Psychedelia.dk

Hvis verden ikke var tænkt, hvordan kan du så tænke over den?

Dagen idag vil blive til dagen igår og igår er forbi og imorgen er en ny dag på vej

Hehe... Bare lidt ord sjov

Jeg har ikke lige taget mig tid til at vende tilbage endnu, men det skal jeg nok gøre; bare ikke i aften/nat. Men jeg vil da godt lige slå fast, at det ikke var et decideret personligt angreb på dig, og jeg fortryder også, at jeg hev dit nick (eller noget nick overhovedet) frem.

Mvh
God Machine

Hmm nu har jeg ikke læst hele tråden igennem (pga. at jeg læser langsom og ikke har tid) men jeg synes at god machine skulle se at få sig en ekstrem psychedelisk oplevelse. 5 gram Cubensis eller Ayahuasca.. Prøv det og så tror jeg du fatter hvad jeg mener!
Det der med dårlig erkendelses evne.. hehe det er jo lidt ironisk at du siger at os der tager psychedelika er dårlige til at erkende noget, men dig der åbentbart ikke har prøvet mere end en smule knark hist og her ved bare at vi tager fejl og er dårlige ''erkendere''.. Prøv lige at vend den om Det er jo dig der ikke ved hvad du taler om pga. din manglende psychedeliske oplevelse. Ser du.. jeg kan godt erkende/forstå hvorfor du tænker sådan, men du forstår ikke mig - ergo så er det dig der skyder dig selv i foden med sådant en udtalelse..

man siger: ens vens død, eller en skilsmisse, eller noget andet som man kun kan mærke når man er midt i det er af en bestemt slags følelser, nemlig de aller stærkeste.. det er de følelser tårerne ikke når.. Psychedeliske oplevelser er af samme styrke bare på en så personlig måde at det heller ikke kan forklares eller forståes af andre end dig selv...

Jeg har intet skrevet om, at folk der tager psykedelia har en dårligere erkendelsesevne end andre. Det er fuldstændig åndssvagt at tillægge mig holdninger, jeg ikke har givet udtryk for (og som jeg i øvrigt ikke har, hvis det skulle interessere dig).
Det er desuden fuldkommen ligegyldigt, om jeg har prøvet psykedelia i den ene eller den anden dose. Og det illustrerer vel meget fint min pointe, at det overhovedet bliver draget ind i debatten, hvor heftige doser jeg har taget. Det er, som jeg også skrev tidligere, fuldstændig ligemeget for den anke, jeg lagde ud med, men nogen mennesker - særligt brugere af psykedelia - mener noget andet. Og du illustrerer det ganske fint med din afslutning:



Det er noget vrøvl. Følelser og erkendelser er ikke noget, man kan gradbøje. Du erkender ikke en skid mere ved at trippe, end jeg gør ved at købe en sandwich eller åbne et vindue. Det er noget, du bilder dig ind. Du er religiøs, og fint med mig.


Mvh
God Machine

Jammen har du så nogensinde fået erkendelsen af at åbne et vindue når du har spist en sandwich?

Jeg har ikke selv haft nogle dybe religiøse oplevelser på et trip, så på det plan kan jeg ikke udtale mig. Men jeg har da haft adgang til nogle dele af hjernen og kroppen som jeg normalt ikke har (muligvis også andre verdner, men det er et fortolkningspørgsmål) og erkendt at verden ikke nødvendigvis er som den forekommer.
Der er vel forhåbenligt også for dig en forskel på om du åbner et vindue eller om du spiser en sanwich.
Lige som der er forskel på om du læser en bog om at køre på cykel, eller om du rent faktisk kører på cykel. Det er erkendelser af to helt forkellig karaktere, med mindere selvfølgeligt, at din fortolknings, forstillings og indlevnings evne er ualmideligt veludviklet, og du ikke har nogen fysisk placeret destination.

God Machine, jeg siger det én gang mere: Små psykedeliska oplevelser kan IKKE sammenlignes med store psykedeliske oplevelser på store doser, og med gennembrud.

Det er to vidt forskellige trip-arter vi snakker om. Jeg har under høje doser af psykedelika kommet ind i den tilstand, hvor jeg rent faktisk glemte hvad jeg havde taget og i hvilke doser, pga. trippets intensitet. Hvilket stof man har taget forekommer pludselig fuldstændig ligegyldigt i højere doser - du ved bare at du _muligvis_ har taget noget og at du er i den tilstand, du er i. Dér er din hverdag, og du kan ikke forestille dig hvordan det er at være ædru overhovedet... din normale tilstand er så fjern og ukendt.

