Psychedelia.dk

Der tager du så lidt fejl. Der kommer et barn til verden, hvis ellers alt går som naturen har det planlagt. Det barn er dit, og du har et ansvar. Når der dumper et lille nyt liv ud, som tager sig første åndedrag og åbner øjene mod lyset forpligter det - uanset om det var et uheld, bedrag eller helligånden.

Samfundet vil afkræve dig et økonomisk ansvar, hvis din eks oplyser dig som fader hos statsamtet. Hvis I aftaler, at hun ikke oplyser nogen fader, så fortaber du til gengæld dine muligheder for engang i fremtiden at få nogen rettigheder såvidt jeg ved.

Hvad du SELV vil gøre som far, er sgu op til dig.

Det er ikke undergangen at få et barn, og det kan såmænd have mange berigende aspekter. Du kan vælge at tage del i det, være et røvhul omkring det, overlade det til din eks og hendes familie, eller en kombination deraf. Et barn kan sagtens få et godt liv bare med mor og mormor.

Og al respekt til din eks som vælger at tage en så stor opgave på sig. Du har INGEN ide om, hvad hun går ind til, og så længe du ikke selv får børn, som du tager del i opdragelsen af, skal du bare have ën følelse, når du tænker tilbage på hende: beundring.

Held med det hele - og held med det nye liv, du har hjulpet til at bringe ind i verden

Hvis man er gammel nok til at kneppe er man også gammel nok til at måtte tage ansvar for sine handlinger på dette punkt IMO.

Det er din pligt!

Læg druk og stoffer på hylden og se at bli en god familiefar, det bedste er at i bliver forlovet og flytter sammen og så er den vidst ikke længere

Du har gjort hende gravid og nu må du tage ansvaret!

Mvh. AStral

Der er jo ikke noget at sige til, at du er noget chokket og ikke rigtig ved hvordan du skal håndtere det der. Men... altså... Come down!

I virkeligheden er der jo nok ikke rigtig så meget, du kan gøre ved det. Du må bare tage dig sammen og vise dig som en mand.
Det kommer selvfølgelig også an på jeres situation og sådan, og det lader til, at det er lidt kompliceret. Men uanset hvad må du nok bare acceptere, at det er hendes beslutning at få barnet, og så bare prøve at få det bedste ud af den situation. Ikke noget med bare at være fornærmet og skræmt og stikke halen mellem benene. Det tjener ikke nogen.

Det er ikke ment som en spydighed; men når mænd roder med kvinder, sker det altså af og til, at der kommer børn ud af det. Sådan er det bare, og det er der såmend masser af mennesker, der har prøvet før dig.
Og man kan altså også sagtens blive til et ordentligt menneske, selvom ens kødelige forældre ikke lige bor i det samme hus.

Se det positive. Børn er seje!

Held og lykke til jer alle sammen!

Jeg er helt uenig her... Hvorfor i alverden skal manden dog indstille sig på at blive far, når han selv skriver at han ikke er moden/parat til det?
Chancerne for at moren ikke selv er parat, men blot er en forvirret stor teenager med et miserabelt liv, som tror at et barn er hendes redning, er ret store.

Jeg kender selv til eksempler på dette i min omgangskreds, hvor det ikke er faldet heldigt ud.

Kæmp med næb og kløer!

Ok, så synes jeg også lige vi skal tage en slapper. Forlovelse? Når forholdet i forvejen er så usikkert at de har haft en måneds pause, så er det da nok at forhaste sig lidt. At få et barn i den alder er jo heller ikke problemløst, og hvis paret allerede har problemer, så kan man godt forestille sig at det bare gør det værre for barnet.

Så, du har et vist ansvar, det er klart. Hvis hun virkelig insisterer på at få barnet, så må du mande dig op og gøre dit bedste. Præcis hvad kommer så an på hvad I kan blive enige om.
Som Avanti nævnte, kan det nok være en god ide at hive jeres forældre ind i det. Lige meget hvad hun beslutter sig til kan de være gode støtter og give masser af råd. De har trods alt prøvet det før.

Jeg vil også sige som Dextrose: Kæmp for en abort...! Få hjælp fra nogle voksne... Selv hvis hun føler sig presset til at få aborten, tror jeg det er noget, hun vil komme over med tiden. (Jeg lyder måske kynisk, men jeg ved godt, det er utrolig svært...) Men kæmp for det, og hvis det ender med abort, så er det vigtigt, at I er indstillede på at bearbejde jeres følelser efterfølgende - jeg er sikker på, at der er nogle meget svære aspekter i det hele.

Når løbet så er kørt, der ikke er mere at sige og hun stadig skal have barnet, må du bare vende på en tallerken og begynde på et nyt liv. Man vil altid holde fast i den person, man tror, man er, indtil man opdager at man er blevet en anden. Det sker hele tiden - forældreskab eller ej.

Mener du det seriøst? og så lever de lykkeligt til deres dages ende eller hvad????



er du så ikk lige sød at fortælle mig hvornår jeg kommer mig over min??? er 3 år siden nu. Jeg har aldrig nogensinde i mit liv fortrudt noget så meget!!!

