4. oktober 2005
Ophavsret (også) på nettet?
Af Anne Louise Schelin, chefjurist i Dansk Journalistforbund
”Hvad der gælder off-line gælder også on-line!”
Har du udført en ophavsretsbeskyttet indsats, er det dig, der skal give tilladelse til at
der kan tages kopi og hvor mange
kopierne kan sælges, udlejes, udlånes eller foræres væk
det, du har lavet, må vises offentligt, f.eks. et fo¬tografi, der vises i TV eller på en edb-skærm
det, du har lavet må fremføres offentligt, f.eks. i TV eller på nettet som ”on demand” (til-gængeligt ved tilvalg)
Det er dine enerettigheder, som også kaldes de økonomiske ret¬tig¬heder. Det kaldes de, fordi det er enerettighederne, der gør det mu¬ligt at tjene penge på den åndelige (immateri-elle) ind¬sats.
Du har også ret til at blive navngivet på alle kopier og i forbindelse med enhver offentlig-gørelse.
Det, du har skabt, må ikke ændres eller bruges på en måde eller i en sammenhæng, der er krænkende for din professionelle in¬tegritet eller det stof (værk), som du har lavet.
Det er de personlige rettigheder, som også kaldes droit moral eller de ideelle rettigheder. Disse rettigheder kan du ikke frafalde ved aftale, medmindre der er tale om en meget be-græn¬set brug af dit stof i en særlig sammenhæng.
Den personlige ophavsret er altid din, også selvom du har over¬draget de fleste eller alle dine økonomiske rettigheder. Der er en stærk forbindelse mellem de personlige ophavsret-tig¬heder, medieansvar de presseetiske regler.
Hvad er ophavsretsbeskyttet?
Artikler, nyhedsgrafik, bladtegninger, fotografier, levende billeder, manuskripter, instruk¬tion & tilrettelæggelse (også producerfunktionen), redigering, illustrationer og tegninger, lysdesign og lyd, tekstning & versionering, koncepter til tv-udsendelser, optræden som stu¬dievært, informationsmateriale o.m.a.
Næsten alt indhold i de trykte, elektroniske og digitale me¬dier er ophavsretligt beskyttet og derfor er stort set alt det, som f.eks. DJs medlemmer skaber, beskyttet af op¬havsretslovens regler.
For at være beskyttet, skal det du har lavet bære præg af din individuelle indsats. Viden og nyheder er ikke i sig selv beskyt¬tet. Andre må gerne bruge dine oplysninger, men ikke den form, som du har givet dem.
Hvor meget må der citeres uden at spørge om lov?
Citatretten spiller en stor rolle i nyheds¬formidlingen og i mediernes muligheder for at afspejle den offent¬lige debat. Citatbestemmelserne er derfor også af stor betydning for mediernes ansatte og free¬lan¬cere. Det er både vigtigt at vide, hvor grænsen går, når man selv citerer, og når andre citerer fra ens egne værker.
Det er tilladt at citere fra et offentliggjort værk i overens¬stemmelse med god skik og i et omfang, som betinges af for¬må¬let.
Malerier, tegninger, fotografier, skulpturer o.l. kan der nor¬malt ikke citeres fra med henvisning til den almindelige ci¬tatregel. Det skyldes, at et citat som re¬gel enten vil være en udnyttelse af hele værket eller blive til en krænkende ændring af værket og dermed i strid med ophavsretslovens § 3, som beskytter mod dette.
Kollager med fotografier kan i meget begrænset omfang falde ind under citatreglen, men som hovedregel gør de det ikke. Det gælder også sammensmeltning og manipulation af fotos og billeder ved digital teknik, som det ofte ses på nettet. Det kan være helt i orden. Men kun med tilladelse fra fotografen/tegneren.
Der er gennem tiden opstået mange myter om et bestemt antal linier, et bestemt antal minutter etc. Men faste kriterier kan ikke bruges. Men det står fast, at citatet skal overholde god skik. Det vil for det første sige, at ophavsmanden skal navn¬gives og kilden skal angives. For det andet indebærer det, at citatet skal opfylde et af de formål, som citatret¬ten forudsætter. Det gælder f.eks. ikke, hvis citatet an¬ven¬des i reklame¬sammenhæng, i anden kom¬merciel sammenhæng, i poli¬tisk øjemed o.l.
