Fælles for al tilgængelig tobak, Manitou eller ej, er at den indeholder nikotin, og at der er et ritual i forbindelse med at nyde tobakken.
Ritualet kan ses som en psykologisk tilfredsstillelse. Det kan være at man identificerer sig med en følelse eller en identitet, når man ryger sin tobak. Det kan også være at man føler at man bliver afslappet. Eller at man føler tryghed ved altid lige at kunne fylde et tomrum ud med at rulle/ryge en cigaret.
Eller at man føler at man kobler bedre rent socialt med andre, når man ryger, ligesom dem. I dén forbindelse er der nok mange som - når de lige er stoppet - mangler noget at lave, når de er sammen med andre mennesker til f.eks. en fest.
Det var ca. 80% ritual (jeg rullede selv, og kunne godt lide den sociale tryghed), og 20% virkning, der gjorde mig afhængig. Jeg er heldigvis stoppet.
Og angående dit spørgsmål, om hvor lang tid der går inden man bliver afhængig, så er sagen for mig klar:
Det gør man når man har inkorporeret sit ritual i tilpas mange sammenhænge. Det være sig til festerne, i pauserne på arbejdet, mens man venter på bussen, mens man kører i bilen, mens man læser bøger, mens man snakker med andre, når man er stresset over lektierne.... ja, tilføj selv flere.
Så man bør stoppe før man får inficeret sit liv og sin hverdag for meget med disse ritualer.

jeg ku rigtig rigtig godt tænke mig at vide hvordan man holder op. eller det jo nemt nok. man lader bare vær.
men tænker på hvad man kan gøre. evt hvad der virker. nikotion plaster?
jeg har prøvet bare at stoppe. smide mine smøger ud. fjerne askebærene fra huset. sige til vennerne de må ryge udenfor osv.
men efter et par dage så ryger jeg bare i, igen..