Piv>> lad hende selv tage valget! fortæl hvor du står... vil du være i barnets liv eller ej, hvis det er det hun vælger? det er enten eller! ikke halvt!

giv hende KLAR besked på hvor hun har dig... fuck da børnepenge osv. vil self råde dig til at have kontakt til dit barn, hvis det er sådan det bliver, men det er jo op til dig.

jeg levede uden en nærværende far og havde ingen kontakt til ham fra jeg var 11 til jeg var 18.... snakker med ham idag på et overfladisk plan og kan GODT mærke at jeg har manglet en far.... er et perfekt eksempel på det med piger og deres valg af fyre...

knus og al lykke fra tiffy

Tiffany>>> Det ik så simpelt ja er enige med dig.. men om man vil ha det eller ej.. så lærer man at komme videre med det og få det bearbejdet på en eller anden måde. Du siger det 3 år siden for dig det er 7 mdr for mig og tror aldrig man rigitgt vil ku komme over sådan noget eller glemme.

knus

bluevision>>> tja... tror da altid jeg vil tænke på at jeg kunne have et barn på den og den alder.... gør jeg da meget stadig... og lægger meget mærke til børn i den alder, mit barn ville have haft....
en ting er at blive talt fornuftigt til mht abort/få børn. en anden ting er at blive presset.... skal måske tilføjes at jeg røg på afvænning på årsdagen for min abort... siger ikk at det ikk er mit eget ansvar, men fuckede mig rimelig hårdt op at blive presset til det valg!
ved sq ikk lige helt hvad man gør for at bearbejde den oplevelse.

nå, men nu jeg er offtopic....

jeg har fx. taget et valg om aldrig at få en abort igen! (hvorfor mon?) så må det være op til fyren hvad han vil hvis uheldet er ude...

overvej lige hvor mange fyre der piver når man siger kondom? så tænk jer dog om drenge!!!

Det er jeg bare så utrolig ked af at høre, Tiffany. Jeg mener virkelig, at jeg føler med dig, og selv om man aldrig helt kan sætte sig ind i den slags uden at prøve det, har jeg en fornemmelse af, hvor dårligt jeg ville have det, hvis min kæreste (eller ikke-) skulle abortere mit barn.

Livet byder på ting at bearbejde for alle. (Det er bare virkelig synd, at tingene altid samler sig i klaser omkring nogle personer, selvom der måske er gode grunde til det.) Jeg tror, du vil få det bedre med din beslutning dengang, som tiden går.

Det er ikke nogen let sag. For som jeg allerede har været inde på, vil denne store ting nok ændre Caligula så meget i længden, at han ikke vil kunne relatere til sine nuværende sikkert meget svære følelser. Og på den måde, er jeg også sikker på, at han aldrig sidenhen vil komme til at fortryde, at han fik sit barn. Med mindre, han virkelig er en fucked up forælder, men det tror jeg ikke, han er...
Men der er stadig mange rigtig gode argumenter for en abort, og det er ikke til at vide, om pigen vil få samme forløb som dig, Tiffany.


PS. I øvrigt rigtig trist, at fyrene klynker over kondomet. Kondomer er nederen, men så må man finde sig en fast kæreste... og under alle omstændigheder ikke klynke!

Du må bare overraske hende med daglige spark i maven, indtil du hører om en abort..

Eller ihvertfald forklare hende at det sgu ikke er dit barn, hun vil ha det, hun tar sig af det!

_________________
"Det hendte paa et Theater, at der gik Ild i Coulisserne. Bajads kom for at underrette Publicum derom. Man troede, det var en Vittighed og applauderede; han gjentog det; man jublede endnu mere. Saaledes tænker jeg, at Verden vil gaae til Grunde under almindelig Jubel af vittige Hoveder, der troer, at det er en Witz." - Søren Kirkegaard

Jeg tænkte lidt på...hvor sikkert er det, at du er faderen? Jeg læste på et tidspunkt noget om, at rigtig mange børn vokser op med en far, der i virkeligheden ikke er deres biologiske far. Jeg ville nok kræve en DNA-prøve som bevis, for jeg synes ikke du skal undertvinges den økonomiske byrde, hvis det nu er en anden geezer, der har gjort din kæreste gravid.

Ellers så ville jeg nok prøve at tale hende "til fornuft", men i sidste ende må du respektere hendes valg, og leve med konsekvenserne heraf.

Mvh. Psyko

Jeg kan godt se det er et dillemma, det med uventet barn i en ung alder men der er jo ingen der siger du skal hjælpe med at sætte barneværelse i stand og køre/hente barnet fra børnehaven osv. Du skal jo bare støtte mennesket/menneskene økonomisk.
Man dræber sgu da ikke bare et lille barn uanset om man så "ikke lige er parat på det."
Du ved sgu da at der er en risiko ved at have sex (ubeskyttet?), så vær dog for helvede en mand og lad være med at tage den nemme vej udenom. Det er et liv vi taler om her, for helvede..