Omfanget af citatet betinges af formålet. Hvis man er nødt til at gengive en større passage fra en andens artikel eller bog for at dokumentere en påstand i f.eks. en dokumentarfilm, man selv er i gang med, vil det ligge indenfor citatreglens rammer. Hvis man i virkeligheden blot bruger kollegaens stof som fyldekalk og dermed tilegner sig den økonomiske værdi af den andens stof, er det ikke indenfor rammerne.
Net nyhedsservice med citater?
Nogle af de nye net-tjenester stjæler med arme og ben. Men hvor går grænsen? Hvis en nettjeneste laver egne resuméer, er der ikke tale om citater, men om nyt stof, hvor man blot har tilegnet sig nyhedsindholdet, men selv leveret en ny form. Det er i orden.
Hvis man derimod laver en nyhedstjeneste, som i det store og hele består af egentlige citatbidder fra andre medier, er det ikke lovligt, selvom de enkelte citater er ganske korte. Grunden til det er, at citaterne ikke er betinget af et formål (som f.eks. at understøtte en pointe i et selvstændigt værk).
Hvad med links? Og Frames?
Et almindeligt link, som fører brugeren hen til en andens hjemmeside, er helt lovlig. Hvis der linkes til en artikel eller andet stof på en måde, så man ikke kan se, at man er ført hen til en anden hjemmeside og derfor må tro, at stoffet tilhører det medie (den hjemmeside), som man er inde på, er det derimod ulovligt. Det falder ikke ind under citatbestemmelsen.
Hvis stoffet, der er linket til, vises i en ramme (frame), som er stoffet fremmet, og det ikke klart på anden måde fremgår, at stoffet stammer fra en anden hjemmeside (et andet medie), er det også ulovligt.
Der kan både være tale om en krænkelse af ophavsretsloven og en krænkelse af markedsføringsloven. Ved illoyal linking, hvor brugeren føres uden om den anden hjemmesides ”bannere” (reklamer m.m.), kan der være tale om illoyal konkurrence, som kan føre til erstatningssager.
Privat kopiering
Man har ret til (analog) kopiering til privat brug (familie, venner, snæver kreds af kolle-ger, mv.). Det er nu også tilladt at tage digital kopi fra stof, der foreligger i digital form, hvis det er til strengt personlig brug. Det vil sige en kopi til sommerhuset eller en kopi til bilen eller til computer nr. 2 i hjemmet o.l.
Mange føler at alt burde være frit tilgængeligt på nettet. Hvis lovgiverne virkelig rettede sig efter det, ville det blive helt umuligt at tjene penge på at skrive, fotografere, tegne m.m. og det ville også være umuligt at beskytte autenciteten og integriteten i vores forsk-ning, samfundskritik, kunst m.m.
Enkle forholdsregler kan åbne grænserne og gøre det lettere at begå sig på nettet. Hvis al-le f.eks. gjorde sig den ulejlighed at notere på deres stof, om det er til fri afbenyttelse eller ej, ville meget være vundet.
Ansatte og freelancere
Ophavsret overdrages som altovervejende hovedregel ved frie aftaler.
I udgangspunktet har ansatte og freelancere de samme ophavs¬ret¬tigheder. Men når du la-der dig ansætte til at udføre op¬havsretsbeskyttet ar¬bej¬de, indgår du samtidig en stiltiende eller udtrykkelig aftale om at overdrage nogle af de økonomi¬ske udnyttelssret¬tigheder til arbejdsgiveren.
Hvis der ikke står noget om ophavsret i den ansattes overen¬skomst eller ansættelsesbrev, fastslår retspraksis, at ar¬bejdsgi¬veren får de ophavsrettigheder, der er nødven¬dige for at dri¬ve den sæd¬vanlige virksomhed. Det kan være at udgive et dag¬blad, at pro¬ducere multi-medieprodukter, at udsende TV, at lave informationsmateriale for en virksomhed osv.
Hvis et dagblad vil udgive en CD-ROM, er det ikke sædvanlig virksomhed. Er du ansat til at lave redaktionelle multimedie¬produ¬kter, er det ikke sædvanlig virksomhed, hvis dit stof an¬vendes til reklame (det vil også som regel være en krænkelse af droit moral). Det er hel-ler ikke sædvanlig virksomhed for et TV-fore¬tagende at ud¬give videoer til salg i detail-handlen.
Men sædvanlig virksomhed ændrer sig, og nye medier opstår som følge af teknologisk udvikling.