Forestil dig hvilke ting man kan opnå på sådan et stadie... der kan du ikke komme med dine oplevelser af moderate doser psykedeliske stoffer og udtale dig om hvordan sådan en tilstand er.

Så igen: Jo, det har meget med din pointe at gøre. Jeg forstår godt din pointe, men du lægger desværre alle former for psykedeliske trips af mellemstyrke i samme skål som højdosis-oplevelser. Hvis du gør det, viser du at du ikke aner hvad du snakker om.

Længere er den ikke, om du vil give mig ret eller ej.

_________________
"I don't know if God exists, but it would be better for his reputation if He didn't." -Jules Renard
"Then there was LSD, which was supposed to make you think you could fly. I remember it made you think you couldn't stand up, and mostly it was right.“ -P. J. O'Rourk

det var dog utroligt så dygtig du er til at sige hvad andre oplever/føler!

Den sætning illustrere bare din snævertsynede holdning og hvor lidt du er istand til at acceptere at andre HAR haft oplevelser der har hjulpet dem igennem perioder hvor erkendelse af en art har været nødvendig.

Hvorfor tror du fx. at der har vist sig så stor succes med LSD-psykoterapi?
eller MDMA for den sags skyld?

En effekt man en sjælden gang imellem kan opnå, er den hvor du bliver strippet for al personlighed og normale tanker om dit eget selv, dette sætter dig istand til, at se dine problemer udefra og uden indblanding fra dine normalt slørende følelser.

Selvom det lyder som en kold tepose, så er jeg også kommet til nogle personlige konklussioner i "de store spørgsmål" som jeg normalt ikke ville være kommet til. det kunne fx. være spørgsmål som: Hvad er meningen med MIT liv? eller det kan være spørgsmål hvor kærlighed slører ens normale dømmekraft.

kogt ned skal du lade være med at udtale dig så fast på andres vegne og da slet ikke om noget du ikke selv har oplevet.

Svaret kommer ved fravær af alle spørgsmål

Hvis man har så travlt med at lede efter svaret at ens fordomme giver en tvivl så vil man have fyldt sit sind så meget at man ikke er klar og tom nok til at bevidstheden kan fyldes med visdomens klare lys og oplysningen vil være begrænset....

Hvis du betvivler erkendelser som går hensides det talte ord, så sæt dig en gang med en ekstra stor dosis et eller andet og tøm dit sind for hverdagstanker...

Det er hvores dagligdags bekymringer og ufuldstændige hypoteser om tingene som sløre for det nye, vær helt åben og fordomsløs og vent så vil det rette øjeblik åbne en dør ind til en ny forståelse som du ikke troede var mulig

Du vil blive overrasket når det også sker for dig engang...

Og det vil det, trust me...
Og du vil elske erkendelsen, for den er meget mere end hva du i din vildeste fantasi havde troet

Mvh. Astral

Svaret kommer ved fravær af alle spørgsmål

Hvis man har så travlt med at lede efter svaret at ens fordomme giver en tvivl så vil man have fyldt sit sind så meget at man ikke er klar og tom nok til at bevidstheden kan fyldes med visdomens klare lys og oplysningen vil være begrænset....

Hvis du betvivler erkendelser som går hensides det talte ord, så sæt dig en gang med en ekstra stor dosis et eller andet og tøm dit sind for hverdagstanker...

Det er hvores dagligdags bekymringer og ufuldstændige hypoteser om tingene som sløre for det nye, vær helt åben og fordomsløs og vent så vil det rette øjeblik åbne en dør ind til en ny forståelse som du ikke troede var mulig

Du vil blive overrasket når det også sker for dig engang...

Og det vil det, trust me...
Og du vil elske erkendelsen, for den er meget mere end hva du i din vildeste fantasi havde troet

Når den tid kommer, så vil du nok også have lige så svært ved at forklare/verbalisere dine oplevelser og folk vil måske kalde dine oplevelser banale

Men til den tid, der ved du bedre og du vil nok kunne forstå dem, ligesom jeg forstår din skepsis nu

Mvh. Astral

Det er virkelig blevet taget ilde op, at jeg har tilladt mig at kalde noget for "banalt". Jeg ser ikke selv noget særligt negativt ladet i ordet i sig selv, og synes egentlig heller ikke, jeg har brugt det i sammenhænge her, hvor det fremstod sådan.

@Ali: Din triprapport, "kartasis", triggede mig til at starte denne tråd. Jeg synes, det er nogle ret banale erkendelser, du beskriver i den. At de er banale betyder som sagt ikke, at de ikke er væsentlige. Jeg mener bare, at det er erkendelser, som de fleste mennesker opnår, og at det er erkendelser, som ikke fordrer psykedelia.

