Psychedelia.dk

Ja så kom dagen hvor mine forældre fandt ud af mit "stof" misbrug.

Jeg kommer hjem fra en kammerat og da jeg træder end af døren bliver jeg bedt om at komme end i stuen. Jeg kommer der end og ser min mor sidder og græder og min stedfar pisse hamrende tosset. Så ville de ha pis prøve og det der. Og de var positive (det er jo ik så lang tid fra nytårs aften),

Men det værste er at få afvide at de fik det afvide af en som ringede til dem og de vil ik sige hvem. Skal lige siges jeg bor i en lille by hvor alle næsten kender alle.

Så nu kan jeg side og bruge mine 14 dages stue arrest her på psy

Neder, men måske i længden godt. Det er nu meget bedre at have et åbent forhold omkring ens forbrug

Men hvis de er indædte modstandere af alt hvad der hedder stoffer, så er det nok ikke så smart

Noget lign. skete også dengang min far fandt ud af at jeg røg hash

For at gøre en meget lang historie kort:

Til en fest var der en der havde drukket ret meget, vi røg en stille J, og han sumpede selvf. helt væk og røg på hospitalet (starten af 9. klasse tror jeg... Lang tid siden)
En af pigerne der gik i klassen under mig skrev et brev til skoleinspektøren om at vi havde røget rygeheroin, og det var derfor han var drønet på hospitalet. Men tror nu mere at det var de 25 genstande + sort nepal der var i blodet
Anyways, inspektøren snakkede med min lærer, min lærer ringede til min far, og jeg blev kaldt hjem fra skole... Skod...

Men det var heldigvis bare tjald, så ikke det helt store i det

Men fuck hvor deprimerende

Men min klasselærer var sku flink, hun anbefalede mig at købe hos Tøsen på Staden, og aldrig at købe færdiglavede... Nice nok

Selvom jeg godt vidste at man ikke skulle købe færdiglavede derinde

Nu må du bare bruge de 14 dages stuearrest på at søge på psy, og finde gode argumenter du kan bruge i "krigen" mod dine (jeg formoder:?:) noget snævre syn på stoffer

Hvad var det de havde opdaget ? At du havde taget hvad ? Eller var det bare i al almindelighed ?

De havde opdaget mit "forbrug" vil godt erkende jeg havde et lille weekend forbrug, .. så det var det de blev en del tossede over mine forældre.

Hvor gammel er du da?

Hvorfor?

Jeg kan ikke se hvorfor det er snævertsynet, at have en holdning, der siger at det er imod al fornuft at tage stoffer en gang om ugen. I princippet er der jo intet formål med at tage stoffer som amfetamin og kokain, andet end at man ikke tage til fest og have det sjovt, uden at kunne more sig. Og så er det ikke forældrene der er snævertsynede - så er det en selv. Jeg vil gerne se ét godt argument for ikke at kunne tage til fest uden at sniffe et par baner coke eller amf - eller i det hele taget til enhver anden lejlighed.

Det er heller ikke særlig forsvarligt, hvis man har skole ved siden af. Det tærer på indlærings- og koncentrationsevnen når man er træt og udmattet, evt. stadig sløvet, fra en weekends strabadser med diverse stoffer.

Synes det er latterligt, at hver gang folk herinde bliver konfronteret med en anden holdning, der siger at visse stoffer måske ikke er smarte at tage så er de blevet (og det er næsten et copy paste citat man kan sætte ind i et væld af posts herinde) "hjernevaskede af mediernes forvrængning, uoplyste og snævertsynede".

Hvad med at folk i stedet snart får øjnene op for at det ikke er sundt at tage stoffer hver weekend og så begynd at overvej, hvor det egentlige problem ligger. Forældrene er skam bare bekymrede over at ens børn bevidst udsætter sig selv for en risiko, men tilsyneladende ignorer den ved at snakke om at det er uskadeligt så længe man tager sig visse forholdsregler og "harm reduction". I bund og grund tror jeg man har virkelig dårlig samvittighed over hvad man går og laver, når man bliver konfronteret med det, fordi man i virkeligheden godt ved, at det ikke er særlig smart. Men man kan godt lide det og vil gerne blive ved med det - så modargumentet bliver bare at dem der konfronterer en med det, er uoplyste, hjernevaskede og snævertsynede. Men hvis man inderligt tror på, at tage stoffer hver weekend ikke er farligt, så er man selv enten uoplyst, hjernevasket og snævertsynet eller bare ufatteligt dum.

Godt indlæg Treasure - det er stof til eftertanke, også hos mig selv.