Når en freelancer afleverer et layout, et fotografi, en arti¬kel, pjece el. andet mod betaling, indgås der også enten en stiltiende eller udtrykkelig aftale. Hvis aftalen ikke er spe¬cificeret og betalingen ikke er ekstraordinær høj, siger retspraksis, at betalingen dækker anvendelse en gang i det medie, som freelanceren har leveret stof¬fet til og ikke mere.
På trods af denne regel er det meget vig¬tigt, at du som free¬lancer sørger for at bekræfte dine af¬taler og de vilkår, du vil have til at gælde, nøjagtigt og skriftligt.
Udgiverne og producenternes kampagne i folketinget i 1995
Da forslaget til en ny ophavsretslov skulle behandles i Folke¬tinget i 1995 forsøgte ud¬giverne og producenterne for at få indført en bestemmelse i loven, som ville have været et vold¬somt indgreb i aftalefriheden. Bestemmelsen ville have bety¬det, at arbejdsgiveren fik alle rettighederne til den an¬sattes stof, hvis ikke andet var aftalt. Reglen ville prompte ha-ve fået ud¬gi¬verne til at frigøre sig fra eksisterende afta¬ler og til at nægte enhver dialog med de ansatte om ophavsret, idet denne negative optræden med stor sandsynlighed vil¬le føre til, at arbejdsgiverne på sigt ville få alle rettighederne til de an¬sattes stof uden at skul-le ulejlige sig med dialog..
DJ og Samrådet for Ophavsret påviste overfor Folketingets partier, at de ansatte ikke blo-kerer for en medieetisk forsvar¬lig vi¬dereudnyttelse af stoffet og hermed heller ikke for udnyttelse i de nye medier. De man¬ge aftaler med ud¬givere om vi¬dereudnyttelse af stoffet på rime¬lige betingel¬ser (også på nettet), som vi kunne fremlæg¬ge, var af stor betyd¬ning.
DJ dokumenterede desuden (ved konkrete sager) den store betyd¬ning for god presseskik, det har, at de an¬satte bevarer nogle rettigheder til det tjenstligt producerede stof. Rettighe-derne giver medindflydelse på udnyttelsen uden for den sædvanlige virksomhed, og gør det muligt for de an¬satte at tage vare på deres ansvar i henhold til medieansvarsloven og de presseetiske regler.
Det er de ansat¬te, der rets¬for¬føl¬ger uetisk og krænkende anven¬delse af stoffet, selvom virk¬somhederne også har en retlig platform til at gøre det. Et indgreb i aftalefriheden vil fratage de ansatte denne mulighed og dermed alvorligt svække det presseetiske værn.
Bl.a. af disse grunde stemte et meget stort flertal i Folke¬tinget for at bevare af¬talefri¬heden.
Kulturministeriet nedsatte i 2003 et udvalg, der bl.a. har til opgave at undersøge, om der siden er opstået et nyt behov for at indføre en arbejdsgiverregel i ophavsretsloven. Be-tænkningen fra udvalget vil vise, at aftaledækningen er blevet endnu større og at gælden-de retspraksis på ingen måde har bremset medieudviklingen i Danmark. Det vil forhåbent-lig føre til den fornuftige konklusion, at gældende retspraksis fungerer udmærket.
Ophavsret og medieetik
Din ret til at blive navngivet ved enhver anvendelse af stoffet og beskyttelsen mod, at stoffet ændres eller anvendes på en måde, der krænker din personlige og professionelle in¬tegritet er afgørende for at du kan leve op til dit medieansvar og de presseetiske regler.
Alle erfaringer viser imidlertid, at det ikke er nok at have de ide¬elle rettigheder i behold. Tag f.eks. sagen om billedet af det han¬dicappede barn, som fotografen havde lovet kun ville blive offentliggjort i det lokale dagblad. Billedet blev uden foto¬grafens tilladelse bragt i en af formiddagsaviserene. Fo¬togra¬fen rejste sa¬g. Det kunne han, fordi han som ansat kun havde overdraget ret¬ten til foto¬gra¬fierne til brug i det på¬gældende lokale dag¬blad. Han kunne rejse sa¬gen både med krav om erstat¬ning for øko¬nomisk skade og med krav om godtgørelse for kræn¬kelse af in¬tegritets¬ret¬ten. Dette er af stor be¬tydning, fordi domstolene i nogle tilfælde når frem til, at foto¬gra¬fens professionelle integri¬tet ikke er krænket, selvom anvendelsen i høj grad er belastende for den person, der er moti¬v på fo-tografiet eller omtalt i en artikel.