Psykedelia kan for nogen være en fin metode til at "bryde igennem", men i sig selv kan stofferne ikke inducere en erkendelse.

Det kan virkelig pisse mig af, når jeg ser en bruger skrive (det er lidt OT, ikke fra denne tråd), at vedkommende på sine mange trip har erkendt, at penge og økonomisk velstand ikke er alt og videre prædike for folk, at sådan er det altså! Hvad sker der? Skulle der virkelig en psykedelisk oplevelse til for at se det? Hvor er man så henne? Så mener jeg, man burde tage en virkelig dyb indånding og spørge sig selv, om den erkendelse, såvel åndeligt som intellektuelt, ikke udspringer af et ekstremt underudviklet intellekt og en lige så underudviklet ånd.


Mvh
God Machine

Hvis man spørger hvem som helst, om penge er alt, vil de selvfølgelig svare nej. Det ved alle jo at det ikke er.. Men der er alligevel rigtig mange mennesker der opfører sig som om penge er det eneste der tæller. Det kunne jo være at personen du snakker om, i forvejen godt "vidste" at penge ikke er alt, men da han trippede gik det op for ham, hvor lidt penge egentligt betyder. Han så måske det hele fra en helt ny vinkel, og besluttede at lægge sit liv fuldstændigt om. Han solgte måske bil og hus, sagde sit arbejde op og besluttede sig for at rejse jorden rundt.. Ville du kalde det en banal erkendelse? For det eneste han jo erkendte var, at penge ikke er alt..
Selvom andres erkendelser måske lyder banale for dig, kan du jo ikke vide hvad der ligger bag..

Der er forskel på at vide noget overfladisk og abstrakt og det at føle en sandhed inde i hjertet og føle dens liv og komme ind i dybderne...

Psychedeliske stoffer er ligesom meditation en måde hvorpå man kommer dybere end bare skimmer overfladen, især omkring emner som er meget vigtige og absolut nødvendige for hvores videre udvikling, vi bliver stillet overfor de dybe sandheder som skal føre os videre på livets vej...

Man forstår pludselig ikke kun hvordan og hvorledes men nu også hvorfor, hvorhen og hvem.... Det er som et forstørelsesglass hvor tingene bliver mget mere tydeligt, man troede at man gik rundt og vidste ditten og datten, men alligevel lever man helt paradoksalt modsat meget af det man tænker, skridtet til virkelig at føre en ting ud i livet bliver først rigtig gjort når man forstår en ting til bund og ved hvorfor man gør det og det gør man ikke ved kun at se overfladen af ting, men derimod netop ved at dykke ned i tingene og spørge om de ting som virkelig betyder noget, kærlighed, det er så nemt at sige, men det er ikke altid nemt at føle den enorme fylde det kan give en når man har opdaget hvilket enorm kraft det er og hvor meget det virker som retningsvejviser i ens liv...

Man forstår pludselig egoets adskillelse med verden og isolationen bliver til integration og man forstår hvordan at man er en del af alting, hvert et lille blad, hver en fugl, vi er ÈT.

Det er ikke altid noget man kan gøre hvis man har en arrogant attitude omkring de virkelig erkendelser, det kommer fra hjertets dyb, med eller uden psychedeliske ting, men forvent ikke at det sker på en lav dosis...
Der er mange især i hvores vestlige samfund som ikke har lært hvor højagtet visdommen må respekteres for at man kan komme dybere, alt det her er kun ord for den som ikke forstår det, man er nød til at have oplevet det inde i sig selv, før det kan give mening for en.

Jeg ved det er tough.. Men du kan læse så mange triprapporter du vil, det gør dig ikke nødvendigvis mere klartseende, det som gør en klartseende er respekt, ydmighed, kærlighed og diciplin og vilje til at se tingene under overfladen og hensides sindets begrænsninger, det kan tage lang tid, men det vigtigste i hele processen er kærligheden til arbejdet frem for resultatet for selve arbejdet ER midlet....

Jeg kan kun sige held og lykke for alle som begiver sig ud på visdommens og kærlighedens vej, håber i finder det i søger....

Men lad ikke begær og utilfredshed blande sig med arbejdet, det gør det bare sværere vær tilfreds med hver et lille fremskridt så en dag vil naturen tilviske dig sine hemeligheder, hvis du er helt stille i dit indre og føler kærligheden til verden stærkt nok, så vil den åbne sig op for dig og du vil opdage at der hvor du før så overflader, ser du nu også indhold og det åndelige i tingene vil efterhånden gøre sig forståelige...