Tja, de argumenter du bruger (Treasure) kan jo snildt overføres på alkohol, og mange af de forældre, der prædiker om at det er livsfarligt at tage stoffer ryger jo smøger. Personligt er jeg væsentligt mere smadret efter en aften i selskab med alkohol end hvis jeg har trippet eller bare røget mig godt skæv.

Men jeg vil give dig ret i, at hvis man tager stoffer i hver weekend, så er det ikke synderligt sundt. Dog mener jeg, at nogle stoffer giver værre hangovers og bivirkninger end andre.

Jeg kan dog ikke forstå, at du ikke mener, at medierne pumper historierne mere op end hvad godt er, og at det "skader" forældre og bekendtes forhold til stofferne. Tag blot en af de nyere med de unge, der døde af svampe hvorpå der var drysset knuste ecstasypiller. Du ved vel (med din uddannelse) at ingen af disse stoffer medfører døden, hvis man bruger dem korrekt og tager sine forholdsregler.

Og jeg synes, at det er en grov generalisering du kommer med, når du siger, at vi brugere i virkeligheden har dårlig samvittighed over det vi laver. Langt de folk fra min omgangskreds, der tager stoffer, hvadenten det er hver weekend, dagligt (hash) eller en gang om måneden, har skam et fornuftigt forhold til det, og jeg føler skam heller ikke nogen dårlig samvittighed selv over mit forbrug.

Vi har alle fejl og laster, nogle folk bruger alkohol i store mængder, mens andre ryger sig skæve, tager coke, amf eller hero. Jeg er ligeglad med, hvad folk bruger, bare de tænker sig om og gør sig det klart med hvilket formål de gør det.

Nå, det var vist lidt OT men synes jeg var nødt til at lave en reply på dit indlæg.

... Desuden er det absurd at tale om stoffer på den generelle måde, du gør! Der er en verden til forskel mellem stimulanser, downers, psykedelika, medicin osv.! Jeg tænker især på psykedeliske stoffer, som en gruppe, der meget tit bliver misforstået og slået i hartkorn.

Jeg ved dog godt, at dét vi taler om i denne situation højst sandsynligt er amf og andre fest-stoffer... Suk. Vi har dog stadig ikke fået svar på, hvilke stoffer forældrene kommenterede.

Jeg synes i øvrigt, det er meget sødt, at du poster denne historie i "Medaljens bagside". Jeg forstår fuldstændig hvad du mener, men det er bare lidt sjovt. "Bivirkninger: rødsprængte øjne og evt. grædende mor"

Ej, det er da helt klart synd for din mor, at hun bliver så ked af det. Det er bare ikke helt noget, som du kan gøre for. Jeg håber, hun får lidt styr på tingene.

Helt klart, alkohol er skadeligt og specielt hvis man drikker hver weekend (altså drikker sig fuld). Det har også bivirkninger som følger med op til starten af ugen og som gør, at man bliver ukoncentreret sløv osv. Jeg synes ikke alkohol er et ufarligt stof, og man kan jo bare se hvor mange ulykker, der hver weekend er, hvor alkohol på den ene eller anden måde har været indblandet (sprutkørsel, slagsmål, ulykker osv.). Man siger jo også, at hvis alkohol blev "opfundet" i dag, ville det aldrig blive legaliseret. En statistik viser at over halvdelen af alle mord i Norge bliver begået i fuldskab. Så det er skam ikke ufarligt, og jeg så også gerne at aldersgrænsen for at kunne købe alkohol steg et par år.

Mht. medierne, så mener jeg ikke at de altid blæser historierne op. Det er svært at sige hvilken part i formidlingen af nyheden, der ændrer på historien i forhold til hvad der egentlig var sagen. Jeg siger ikke at medierne ikke har en finger med i spillet, for der bliver skrevet mange ting om stoffer, som er skrevet af folk, der ikke ved hvad de snakker om. Og når det så oven i købet bliver skrevet af folk, der bare skal have sensationshistorier, ja så går det hele galt. Men man behøver heller ikke altid snakke om, om det er farligt i forhold til døden. Jeg snakker ikke om at stoffer medføre døden - jeg snakker om, hvordan man udsætter sig for en risiko, der kan have sine konsekvenser måske om 1 år eller om 20 år. Konsekvenser der påvirker ens skolegang, sociale omgangskreds, forhold til familie og venner. Det ville da virkelig være sørgeligt, hvis man skal dø af at tage stoffer, før man indser at man har et problem eller at det man render rundt og laver, måske ikke er det smarteste.

