Citat:
Minister: Pinds narkoplan er absurd
9. maj 2005 12:00 Politik
Kritikken vælter ned over borgmester i København og folketingsmedlem for Venstre, Søren Pind, efter at han i lørdags foreslog at forbyde påvirkede stofmisbrugere på åben gade.
De skal som spritbilister testes, og hvis prøven er positiv, skal narkomanen have valget mellem at gå i behandling eller i fængsel, lød det.
- Det er en absurd melding. De holdninger deler jeg på ingen måde, og hans forslag bliver aldrig regeringens politik, siger socialminister Eva Kjer Hansen til Politiken.
Ikke fængsel uden dom
Der er mange, der er glade for socialministerens udtalelser. Både af principielle og praktiske grunde.
- Det er helt hen i vejret at tro, at man kan sende folk i fængsel uden dom. Og hvor vil han gøre af dem? Indsatte ligger i forvejen i biblioteker, besøgsrum og alle mulige andre steder, hvor det ikke var meningen, siger formand for socialrådgiverne i kriminalforsorgen Erik Frederiksen.
Også i behandlingssystemet mangler der pladser, siger Ulla Baggesgård, næstformand i Landsforeningen for socialpædagoger.
- Specielt de seneste år er kapacitetsproblemerne vokset voldsomt. Løsningen er en kapacitet og nogle tilbud, der svarer til behovet, og det kræver ressourcer. Frem for at bure stofmisbrugerne inde burde Søren Pind tage medansvaret på sig, siger hun.
Som at give whisky
Søren Pind selv tager kritikken med ophøjet ro og fastholder, at der er en gevinst ved at erstatte frivillighed med tvang.
- Det giver ikke mening at sige, at narkomaner har en fri vilje. Jeg kan ikke se, at det er et dårligere menneskesyn at ville hjælpe dybt syge mennesker, siger han.
Han betragter sig selv som forud for sin tid. Ligesom vestegnsborgmestre for 15 år siden råbte op om indvandrerproblemer, vil han i dag rejse en debat på baggrund af situationen på Vesterbro.
- Metadon gør ingen raske. Mit problem med den førte narkopolitik er, at den svarer til at give en alkoholiker en flaske whisky.
Kilde:
http://www.dr.dk/nyheder/24timer/#Politik5Se DET var bedre...

Men DAMN, den mand er da en nar...