MVh. Astral

Lys og kærlighed

Selvfølgelig kan jeg ikke vide, hvad der ligger bag, når vi taler om mennesker, jeg slet ikke kender. Som jeg også har skrevet tidligere, så er det heller ikke den enkelte erkendelse som sådan, jeg stiller spørgsmålstegn ved. Jeg stiller spørgsmåltegn ved at tilskrive erkendelser psykedeliske oplevelser, uanset dosen. Det er helt fint med mig, at man udvider sin erkendelsessfære, men det gør ikke evnen til at erkende større. Det er da fint nok, at Astral og andre taler om "usynlige" sfærer, men jeg kan ærligt talt ikke se relevansen af disse i erkendelsesmæssigt øjemed. Vores individuelle oplevelse af verden kan variere nok så meget, - religion og religøsitet udspringer jo ikke af ingenting.

Men vi må skelne mellem traditionelt kognitive erkendelser og de mere uhåndgribelige erkendelser. Jeg blev trigget af Alis beskrivelse af et trip og deraf følgende erkendelsesforløb, som sagt. De erkendelser, som han præsenterer, er i den grad traditionelt kognitive. Det er selverkendelse, om man vil. Det er på den måde helt almene erkendelser.


Mvh

God Machine

Hej God Machine

Jeg fik lige lyst til at kommentere lidt på dit indlæg. Først vil jeg sige at jeg synes det er rigtigt gode spørgsmål du stiller. Det trækker ligesom fronterne op mellem de to typer instillinger som folk her på sitet har til "terapeutiske" trip. Er erkendelserne man får "diamanter" eller bullshit?



Du tager fat på de simple erkendelser. det du kalder: "fundamentalt banale erkendelser." (Du skal være god mod andre, penge er ikke alt o.s.v). Men du forbigår de ikke banale erkendelser, som de fleste "højdosis-psykedeliske terapitrippere" påstår at de får under trips. (Mig selv inklusiv)

Det drejer sig f.eks. om:

Der er en gud

Døden er ikke afslutningen på dig som en selvstændig person.

Godt og ondt er ikke subjektive begreber, men er givet fra et plan der står over det personlige plan.

Hvad du giver vil du igen modtage. (Karmaloven gælder i modsætning til et meningsløst univers.)

Den adskilthed fra andre man oplever som individ er ikke reel. På et bagvedliggende plan er vi alle een (som er gud) og den ydre og den indre verden er ikke adskilt som vi går rundt og tror.

(Jeg påstår selvfølgelig ikke at der er enighed blandt syrehoveder om ovenstående påstande. Men synes at mange har erkendelser i den retning)

Min påstand er et det er disse "overordnede" erkendelser, der gør at man bliver istand til i større omfang at efterleve de banale erkandelser. F.eks. at behandle andre kærligt og respektfuldt. For det gør folk i almindelighed jo ikke i særligt stort omfang.

F.eks. er dette ikke respektfuldt overfor en andens person som har fremlagt noget personligt og følelsesladet til offentligheden.





Jeg er derimod respektfuld og kærlig fordi jeg blinker til dig efter at have angrebet din moral. Dette kan jeg kun gøre fordi jeg har taget så mange højdosistrips.

Det jeg mener er at de overordnede erkendelser hjælper os til at overholde de banale. De skaber en følelse af mening og bagefter føler man sig meget mere motiveret for at være kærlig. Ja det sker faktisk uden at man behøver at anstrenge sig. Men tit "fader" virkningen dog lidt ud efterhåden som man sovser sig til i den ydre verden. Så det er to skridt frem og et tilbage.

Fordi man/jeg føler at det er en udvikling til det bedre, og fordi selve (f.eks. de religiøse) oplevelser virker så overbevisende, vælger man/jeg at tolke dem som sande. Selvom de ikke kan bevises (og selvom jeg stadig lader en lille plads stå åben for at det hele er noget jeg bilder mig selv ind)

Så for at opsummere mit standpunkt: Erkendelserne man får på trips er "diamanter". Indiciet, men ikke beviset på dette er at man kommer mere ud over det, som en eller anden som jeg ikke kan huske udtalte:

"Alt det gode jeg vil, gør jeg ikke. Men alt det onde jeg ikke vil, det gør jeg."

Jeg går ud fra at du ikke er enig, men til det er der kun at sige: Prøv det! (Hvis du føler at det er det rigtige for dig, ellers er der mange andre måder at opnå harmoni mellem hensigt og handling, møde gud, "and all that crab")

Ja, det var så apostlen Paulus, der skrev det i et brev til en af de tidlige menigheder - vist nok i et af brevene til Korintherne (Det Ny Testamente); men præcis i hvilket brev er jeg dog ikke helt sikker på...

I øvrigt er din post "MY WORD", Felix. Jeg er helt enig