Vi snakker altså om unge mennesker - ligesom dig og mig, folk mellem 15-25 år, der bliver kørt på psykiatriske afdelinger eller indlagt på intensivafdelingen, fordi de har taget et eller andet knark, danset for meget og drukket for lidt vand. Det er folk, der har hele livet foran sig. De skal måske leve i 50-60 år mere, og så på få år fucker de resten af deres liv op, fordi de ikke havde nok sund fornuft til at forstå, hvornår det var på tide at stoppe.

Jeg ved ikke hvor grov en generalisering det er. Min umiddelbare opfattelse, er at folk ihvertfald ikke er stolte af det, når de bliver konfronteret med det. Du kan måske pjatte med dine venner om at I tager stoffer, men hvis en af dine venner pludselig bliver konfronteret af sine forældre, og de spørger ham om han tager stoffer, hvor meget og hvilke - tror du så han vil svare med stolthed i stemmen? Det handler ihvertfald i høj grad om, at man har truffet et valg, som man ved vil skuffe andre. Og det giver dårlig samvittighed.

Og jeg må sige, det lyder ikke som at have et fornuftigt forhold til stoffer, hvis man ryger hash dagligt, eller hvis man går ud og sniffer pulver i lange baner hver weekend - hvad skal det overhovedet til for? Hvor mange venner har du overhovedet, som ikke selv tager stoffer, og som er 100% klar over hvad du taget, hvornår du har taget det og hvor meget du har taget? For jeg synes jeg generelt ser en tendens til at folk langtsomt skifter de gamle venner ud, med venner der selv dyrker samme interesse, for at være i et selskab, hvor det man gør er accepteret. Så folk der tager stoffer ender med kun at kende andre folk der tager stoffer og omvendt.

Treasure > Jeg mener en vigtig grund til at folk skjuler deres forbrug idag, er den store eksponering af stoffernes farlighed i medierne.
Det kan være utroligt svært at diskutere stoffer på en faglig måde med ens forældre, hvis de eneste informationer de ligger inde med er dem fra TV2-nyhederne. Det er ikke ensbetydende med, at man skammer sig over sit forbrug, eller at man ikke vil stå ved det. Det betyder bare, at man ikke vil stå ved det billede, andre har af ens forbrug.

Jeg tror de fleste der oplever deres forældre kede af det pga. noget man har gjort, vil føle en hvis skam, men jeg mener ikke at man altid kan/skal tage ansvar for om ens personlige valg kan skade andre følelsesmæssigt. Nogle forældre begynder at tude, hvis deres børn konverterer til en anden religion, men er det et gyldigt argument for at børnene ikke bør konvertere? Når det er sagt, er det self altid en god ide, at overveje hvorvidt grunden til at ens forældre er kede af det, er at de faktisk ser tingene i et klarere lys end en selv. Jeg har personligt oplevet nogle situationer, hvor jeg sagtens kunne forstå mine forældres bekymring over et på daværende tidspunkt eskalerende misbrug.
Hvis man har bevæget sig for langt ud, så er der jo heller ingen grund til at føle sig stolt. Hvis sagen derimod er den, at man har truffet et valg, og man forstår at forvalte det valg på en måde, så man ikke kommer galt afsted, så mener jeg ikke man behøver være skamfuld, selvom andre (f.eks forældre) ikke kan forstå det.

Jeg synes, du har en lidt sjov indstilling til det, med dine konstante uforståenhed overfor hvorfor folk vælger at tage stoffer, når det nu ikke er en nødvendighed. Jeg synes det er ret indlysende; stoffer virker.
Ligesom alkohol bringer de intoksikation, og især i starten kan det virke som gode tider uden de helt store konsekvenser. Dér er det så, at man bør søge dybere, f.eks ind på sider som denne, og få manet den illusion til jorden at stoffer kun er sjove. Men man behøver IMHO ikke gøre det på en hysterisk, medieforvrænget måde...

Mvh. Psyko

Treasure: Jeg er enig med dig et langt stykke hen ad vejen. Det er en vigtig pointe at fremhæve at harm reduction netop er hvad betegnelsen siger, en begrænsning af skaderne, hvilket implicerer at det stadig er skadeligt, blot ikke i nær så høj grad. Der kan heller ikke være tvivl om at det ikke nødvendigvis er et udtryk for snævertsynethed at man ikke ønsker at ens børn tager stoffer, men derimod et ønske om at drage omsorg for sit afkoms helbred. Dog synes jeg du stiller det lige skarpt nok op mht. hvad der bliver sagt her på boardet, generelt opfatter jeg ikke holdningen som værende at stoffer ikke er farlige, og der er i hvert fald ikke nogen som får lov til uimodsagt at påstå at det ikke er usundt at tage stoffer hver weekend.

krede_dk: Hvor gammel er du? Hvilke stoffer er det du tager? Det er forståeligt nok at du har lyst til det hvis du kan lide det, men selvom dine forældre måske ikke er så åbne overfor viden på området, er der altså stadig god fornuft i at de ikke vil have du tager stoffer.

