Hmmm..Lad mig lige indledningsvist, starte med at sige at jeg da er ked at blive kaldt et tågehoved. Jeg ved ikke lige hvad der har kvalificeret mig til en sådan fin titel! Men jeg synes at det er en useriøs måde at debattere på sådan at kaste med mudder så snart der er nogle der har et andet synspunkt end en selv. Tågehoved er nok det sidste man kan kalde mig, ihvertfald hvis man gider at give sig tid til at finde ud af hvem man har med at gøre. Jeg kan forstå at du (Zara) har en del modstand på folk der beskæftiger sig med og snakker om energi og bruger udtrykket løst i mange sammenhænge. Jeg vil derfor prøve at præcisere hvad mit verdensbillede går ud på
Jeg er jo b.la healer og arbejder til dagligt med den guddommelige livskraft som er til stede overalt. Det er en universel livsenergi som har uendeligt mange former og frekvenser og jeg vil ikke give dig ret i at det ikke er muligt at beskrive den, da dette er gjort i den esoteriske åndsvidenskab igennem århundreder.
B.la er en af de måder vi kan se den f.eks de lysprikker man kan observere mod himlen på en lys dag. Dette kaldes Prana og er levende lyspartikler der danser rundt overalt og er grundlag for alt liv uanset om man tror på dem eller ej. Skeptikeren vil sikkert kalde dem for en fejl på nethinden eller i hjernens måde at tolke synsindtryk på. Ikke desto mindre er de der og man kan tydeligt se at de er levende og langt de fleste mennesker kan se dem.
En anden energiform af den guddommelige livsenergi kunne jo f.eks være Kundalini-energien som vi alle har liggende latent i basen af vores rygrad. Denne er en indikator for vores åndelige vækst og kan nogen gange mærkes som en brummen og summen ved halebenet for enden af rygraden, under meditation eller i trance under hypnose eller under et trip. Man kan træne sig op til at mærke denne energi og kan følge den igennem sin udvikling, hvordan den bevæger sig op langs den esoteriske genpart af rygraden, op igennem de forskellige chakraer for til sidst nå kronecentret når man realiserer sit fulde åndelige potientiale. Det er ikke så svært at træne sin følsomhed op således at man kan mærke denne energitype og ligeledes mærke hvordan de forskellige chakraer aktiveres og sender energien videre.
Skeptikeren vil sikkert også her kunne neglisere disse, sikkert ikke målbare, fornemmelser og afskrive dem som noget man mærker fordi at man forventer at mærke det og fordi man har læst om det. Ikke desto mindre er der også her skrevet meget om emnet, nogle kan se denne energi og der undervises i denne kunst i Østen. Buddhismen beskæftiger sig også meget med disse emner og betragter dem som universelle sandheder uden dog at kunne måle eller bevise deres ægthed.
Når jeg healer en klient er det denne universelle livsenergi jeg formidler. Jeg fungerer her som en kanal, kontakter energien og lader denne strømme til min klient og gøre sit arbejde d.v.s at genoprette balancen i vedkommendes energisystem og hjælpe kroppen med at hjælpe sig selv. Denne energiformidling er også meget nem at mærke og til tider meget voldsom uden at jeg dog kan give nogle beviser for at energien er der og uden at jeg kan fortælle helt specifikt hvad det er er for en energitype. Ikke desto mindre kan næsten alle klienter mærke den og jeg har hjulpet rigtigt mange gennem tiden. Skeptikeren vil sikkert også her kunne finde en forklaring som suggestion, placebo eller lign. Dette bekymrer mig nu ikke og mine klienter er også ligeglade, det vigtigste er resultaterne og de er der.
Det er endnu ikke muligt helt konkret at bevise denne energi overførsel, men jeg ved at man på nogle privathospitaler i USA igennem længere tid har haft tilknyttet healere på afdelingerne og at man også indenfor cykelsport og andre topidrætsformer er begyndt at benytte sig af disse for at fremskynde restituationen og at minimere skaderne hos udøverne.