De ansattes motivation til at rejse sagerne bliver også styr¬ket af udsigten til en økonomisk erstatning, der kan holde dem skadesløse.
Medie¬virksomhedernes ledelser har ikke fokus på ekster¬nes krænkelser af ophavsrettig-heder og de medieetiske problemer, der ofte følger i kølvandet. Desu¬den gør mod-satrettede hensyn sig ofte gældende, for¬di det måske er en god annoncør eller samar-bejdspartner, der har be¬gået over¬træ¬del¬sen.
Journalistforbundet har udarbejdet en beskrivelse af en stribe domstolsafgørelser og rets-forlig, der handler om sager, der indeholder både en krænkelse af ophavsretten og god medieetik.
Bladet går på nettet.....hvad så?
Når en tekst, en tegning eller et foto digitaliseres eller gengives elektronisk, sker der en kopiering. Den kopiering skal der være tilladelse til fra ophavsmanden. Om et blad har lov til at bruge ophavsretligt beskyttet materiale på nettet eller ej, kommer derfor an på, om der er indgået en aftale, som ud¬trykkelig eller stiltiende giver tilladelse til det.
DJ har både på vegne af freelancere og ansatte indgået en lang række kollektive aftaler, som dækker brug på nettet m.m. En liste over aftalerne kan findes på
http://www.journalistforbundet.dkFreelancere
Som freelancer skal du gøre det klart for din kunde eller ar¬bejdsgiver, at udnyttelse på net-tet ikke er inkluderet i ba¬sistaksten. Det sker bedst ved at anvende en standardformu¬lering i stil med den¬ne:
"Materialet er leveret til éngangsproduktion i.....(¬mediets navn, pje-ce (oplag) osv.) og må ikke samti¬dig eller senere udgives digitalt (f.eks. på Inter¬net) eller på anden måde genproduceres, benyt¬tes til andet formål eller overdrages til tredjemand uden udtrykkelig aftale med....(navn på rettigheds¬ha¬ver(e) + adresse, tlf., fax., e-post adres-se mv."
Du bør være parat med tillæg til basis taksten som betaling for yderligere udnyttelsesret-tigheder. DJ har i samar¬bejde med FreelanceGruppen, PF og øvrige grupper udarbej¬det forskellige mini-pjecer om pris¬sæt¬ning i de digitale medier.
Freelance journalistik
For parallel og samtidig udgivelse af journalistik (minus fo¬to) forlanges der typisk et til-læg, der svarer til ca. 12,5% af honoraret.
For udgivelse på nettet ude af tidsmæssig sammenhæng med den trykte udgave eller ved genudnyttelse i andet medie tillægges der 25-100% alt efter de nærmere omstændigheder.
Freelance fotografier
Freelancefotografer tager mindst samme pris for udgivelse i det digitale medie som i det trykte. Der ydes så vidt vides ikke rabat ved samtidig udgivelse.
Der arbejdes med modeller for aftaler om fotografier på CD-ROM o.l., men faste mønstre har ikke dannet sig endnu.
De svenske dagbladsudgivere har indgået en aftale med de sven¬ske pressefotografer om en minimumpris på 1.500 SKR for ikke-kommerciel anven¬delse af et fotografi på nettet.
Ansatte
DJ rådgiver ansatte til at indtage en samarbejdsvillig hold¬ning i stedet for at afsøge de ju-ridiske grænser. Anvendes stoffet til det samme formål i det digitale medie som i den trykte udgave, handler det om at sørge for, at den digita¬le udgivelse foregår på en medie-etisk forsvarlig måde.
Det er vigtigt at gamle journalistiske dyder som redaktionel uaf¬hængighed, beskyttelse af kil¬der, klar ad¬skillelse af det kom¬mercielle og det redaktionelle også bliver en selvfølge i medierne på nettet.
