Psychedelia.dk

Når danske unge tager stoffer, blander de i stor stil alkohol og hash med kokain, amfetamin, nervepiller og svampe - og stadig oftere med døden til følge.

Det fremgår af Narkotikasituationen i Danmark 2005, som Sundhedsstyrelsen offentliggør fredag.

Stigning i dødstallet
Efter i flere år at have ligget stabilt, steg antallet af narkotikarelaterede dødsfald sidste år fra 245 til 275. Og de unge under 24 tegner sig for en tredjedel af stigningen.

En af årsagerne er et omfattende blandingsmisbrug.

»Vi har ingen eksakte forklaringer, men vi formoder, at stigningen i dødstallet hænger sammen med et uhæmmet brug. Og vi taler ikke om et eller to stoffer, men snarere, tre, fire eller fem stoffer på en gang: ecstasy, metadon, heroin, kokain, sove- og nervemedicin. De unge tager ikke stoffer for at dø, men for at beruse sig. De tror, det går godt, men det gør det ikke«, siger sociolog i Sundhedsstyrelsen Kari Grasaasen.

Dødstallene for 2005 er ikke opgjort endnu, men alene inden for de seneste måneder har syv unge mistet livet netop på grund af eksperimenter med blandt andet ecstasy, amfetamin og rohypnol.

Føler sig usårlige
Unna Madsen, leder af rådgivnings- og behandlingstilbuddet U-turn, som henvender sig til unge misbrugere i København, er ikke overrasket over de nye tal.

»Ikke når man ser på de seneste års udvikling, hvor feststofferne, men også kokain og andre hårde stoffer er blevet meget udbredt blandt de unge. De er nemt tilgængelige, prisen er lav, og i omgangskredsen kender man mange, der har prøvet det. Samtidig lever de unge efter devisen: Lev stærkt - dø ung. De føler sig usårlige«, siger hun.

Misbruget florerer blandt unge fra alle sociale lag. Der er heller ikke noget geografisk mønster i udbredelsen af de mange nye stoffer, som hele hele tiden dukker op på markedet. Så sent som i går udsendte Sundhedsministeriet et forbud imod fem helt nye stoffer, som er kommet ud på det danske marked inden for det seneste kvartal.

»Vi taler om et stofmarked med så mange forskellige stoffer, at man nærmest skal være den lille kemiker for at overskue det. Det er de unge ikke, og de er ikke klar over, hvor risikabelt det er at blande«, siger Peter Ege.

Modsat den europæiske tendens
Stigningen i antallet af dødsfald i Danmark går stik imod tendensen i andre europæiske lande.

Det kan man læse i den årsrapport som det europæiske overvågningscenter for narkotika og narkotikamisbrug, EMCDDA, udsendte torsdag.

I andre lande er tallet enten stabiliseret eller faldet.

Trist udvikling
Peter Ege, socialoverlæge i København, kalder stigningen utrolig trist, også set i lyset af, at tallet i forvejen var højt.

»Vi har haft en høj dødelighed i mange, mange år. Og man har efterhånden postet rigtig mange penge ind i behandlingssystemet og får også flere og flere i behandling - så det burde ikke stige. Hvis det er en mere sejlivet trend, og det ikke falder igen næste år, er det meget beklageligt«, siger han.

Brug for vejledning
Det stigende antal unge dødsofre får Peter Ege til at efterlyse en forebyggende indsats over for de unge, hvor man ikke kun advarer, men også vejleder:

»Vi ved, at mange af de unge tager de her stoffer, uanset hvad vi siger. De er sjove, spændende, og de har status. At vi løfter pegefingeren, får ikke de unge til at lade være. Vi må give dem nogle fornuftige anvisninger på, hvor de største risikofaktorer ligger«, siger Peter Ege

Også læge og rusmiddelkonsulent Henrik Rindom mener, at man bør gå langt mere offensivt til værks:

»Vi står konstant i dilemmaet mellem at gøre reklame og advare. Den balanceakt er svær, ingen tvivl om det. Men jeg mener ikke, at man gør reklame, selv hvis man går mere målrettet ud i de miljøer, hvor stofferne findes - for eksempel for at advare - hvis man ved, der er farlige stoffer i omløb«, siger han.

Det har ikke været muligt at stille spørgsmål til sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V) om udviklingen.