooger siger jo at ALLE der ryger hash enten bliver sindssyge eller narkomaner.
Og uha uha hvis de "kolge hoveder" siger det kan det jo ikke være forkert..
Så, så længe man ikke kan komme ud over den retorik som Soc. Dem. og alle til højre for dem fører så bliver det desværre nok ikke til noget


Og ja, ved godt det ikke helt er retorikken, men overdrivelse fremmer som bekendt forståelsen :D


Top
 Profil  
 
 Titel:
Indlæg: 17 mar 2005 19:59 
Offline
Psykedelisk Syreperker
Brugeravatar

Tilmeldt: 21 maj 2003 01:01
Indlæg: 2633
Geografisk sted: Acidophilic environments
Taget fra en anden topic for god ordens skyld.

xun skrev:
Citat:
Borgere anmelder hash-klubber

17-03-05: 16:49 | af: doli

Århus Politi lukker hashklubber


Indsats mod hashklubber styrkes
Flere borgere har de seneste dage kontaktet politiet med oplysninger om mulige hashklubber. For tiden undersøges 20 sager nærmere, oplyser kriminalinspektør Ole Wagner i Københavns Politi.

Endnu er dog endnu usikkert, om alle tip holder stik. Politiet har erfaring for, at borgernes frygt bliver bekræftet i godt halvdelen af de tilfælde, som anmeldes. Endvidere er der ifølge politiet godt 16 aktive hashklubber i hovedstaden, og heraf er der foreløbigt givet advarsler til fire klubber.


http://nyhederne.tv2.dk/article.php?id=2110745

Jeg kan kun sige.... HVORFOR ???
Hvorfor helvede melde en hashklub?

_________________
"I don't know if God exists, but it would be better for his reputation if He didn't." -Jules Renard
"Then there was LSD, which was supposed to make you think you could fly. I remember it made you think you couldn't stand up, and mostly it was right.“ -P. J. O'Rourk


Top
 Profil  
 
 Titel:
Indlæg: 17 mar 2005 23:56 
Offline
Medlem

Tilmeldt: 13 sep 2004 15:36
Indlæg: 455
Politikerne, de selv samme mennesker der som argument til ulovliggørelse af euforiserende stoffer, spørger om der skal "lig på bordet", når det påstås at stoffer som 5-MEO-DMT og lign. ikke er farlige (refererer til Operation X). Hvor mange advarsler fik de ikke lige, da de begyndte at tage fat i Pusher Street?

Nu har de fået deres "lig på bordet", i form af hashklubber i hele københavn. Godt klaret, så kan de fandeme lære det, og kan vi så få en ordentlig lovgivning...


Top
 Profil  
 
 Titel:
Indlæg: 18 mar 2005 02:11 
Offline
Moderator
Brugeravatar

Tilmeldt: 27 aug 2002 01:01
Indlæg: 2651
Geografisk sted: I mulmehulen
Citat:
Indsats mod pusherstreet har været en fiasko...


SUUUUUUURPRIIIIIIISE!!!!! :roll: :roll: :roll: :roll:

_________________
:roll:


Top
 Profil  
 
 Titel:
Indlæg: 18 mar 2005 06:39 
Offline
Psychedelia Gay Overlord

Tilmeldt: 13 maj 2001 01:01
Indlæg: 3406
Geografisk sted: Biløen
HardcoreWizard skrev:
Politikerne, de selv samme mennesker der som argument til ulovliggørelse af euforiserende stoffer, spørger om der skal "lig på bordet", når det påstås at stoffer som 5-MEO-DMT og lign. ikke er farlige (refererer til Operation X). Hvor mange advarsler fik de ikke lige, da de begyndte at tage fat i Pusher Street?

Nu har de fået deres "lig på bordet", i form af hashklubber i hele københavn. Godt klaret, så kan de fandeme lære det, og kan vi så få en ordentlig lovgivning...


Hvorfor skulle politikere begynde at blive fornuftige nu? Desværre kommer der ikke en "ordentlig lovgivning" ud af dette. Nej, vi ser frem til flere måneder med politifolk der kræver flere ressourcer i medierne, osv. pga. dette.


Top
 Profil  
 
 Titel:
Indlæg: 18 mar 2005 10:28 
Offline
In our memories

Tilmeldt: 05 aug 2001 01:01
Indlæg: 3279
Geografisk sted: Provinsen
aliaarhus skrev:
Taget fra en anden topic for god ordens skyld.

xun skrev:
Citat:
Borgere anmelder hash-klubber

17-03-05: 16:49 | af: doli

Århus Politi lukker hashklubber


Indsats mod hashklubber styrkes
Flere borgere har de seneste dage kontaktet politiet med oplysninger om mulige hashklubber. For tiden undersøges 20 sager nærmere, oplyser kriminalinspektør Ole Wagner i Københavns Politi.

Endnu er dog endnu usikkert, om alle tip holder stik. Politiet har erfaring for, at borgernes frygt bliver bekræftet i godt halvdelen af de tilfælde, som anmeldes. Endvidere er der ifølge politiet godt 16 aktive hashklubber i hovedstaden, og heraf er der foreløbigt givet advarsler til fire klubber.


http://nyhederne.tv2.dk/article.php?id=2110745

Jeg kan kun sige.... HVORFOR ???
Hvorfor helvede melde en hashklub?


Nu har jeg ingen praktiske erfaringer med emnet, men jeg tror godt at sådan en hashklub kan give problemer i form af støj på "underlige" tidspunkter af døgnet. Ligeledes er det måske ikke det fedeste, at der render halvkriminelle unge rundt i ens nabolag, særligt ikke hvis man har små børn.

Selvfølgelig burde hash være lovligt, så man slap for den slags problemer.

Mvh. Psyko


Top
 Profil  
 
 Titel:
Indlæg: 19 mar 2005 17:45 
Offline
Medlem

Tilmeldt: 13 sep 2004 15:36
Indlæg: 455
Ville lige gøre opmærksom på http://www.skrivunder.nu side med underskriftsindsamlinger baseret på digitale signaturer. Hvad siger i, en legaliserings-indsamling? ;)
Men hvad, det er vel allerede blevet gjort mange gange før...


Top
 Profil  
 
 Titel:
Indlæg: 19 mar 2005 23:34 
Offline
Dedikeret medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 23 jul 2003 01:01
Indlæg: 787
Geografisk sted: I am everywhere
Må de idioter der fandt på idéen med at ryde det åbenlyse hashsalg på christiania drukne i hash.......... :twisted:
Hvorfor mon der ikke er nogen der har vedtaget idéen før...... :P
Nok fordi den er så indlysende tåbelig. :roll:

Men hvad kan man forvente, når man lever i idioternes paradis. :evil: :mrgreen:


Top
 Profil  
 
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne Svar på emne  [ 15 indlæg ] 

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 7 gæster


Du kan ikke skrive nye emner
Du kan ikke besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg

Søg efter:
Hop til:  
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
Danish translation & support by Olympus DK Team