For at sikre dette skal der indgås en aftale, der som minimum skal klargøre at
• den digitale udgivelse foregår under redaktionel le¬delse og kontrol
• læserne/seerne af stoffet i digital udgave kun må kopiere stoffet til streng personlig brug
• og at yderligere rettigheder til stoffet kun kan opnås ved henvendelse til bladet, der vil sørge for aftale med bladets ansatte og freelancere
Hvis der gives eksterne kunder on-line (læse/søge) adgang til stoffet i f.eks. fuld tekst da-tabase, er dette indtil videre klaret ved, at virksomheden betaler en (rimelig) rund sum til med¬arbejder¬foreningen til kollektiv afregning. Disse rundsummer ligger p.t. på mellem 500 kr. og 2.000 kr. pr. år pr. medarbejder. Det vil også være natur¬ligt at yde de an¬satte ad¬gang til nettet fra hjem¬met.
Hvis bladet ønsker at kunne videresælge udnyttelsesrettigheder til eksterne, skal der ind-gås en aftale.
De internationale interessemodsætninger
De europæiske udgivere og producenter søger at påvirke EU Kom¬missionen til at indføre det Anglo-amerikanske copyright sy¬stem i EU.
Det er for alvor i disse år ved at gå op for ameri¬kanske og engelske forfattere, journalister, filminstruktører m.fl. hvilke kolossale problemer, de står overfor, fordi alle deres rettighe-der ejes af de selskaber, som de indgår aftale med første gang stoffet udnyttes. Det skyl-des for det første den såkaldte "arbejde for løn" regel (work-for-hire), der giver udgiveren eller producenten alle de økonomi¬ske rettigheder til stoffet fra både ansatte og free¬lancere (bestilt arbejde). Samtidig kan de personlige rettig¬heder overdrages ved aftale. Det enor-me pres og den urimelige lov¬givning betyder at mange ikke kan holde stand.
De mest kendte og stærkeste forsøger at føre principielle retssager for at få gjort op med urimelighederne. Den tidligere amerikanske re¬gering har på¬peget vig¬tigheden af ophavs-mændenes rettigheder i sine rede¬gørelser om den digitale infrastruktur og har taget skridt i den rigtige ret¬ning. Men der er lang vej igen og den nye regering i USA vil næppe begun-stige de individuelle rettighedshavere på bekostning af industrien.
Det europæiske ophavsretssystem er blevet moderniseret og til¬passet den ny teknologi i de seneste år. Bl.a. har producenter og udgivere fået en række selvstændige rettigheder, her-under en beskyttelse af databaser (multimedier), som er helt uafhæn¬gig af ophavsretsbe-skyttelsen.
Men grundstenen er stadig det enkelte individ, der har skabt eller medvir¬ket til at skabe det ophavsretligt be¬skytte¬de ind¬hold. Udnyt¬tel¬sesrettighederne til stoffet kan ganske vist frit overdra¬ges ved aftale, men den enkelte be¬varer de per¬son¬lige ret¬tig¬heder. Det europæ-iske system er langt bedre eg¬net til at klare ud¬for¬dringerne i det 21. århun¬drede.
Både det kontinentaleuropæiske ophavsretssystem og den alsidi¬ge europæiske kultur giver de europæiske lande fordele i kon¬kurrencen med USA og de øvrige copyright lande.
Gældende regler i Europa giver den udgiver, der vil have alle ret¬tighederne - også til end-nu ukendt og uaktuel brug - mulig¬hed for¬lange dette som betingelse for ansættelsen eller free¬lan¬ceaf¬talen.
Der er absolut ikke brug for at det bliver endnu lettere for de store magtfulde udgivere og producenter at kunne blæse de enkelte ansatte eller freelancere omkuld. Tværtimod arbej-des der ihærdigt på at fjerne urimeligheder i konkurrencelovgivning og indføre regler, som kan forhindre magtmisbrug overfor de individuelle freelancere.
International Federation of Journalists (IFJ) arrangerede i 2000 en ”World Summit: Authors Rights for All” med deltagere fra hele verden, som dagligt kæmper for ophavsret-ten. Konferencen har skabt et samarbejde på tværs af kontinenterne og en løbende opfølg-ning på en handlingsplan om påvirkning af den globale harmonisering af ophavsretten, undervisning og forhandlingstræning, udveksling af aftaler, retsafgørelser m.m., informa-tion om igangværende konflikter med multinationale selskaber osv. Resultatet skulle ger-ne blive, at verdens ophavsmænd vil blive i stand til at yde et bedre forhandlingsmodspil overfor udgiverne og producenterne og vil være bedre i stand til at påvirke lovgivnings-processerne både internationalt og nationalt.
m.v.h
MB