Jeg tror, det kan være meget farligt for visse mennesker, at filosofere for meget over tingene. Der er visse eksistentielle problemstillinger - forbundet med det menneskelige vilkår, at verden i bund og grund er meningsløs og absurd (et vilkår, som selvfølgelig kun gælder, hvis man er bevidst om det) -, problemstilllinger som man aldrig kan finde en løsning på, uanset hvor meget man tænker.
De tanker kan gøre nogle meget deprimeret. Jeg hentyder til problemer som døden; uopnåelig forening i kærligheden; jalousi; forspildte muligheder; voldsomt begær, der aldrig kan tilfredsstilles; og at verden er så utrolig stor, og man aldrig kan nå at opleve en brøkdel af hvad man ville. (Med hensyn til om man kan blive direkte sindssyg, er der ingen tvivl: man kan simpelthen gå hen og få ungdomssløvsind - blive skizofren!)
Jeg har selv perioder, hvor jeg bliver deprimeret af sådanne tanker, og det eneste råd eller svar, man får er: Lad være med at tænke over det. Og det gør det hele ekstra deprimerende. Så får jeg på fornemmelsen, at den eneste grund til at samfundet og hele maskinen bliver ved med at køre hver eneste dag, er at de fleste mennesker simpelthen undlader at tænke og lever spidsborgerlivet - hvilket nok på mange måder er uhyggeligt sandt...
Grunden til at det kun er nogle mennesker, der er i farezonen for at blive deprimeret af de tanker, er, at der også findes en anden tilgang til den meningsløse, absurde verden. Man kan konkludere, at hvis alt er meningsløst, kan man lige så godt opfatte det hele som en leg - man kan være glad for overhovedet at leve; nyde sin kærestes skønhed; og være taknemmelig for at man trods alt kan nå at opleve så utrolig meget.
For mig er det meget skiftende hvilken af de to grøfter jeg befinder mig i (den negative eller positive indstilling) - men jeg synes, det er en god pointe, at man ikke kan sige, at den ene holdning til verden er mere sand end den anden. Og så gælder det jo bare om at være i den behagelige grøft - den på solsiden
Jeg tror - og det er min erfaring i mit liv - at man kan gøre forskellige ting, for at undgå at blive deprimeret over de eksistentielle spørgsmål. Ensomhed kan have meget stor betydning for om man bliver deprimeret over verdens beskaffenhed. Derudover er det for mig også bedst at undgå at dagene bliver for hverdagsagtige, at spise for usundt, at få for lidt lys og motion og andre ting.
Det er problematisk hvis man først er begyndt at filosofere for meget over de negative ting, for så er det en ond spiral - så bliver man mere isoleret, orker ikke at gå ud osv.
Lige for tiden har jeg en meget positiv indstilling til verden - på trods af dens meningsløshed - også selvom jeg filosoferer og tænker måske mere end nogensinde! Og det skyldes ikke kun det dejlige vejr. Det skyldes også, at jeg for nylig er begyndt at eksperimentere med LSD, og det har givet mig rigtig meget, selvom virkningen er meget snigende. Det hjælper mig til at se at verden kan være meget smuk, og giver mig i det hele taget lyst til at nyde den på trods af at vi alle skal dø og alt det shit
Edit: Bogen med titlen 'Rend mig i traditionerne' synes jeg er rigtig morsom, og den handler om en ung mand, som netop får skizofreni...
Log ind
Tilmeld
OSS
Søg
), men der er lang vej endnu..