Ja, hvis man er moden til at have sex, burde man også være moden nok til at vide, at der kan opstå konsekvenser for dette, og at man står til ansvar for det.

Det tåbeligste ville være, at vælge den lette udvej, kun for sit eget bedste og ikke for sit medmenneske. Hvor egoistisk kan man være.

Altså nu ved jeg ikke hvordan du definerer liv, men jeg vil ikke kalde et foster på 5 uger for et levende menneske. Desuden er det jo ikke kun barnets liv vi taler om her, men også moderen og faderens. Det handler ikke kun om barnets velbefindende men også om deres, og hvis situationen er den at det vil være til alles bedste hvis barnet ikke bliver født, så ser jeg altså ingen grund til at "tage ansvar" for et foster der ikke engang har udviklet en hjerne eller bevidsthed endnu.

Hvis du kalder det foster for "et liv" hvor går grænsen så? Er det mord når du tager dig en wanker? Det er jo trods alt et par millioner potentielle menneskeliv du tager. Er p-piller mord? De slår jo befrugtede æg ihjel.

Efter min mening er den danske grænse for abort på 12 uger et okay bud, men naturligvis bør man gøre det så tidligt som muligt. Jeg synes bare det er for let at sige at han skal "tage det som en mand", for det kan sgu være det der fucker både barnet og forældrene op i sidste ende.

Ja, hvor egoistisk kan HUN være, når hun ikke mener at han har noget at skulle have sagt vedr. graviditeten.
Han får at vide at han bare kan skride, og så skal hun nok selv opfostre ungen - hvis det ikke er egoisme, så ved jeg ikke hvad er!

Jeg støtter op om Fenriz, et foster på 5 uger er en snylter som ikke ville kunne klare sig uden sin værtskrop... Ud med lortet!

I sidder allesammen og hviner om at "det er et liv der er tale om" - er der nogen af jer der tænker på at HAN også har et liv at passe?
Syntes I det er fair, at han skal have sit liv ødelagt, for at en egoistisk og højst sandsynlig forvirret ung pige kan sætte endnu et barn til verden, på denne i forvejen overbefolkede klode?
Nææh nej, i er så fucking optagede af en lille kødklump, som modsat Caligula, ikke har noget liv !!!

im way ahead of you buddy... har osse sagt til hende at jeg vil ha lavet en test når det er barnet er født og alt det...

@Dex: Jeg tror ikke, at alle der argumenterer mod tvang, gør det af hensyn til barnet/fosteret/snylteren/whatever. Jeg tror snarere, at det er af hensyn til pigen.

Jeg mener som dankdawg, at man skal passe meget på med at overtale piger til at få abort. Og jeg kender til piger, der ligesom Tiffany har fortrudt deres beslutning i lang tid, og sværget, at det aldrig vil gøre det, hvis de igen kommer i den situation.

Men hvis du virkelig tror, at hun ville være en meget dårlig mor (hvis hun f.ex. er meget ustabil), og at barnet ville få et dårligt liv, synes jeg, du FORSIGTIGT skal prøve at forklare hende dette (pas meget på med at kalde hende "en dårlig mor" osv.).
Sig, at du ønsker det bedste for barnet, og at du vil være sikker på, at barnet kan få gode forhold at vokse op under.
Det er vigtigt, at du får hende til at forstå dette, og ikke bare overtaler eller presser hende.
Beslutningen skal være hendes og ikke din.

Jeg synes ikke, at du behøver at genoptage forholdet til pigen, eller passe barnet sammen med hende, men du kunne jo evt. prøve at besøge barnet og blive en slags onkel for det.

Jeg ved godt det her ikke er videre konstruktivt, men jeg synes sgu, man bør tage snakken om abort osv. så tidligt som muligt i forholdet. Så slipper man får at stå i en situation, hvor man skal til at diskutere, og slet ikke ved, hvad man gør.
Det ansvarsløst ikke at have snakket om, hvad man gør, hvis uheldet er ude.

YEEEES! har lige snakket med soen (ja nu er hun en so!) sagde til hende at hun fik ikke en krone af mig før jeg så en faderskabstest der var positiv...

det mente hun ikke at jeg havde krav på så jeg kontaktede foreningen far og hørte hvad mine rettigheder var... og ja self havde jeg krav på det... jeg konfronterede hende med det hvorefter hun klappede røret på. og 5 min senere fik jeg en sms hvor der stod:

Jeg skriver ikke dig på som far
og du skal holde dig langt væk
fra mig og mit barn!!

så undertegnede slap for tiltale... havde det sq på fornemmeren...
så hun har rigtig været ude og kneppe i flæng den lille so!
er lettet over ikke skal betale en 1000 hver måned der dog er fradragsberettiget... men er samtidigt knust over at den luder har været utro, blevet gravid med en anden og så har ville lade mig betale... og så er der jo osse tanken om at det ER mit barn og at jeg så ikke kan få noget med det at gøre. Den er sq næsten lige så slem...
kvinder er sq nogen onde bæster!

@tiff og bluevision i står vel ikke lige og mangler en fyr med nyfunden styr på sit liv og økonomi?