Psychedelia.dk

Jeg arbejder for tiden på et salgskontor. En af mine kolleger og jeg er blevet gode venner, fordi vi deler interesse for bl.a. japanske samuraifilm, old school-kung fu-shit og asiatisk kultur i det hele taget. Derudover har vi det tilfælles, at vi begge er komplet ligeglade med, hvem der vandt igår.

Nævnte kollega er ret stille og rimeligt nørdet, men ganske kompentent og venlig. Derfor er det i den grad begyndt at gå mig på nerverne, at man på arbejdspladsen behandler ham værre end andre medarbejdere. Folk bagtaler ham, bliver meget let irriterede på ham og/eller taler ned til ham. Han er helt klar over dette og trives ikke på kontoret - det er faktisk kun mig + et par sekretærer, som gider at tale med ham.

Jeg har overvejet at sladre til chefen, men han har desværre også jord i hovedet, så det er ikke sikkert, det er vejen frem.

Er der nogen, der har haft lignende oplevelser? Hvad satan gør man for at stoppe mobberi blandt folk, som er 10-20 år ældre end een selv?

Jeg ved godt, der er svært at give råd som udenforstående, men jeg ved overhovedet ikke, hvad jeg skal gøre her.

Edit: .....Der blev jeg vist lidt for harm over de idioter, uden egentligt at bidrage med noget særligt konstruktivt her.... .....men se Fenriz forslag!

Som støjninja siger så er det jo voksne mennesker vi har med at gøre, så hvis du trækker dem til side og konfronterer dem med hvad de har gang i vil de måske fatte det. De ved sikkert godt at det går ud over ham, men hvis man skærer det ud i pap indser de måske at det er forkert.

Det er vi flere der gør



Jeg har engang hørt at nørder er dem der generelt er bedst til at tilfreds-stille kvinder seksuelt. Jeg synes selv det lyder meget sandsynligt (det ka' dog godt være det bare er ønske-tænkning fordi jeg selv er nørd, hehe, men jeg har faktisk hørt det)



Det er da klart de gør det hvis han er bedre til kvinder end de selv er
(Jante-lov, og alt det der "du _skal_ være ligesom os andre" pis)



Så er 'de' glade. "HOOAH, se os supermænd! Vi fik gjort livet surt for en nørd! Wow, vi er bare nogle helte!".
Som jeg ser det, er det 'dem' der er fattige mennesker. Hvis en's livs-indhold ikke er mere fyldigt, end at man ikke har andet at lave end at terrorisere andre, så må man være fattig. Egentlig er det jo mest synd for _dem_, de ska' bruge deres tid på negative tanker om had, og det gør de sikkert fordi de er Usikre på sig selv og deres egen værdi.
Man angriber jo som regel kun den man tror er en trussel mod sig, så et eller andet sted må de jo betragte ham som deres overmand



Så er i da også allerede 4 (det er nok til et orgie, hehe)



Min erfaring si'r at der ikke kommer noget godt ud af den slags, medmindre man har en go' chef selvfølgelig.



Wow, hvis _jeg_ sku' ha' formuleret dét, ville der ha' stået: Er der nogen der _ikke_ har haft lignende oplevelser
Nu sagde jeg godt nok lidt længere oppe at dem der mobber føler sig truede, men egentlig har jeg svært ved at forstå de mekanismer der får nogen til at mobbe andre. Jeg har selv virkelig svært ved at se hvor nydelsen ligger. Jeg tror måske det hænger sammen med en lidt dybere-liggende mekanisme om at de definerer sig som de gode ved at definere en fjende. Uden nørden som den 'mærkelige', ku' de jo ikke bekræfte deres egen status som værende bedre. For at være bedre må der jo være nogen der er dårligere, og der har de vel så, enten bevidst eller Ubevidst, valgt at nørden var det lette offer de ku' bruge? Eller også er de bare ikke selv klar over at de mobber? Ka' det være en stor misforståelse?



Tja, man ku' feks invitere dem op til sig, enkeltvis, og så skære halsen over på dem, save dem i små-stykker, og så trække dem ud i toilettet
(Men det må man selvfølgelig ikke)
Man ku' også købe nogle rockere til at mobbe tilbage (men så risikerer man en krig, så det er nok heller ikke smart)
I ku' også snyde dem så de feks tror de har vundet en eller anden konkurrence, og bli'r rigtigt skuffede når det går op for dem de er blevet holdt for nar (men den slags er jo så ondt at gøre, så det er nok heller ikke nogen go' ide)
I sidste ende må man jo nok bare bide det i sig, og bare være glad for man ikke selv synker ligeså lavt