Jeg mener selv at hvis børn endelig skal tage stoffer(herunder også alkohol og tobak), skal det ske med samtykke fra forældrene, på baggrund af grundige overvejelser. Helt unge mennesker risikerer i højere grad at få langvarige mén af at tage stoffer end folk der venter til de når en vis alder, og det er sjældent de selv har en fornemmelse for de mulige konsekvenser. Selv tog jeg første gang andet end alkohol og hash da jeg var 18, og det var lige tidligt nok, synes jeg nu, men jeg er da ret glad for at det trods alt ikke skete tidligere.

_________________
Der er ingen planet B.

Jeg undskylder denne off-topic besked - slet den bare når den er læst - men jeg synes allerede denne tråd har fortjent at blive sat som opslag i dette forum. Debatten er saglig, og svarene kan bruges til noget, en række væsentlige problematikker er blevet vendt...yada yada...gør det!

Jeg vil lige tilføje, at jeg også ser et problem i at personer under 18 år, går og indtager euforiserende stoffer. Alkohol, tobak og den slags kan lige akkurat gå an, men stoffer (ihvertfald så længe de er ulovlige og ukontrollerede) er bestemt ikke nogen god ide. Problemet er bare, at man i teenageårene gennemlever en gradvis emancipation fra forældrenes herredømme, og med den har mange en "vild periode" hvor forældrenes holdninger til (al)ting daler i værdi. I en sådan bedrevidende periode kan det være umådeligt svært at tage imod fornuft fra andre, og særligt traditionelle autoritetspersoner som forældre, lærere og samfundet som helhed. Den påståelighed og ignorance der præger de år, gør det desværre også svært at nå igennem HR og saglige informationer.

Mvh. Psyko

Godt word igen Psyko

Jeg må dog indskyde, at jeg ikke er i mod at man eksperimenterer. Det er jo nu engang vores natur (specielt i teenage-årene og den senere ungdom) at man skal prøve grænser af, udforske afkrogene af verden, både den indre og den ydre. Det er jo netop også derfor mange ender på en side som denne, nemlig for at dele interessen for eksperimenter o.lign. Jeg har også selv eksperimenteret en smule (dog ikke så meget længere) og det var nok også det, der førte mig hertil i første omgang.

Det er i eksperimentets sag, at der skal oplyses om HR, om hvordan stofferne virker, hvilke forholdsregler man skal tage sig inden man tripper, hvilke doser man bør tage, hvad man ikke skal blande osv. Men der er også en grænse mellem eksperiment og misbrug. Jeg kan forstå at man i en periode eksperimenterer med et bestemt stof, f.eks. hash, hvor man udforsker stoffets natur og den verden der åbner sig for øjnene af en både indadtil og udadtil under rusen. Det samme med andre stoffer, der har samme eksperimenterbare værdier - primært hallucinogener og entheogener.

Der findes også stoffer, der ikke umiddelbart ikke har de store egenskaber hvad angår eksperimentering - og her mener jeg hovedsageligt stimulanser, opiater/opioder og downere, altså stoffer, hvor effekten i høj grad er fysisk og ikke i så høj grad psykisk. Sådanne stoffer anser jeg ikke for at have så stor "udforskningsværdi", men derfor kan man stadig være tilbøjelig til at prøve et stof en enkelt gang eller to - for det er jo stadig et eksperiment i sig selv, at prøve på sin egen krop, hvordan et stof virker og hvordan rusens natur er. Men hvad angår eksperiment, er der stadig en hårfin grænse mellem eksperiment og hvad der tilnærmelsesvis kan betegnes som et misbrug. At ryge hash hver dag er ikke længere et eksperiment - så er det et misbrug. At tage amfetamin eller kokain hver weekend eller hver gang man er til fest - det er et misbrug. Også selv om man så kun går til fest en gang om måneden. Fordi ved at binde stoffet sammen med en situation og tillægge det en vis rituel værdi, ændres formålet fra at være af eksperimenterende karakter til at være en fast del af en begivenhed. Så hvis man ikke længere kan gå til fest uden at skulle sniffe amfetamin - så er der tale om et misbrug, også selv om man måske kun går til fest en gang om måneden - eller hver anden måned for den sags skyld - og også selv om hyppigheden af indtagelse er så lille, at der ikke umiddelbart er tale om skadevirkninger eller længerevarende bivirkninger.

