Psychedelia.dk

Velkommen til psychedelia.dk. Vi er Danmarks største community for fornuftig anvendelse af rusmidler og legalisering.
Dato og tid er 22 jun 2025 06:44

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]




Skriv nyt emne Svar på emne  [ 1 indlæg ] 
Forfatter besked
Indlæg: 26 okt 2005 05:40 
Offline
In our memories

Tilmeldt: 20 jul 2001 01:01
Indlæg: 1073
Offentliggjort 26. oktober 2005 03:00

Her kommer dokumentationen

Af Thor Grønlykke (S), MBR, Læge

Henrik Nielsen fortsætter i KØBENHAVN sit felttog mod socialdemokraterne i København og vores forslag om fixerum og uddeling af heroin til hærdede narkomaner. Han efterlyser dokumentation for, at vores forslag virker efter hensigten. Den vil jeg meget gerne give ham.

De omfattende internationale erfaringer med fixerum i blandt andet Norge, Tyskland, Holland, Schweiz og Spanien viser, at der er vigtige gevinster at hente. Dokumentationen er bl.a. samlet af EU's overvågningscenter for stoffer og stofmisbrug, som har udgivet rapporten "European Report on Drug Consumption Rooms" i 2004.
Undersøgelserne af heroinforsøg har været af en sådan kvalitet og styrke, at de er blevet trykt i internationalt højt rangerede tidsskrifter - The Lancet (schweizisk undersøgelse fra 2001) og British Medical Journal (hollandsk undersøgelse fra 2003).

Undersøgelsen viser, at lægeordineret medicinsk behandling med heroin og metadon har en meget bedre effekt end metadon alene. Begge grupper modtog også en optimeret psykosocial behandling.

Over 50 pct. af stofmisbrugerne, der blev behandlet med en kombination af lægeordineret heroin og metadon, fik det væsentligt bedre end før - målt på bedring i fysiske, psykiske og sociale problemer, herunder færre kriminelle handlinger. Samme bedring blev kun observeret hos ca. 30 pct. af personerne, der blev behandlet med metadon alene.

For en mere udførlig gennemgang af disse undersøgelser må jeg henvise til min hjemmeside: http://www.stemthor.dk/composite-64.htm, hvor der er link til de to undersøgelser.

De positive fund med kombinationsbehandling ligger bag den danske lægeforenings anbefaling fra 2001 om at forsøge med en kombinationsbehandling bestående af heroin og metadon til de dårligste af de op til 4.500 danskere, der er afhængige af morfin eller heroin.

Jeg vil til slut understrege, at jeg ikke har nogen respekt for den debatform, Henrik Nielsen anvender, hvor han lægger mig ord i munden, som jeg ikke har sagt eller skrevet. Jeg mener selvsagt ikke, at Henrik Nielsen er skyld i sin pårørendes sygdom.

Både Ritt Bjerregaard og jeg skriver, at der er en sammenhæng mellem dårlige sociale kår og stofmisbrug. Det betyder ikke, at der altid er en sammenhæng, men meget ofte er der. Her kan jeg henvise til min gamle lærebog, "Klinisk Socialmedicin", hvor der på side 321 er en beskrivelse af dette.

Lad os holde os til fakta. Og fakta er, at fixerum og uddeling af heroin har positive effekter for de hærdede narkomaner. Det giver dem et bedre liv, og det øger chancen for, at de siger ja til at gå i behandling for at komme ud af deres misbrug.


http://www.jp.dk/kbh/artikel:aid=3343802/

Fuld artikel kan læse mod betaling!!!


Top
 Profil  
 
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne Svar på emne  [ 1 indlæg ] 

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 2 gæster


Du kan ikke skrive nye emner
Du kan ikke besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg

Søg efter:
Hop til:  
cron
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
Danish translation & support by Olympus DK Team