Men jeg gi'r dig helt ret, der er selvfølgelig ikke rart at blive dårligt behandlet. Men at bekæmpe terrorister (og det _er_ jo det de reelt er) med mod-terror, er ikke den mest effektive vej til fred og harmoni, efter min mening. Det absolut klogeste er _ikke_ at forlænge konflikten, og istedet at blive gode venner med hinanden så mobberiet forsvinder af sig selv. Jeg si'r selvfølgelig ikke det er let, men jeg tror det er det rigtigeste man ka' forsøge. Jeg ved ikke præcist hvad man ka' gøre, men jeg tror det er med mobning meget som det er med narko-legaliserings-debatten; at det bare handler om selv at gøre det rigtige, og så ellers bare håbe at folk med tiden vil ku' se forskel på hvem der er 'banditterne' (banditter er måske så stærkt et ord igen, måske er det bedre at sige de er Uvidende om hvad de egentlig gør (ikke for at undskylde mobning altså, men for at prøve at forstå det)) og hvem der ikke er. Jeg ka' ikke forestille mig at noget menneske virkeligt ka' ønske at leve i et miljø hvor nogen bli'r mobbet (men dét stoppede jo ikke nazismen i sin tid, ka' man sige. Kampen for et samfund/arbejdsplads/nær-miljø, eller hvad det nu ka' være, hvor der er plads til mennesker, og deres forskellige sær-heder, holder nok ikke op foreløbig)



"Life is hard, and then you die" (citat af Dempsey fra den fantastiske tvserie Dempsey&Makepeace)

Mit foreslag til dig, nørden, og de 2 sekretærer, er at i lejer et sommerhus og holder en hed weekend sammen
Hvis man har gode venner, betyder fjender pludseligt ikke så meget.

Det er iøvrigt en meget interessant generel debat, synes jeg, om mobning og tolerance i al almindelighed

hvad med at bede din homie om at lade som ingenting og bare grine dem dumt op i hovedet når de lukker lort ud.. bare bed ham sige: yes yes, moijn eller et eller andet dumt så det er dem der begynder at tænke om de nu i virkeligheden er SÅ smarte at høre på.. det virkede for mig på mit gamle arbejde.. der var også et par stykker der syntes de var lidt længere fremme i skoen end mig og så begyndte jeg bare at svare igen med den dummeste kommentar jeg kunne komme op med.. en af dem spurgte en dag, fordi jeg havde en "staden" trøje på om jeg ikke snart skulle meldes ind i rød ungdom og kaldes for "røde svin"
så sagde jeg bare, at det havde jeg gjort og at han godt kunne trænge til at ryge en bred når han nu var så overgearet.. det virkede og de efterfølgende gange han ville være smart blev det mere og mere dumt det han sagde fordi han var nervøs for mit næste udbrud og på den måde holdt det op, for når man ikke ved hvad man kan få tilbage, så gider man ikke moppe. for det er primært de dummeste i flokken der skal hævde sig på den måde og det er de nemmeste at gøre til grin uden at svine dem fuldstændig.. bare et lille "jaaaaa, noin heine" eller et "fin bemærkning"
det viste sig at være en god ide..

brug den hvis du vil.. hehe

Fonky: den der fungerer rigtig godt, når der nu er tale om en enkelt lille lus eller to, der vil dig det ondt. Men når de er mange om det, og de bakker hinanden op, så er det fandens svært. Jeg har selv overværet noget lignende i militæret: den største magnet for poptøser med tissemænd i hele Danmark.

Der er en del primatstudier, der tyder på, at latteren oprindeligt blev udviklet og benyttet primært som et terror-våben i primat-hierarkier. Næsten alt simpel og primitiv humor går ud på at grine af nogen, og det kan betale sig af samme grund som det kan betale sig at dominere andre, der er svagere end en selv, med vold.

Det eneste, jeg tror rigtigt virker imod det, er at se og kalde tingene for, hvad de er... og gøre andre opmærksomme på det. Én efter én, at få dem til at føle og vise afsmag for det, for det er ulækkert på samme måde som dårlig hygiejne. Altimens du fortæller ham gutten, at han skal opføre sig ordentligt, endda udmærke sig lidt. Bare det, at han ser hvad du gør, bør give ham et kæmpeboost; og du har i hvert fald scoret dig stærk loyalitet. Og med god grund... det de er i gang med er ca. lige så ondt og skadeligt som at forgive hans mad hver dag.

Held og lykke med det - du har påtaget dig en forbandet vigtig opgave, og den vil sikkert gøre dig stærkere.

Ok, tak for feedbacken. Jeg er lige så stille begyndt at lade folk forstå, at jeg synes, nørdkollegaen er mere optur end de er, og så har jeg været ude og nørderere den sammen med ham gutten i sidste weekend, hvilket var hyggeligt, og jeg tror osse, han var godt tilfreds.

Interessante svar fra jer alle sammen, men JEL, de der sekretærer er gift (ikke med hinanden, desværre) og den ene vejer næsten 300 kilo*, så der bliver nok ikke noget orgie.



Ja, det lyder egentlig som en udmærket løsning - det vil jeg prøve.

Hader personligt den slags mennesker!

Problemet med dem er at hvis man fortæller det til dem at den det går udover ikke syntes det er sjovt, opnår de det de vil og kan nu rigtigt lave nar med ham!

Arbejder selv på en arbejdsplads hvor alle går og sviner hinanden til men her deler vi heldigvis alle sammen, samme humor! og der er ingen der føler sig truffet....Hvis man gør siger man selv fra og gør det klart for de andre og så er der ikke mere der! skønt at arbejde sådan et sted hvor alle har humor og ved hvor grænsen går