Jeg er ikke lige stødt på dette link nogen steder på Psychedelia.dk
Men det ser ud som, at de har fat i den lange ende her, når det drejer sig om forgiftning.:
Gammahydroxybuturat (GHB) og dets to forstadier, gammabutyrolaceton (GBL) og 1,4-dibutanediol (1,4-BD) (som via hhv. perifere lactonaser og alkoholdehydrogenase metaboliseres til GHB) er andre anvendte stoffer med CNS-deprimerende virkning. Alle tre stoffer er let tilgængelige, og kombinationen af amnesi, hurtigt indsættende sedativ effekt og kort virkningsvarighed gør, at stoffet er velegnet til kriminel forgiftning [17].
Forgiftning: Efter indtagelse ses eufori i de første 10-15 minutter, men i løbet af 20-40 minutter udvikles hurtigt indsættende bevidsthedssvækkelse/koma, ofte med myoklonier og bradykardi evt. fulgt af kramper. Doser på 50-70 mg pr. kg GHB medfører koma i 1-3 timer, mens GBL er mindre potent – 1,5 g giver koma i en time. Virkningen forstærkes af alkohol [18]. Alkohol kan også forsinke debut af symptomerne, hvis der er indtaget 1,4-BD, formentlig pga. konkurrence om alkoholdehydrogenasen [19]. Med understøttende behandling og undgåelse af aspiration, er der stort set ingen mortaliteten. Patienterne vågner i løbet af 2-4 timer og kan udskrives i løbet af 6-8 timer. Nogle patienter forlader selv skadestuen mod givet råd, da de ikke kan forstå, hvorfor de er indlagt. GHB giver amnesi for selve hændelsen, og der ses ofte koncentrationsbesvær og træthed i 1-2 uger efter forgiftningen. GHB har ved »terapeutiske« doser (ved f.eks. anæstesi) en eliminationshalveringstid på 20-60 minutter, men denne er længere efter indtagelse af større doser.
Detektion: GHB kan påvises i serum og urin i op til 4-6 (-12) timer [20]. Er der derfor mistanke om en GHB-forgiftning, skal der hurtigst muligt tages en blod/urinprøve til analyse, da muligheden for bestemmelse af stoffet ellers hurtigt forspildes. På enkelte klinisk-biokemiske afdelinger kan man analysere for GHB.
Edit, ny webadresse:
http://www.ugeskriftet.dk/portal/page/p ... 4_49_44951