Mange topfirmaer benytter også clairvoyante til coaching af deres medarbejdere simpelthen for at fremme deres udvikling og skabe bedre medarbejdere der er mere kreative og effektive og minimere deres sygedage.
Således er det sjovt nok på kanten af vores formåen at åbningen imod det åndelige sker først, da man her ikke lader sig begrænse af skepsis og doktriner, men udelukkende ser på resultater. En spændende udvikling synes jeg. Desuden beskæftiger den accepterede videnskab sig jo også en del med energier af forkellig slags, måske en del mere håndfaste og beviselige men har med kvantefysikken bevæget sig ind i gråzonen imellem det accepterede fysisk mulige og det totalt umulige og mystiske der nærmest er uforklarligt med nutidens videnskabelige sprog, hvorfor man nu også indenfor nogle områder af den videnskabelige verden mener at den videnskabelige forklaringsmodel nu står for helt at skulle omlægges. Men selv en mere almindelig type energi som atomkraft for eksempel er jo ihvertfald svær for mig at forstå. Jeg kan ikke se den eller mærke den og alligevel ved jeg at den er der. Nogle meget kloge mennesker fortæller mig at den er der alligevel og viser mig at den kan udnyttes og enddog måles og det tror jeg så på fordi at jeg kan se at det tilsyneladende virker

. Der er sikkert nogle der kan udtrykke og beskrive det meget bedre end mig, men det skal da ikke afholde mig fra at give udtryk for mit synspunkt.
Tænk hvis alle gjorde det, altså helt afholdte sig fra at udtale sig udelukkende fordi man måske ikke er lige så god til at udtrykke sig som nogle få kloge hoveder. Så ville vi jo ryge tilbage til middelalderlige tilstande hvor nogle få autoriteter dikterede hvad der var rigtigt og forkert, istedet for det måske mere brogede men også dejligt mere nuancerede verdensbillede der kommer til udtryk når også menigmand kan give sit besyv med og når der er plads til også de mere skæve meninger der piller ved det alment accepterede verdensbillede.
Til dem der forlanger naturvidenskabelige begreber vil jeg bare sige at man skal huske på at naturvidenskabens største fjende op igennem tiden har altid været naturvidenskaben selv. Nytænkere er altid blevet mødt med massiv modstand og alle fremskridt indenfor videnskaben er næsten blevet forsøgt standset, blot de rykkede lidt ved det accepterede verdensbillede.
Jeg har vist nævnt det tidligere, men hvis man har lyst til at fordybe sig i læren om de forskellige energityper og viden om hvordan universet er skruet sammen, så giver Eskild Tjalves bog "når ånd og stof mødes" et meget godt billede af dette og har man lyst til at gå i dybden kan man kaste sig over Alice A. Bailey, H.P Blawatsky og Leadbeater der indenfor den esoteriske litteratur og videnskab anses for at være de førende kræfter og formidlere af dene lære.
Jeg siger ikke at dette er den ultimative sandhed, ejheller prøver jeg at omvende nogen til dette livssyn. Jeg prøver blot at give udtryk for hvordan mit livssyn er for at give et indblik i hvad der sker i sådan et "tågehovede"

.
Det er jo op til den enkelte at finde den sandhed man synes passer bedst til den person man har lyst til at være. Her synes jeg at det er vigtigt at man indhenter al den information man kan og så gør sig sine egne erfaringer indenfor området og bruger det man kan og kasserer resten.
Nu var denne tråd jo oprindeligt startet for at nogen gerne ville vide mere om energier af forskellig karakter og derfor kommer jeg med denne smøre da jeg finder det relevant. Dem som finder emnet uinteressant eller ligefrem latterligt kan jo bare lade være med at læse det men de fleste der har prøvet psykedelika af forskellig art vil nok give mig ret i at der er mere end bare den virkelighed og de energier vi kan se med det blotte øje. Der er en verden bag sløret og den illusion vi kalder virkeligheden. pyha det lettede!