For mig at se, behøver man ikke være afhængig for at have et misbrug. Et misbrug handler om, at man ændrer formålet ved at tage et stof. Man kan f.eks. tage amf én eller to gange, for at prøve hvad det er, men når dét at tage amfetamin bliver til en fast rutine, hver gang man skal noget bestemt, så er det et misbrug fordi selve rusen ikke er det primære formål ved at tage det. Det sidste kan godt lyde lidt kringlet (for selvfølgelig er det altid rusen, der er formålet ved at tage et stof) men formålet bliver ikke at eksperimentere, men blot at være påvirket for at være i en bestemt tilstand til en bestemt begivenhed.

Nu kan man sige - jamen, så er det vel også et misbrug af alkohol når folk drikker til bestemte lejligheder, f.eks. hver gang der er fodbold i fjerneren eller bare når man skal til fest. Alkohol er jo også et stof, og det er vel de færreste, der bare drikker sig i hegnet, uden at de egentlig skal noget. Det er typisk i sociale sammenhænge at man drikker sammen og bliver beruset, nok dels fordi dét at drikke altid har været en slags socialt ritual. Men i princippet, er det at drikke sig beruset hver gang man er til fest også et misbrug - problemet er bare at alkohol er så alment accepteret, at det efterhånden er i orden at bruge enhver lejlighed som undskyldning til at drikke. Det er naturligvis ikke et misbrug, hvis man hver lørdag kl. 18 drikker et par glas rødvin derhjemme til maden - men så kan man vel næppe også snakke om en decideret rus - også selv om der er tale om en fast rutine. Men det er jo så her forskellen går mellem brug og misbrug - visse stoffer har brugsværdi, fordi de i mindre mængder ikke giver den store rus, f.eks. alkohol, koffein og nikotin. Man kan ryge en smøg som et ritual, men bliver ikke decideret beruset, som hvis man tager en stimulans, opiat el.lign. Det samme med koffein. At man ikke kan vågne uden sin morgenkaffe, det er i princippet også et misbrug - nogle vil så mene, at drikke for meget kaffe er usundt, og det kan de måske have ret i, men umiddelbart er afhængighedspotentialet, skaderne og konsekvenserne ved at være afhængig af koffein, relativt små(t) - så det er også accepteret.

Jeg kan forstå folk der prøver stoffer som kokain, amfetamin, GHB, opiater osv. for selvfølgelig er man nysgerrig - det skal man jo være - og så har man jo heller ikke et problem, så længe der eksperimenteres forsvarligt og med et rimeligt mellemrum mellem hvert eksperiment (det er f.eks. ikke synderlig forsvarligt at prøve LSD, amfetamin, heroin, GHB og MDMA samme weekend). Det kan også være man synes stoffet har en særlig karakter, der giver en lyst til at udforske dets evner endnu mere, f.eks. at man er fascineret af LSD el. lign. Så længe formålet med LSD er at eksperimentere med sig selv er der ikke noget problem - for så kan man sige, at eksperimentet og rusen, tjener et fornuftigt formål, nemlig at udforske sig selv yderligere, blive klogere og få stillet sin sult efter den verden, man går ind i når man bliver påvirket af et stof af den karakter (et hallucinogen). Så selv om man tager et stof flere gange er det stadig ikke et misbrug, så længe der er tale om et fornuftigt formål - men hvad er så et fornuftigt formål? Ja, det er der jo ingen andre end en selv, der kan sige og det er så her man skal stole på sin egen dømmekraft og bruge sin sunde fornuft. Og er man i tvivl så spørger man folk, f.eks. herinde, om hvad de synes er fornuftigt (selv om det ikke er alle herinde der er lige fornuftige). Hvad man så synes er fornuft kan variere alt efter hvad man bygger sine argumenter på - f.eks. synes jeg ikke det er særlig fornuftigt at tage MDMA hver weekend fordi jeg kender til hvilke skadevirkninger det har på lang sigt. En person, der ikke kendte til de skadevirkninger ville måske synes at det var, men det er så her der skal oplyses for at påvirke folks "fornuftsbarometer", så de er bedre til selv at gå ind og vurdere hvornår noget er smart og hvornår noget ikke er.

Formålet kan også være rent terapeutisk snarere end eksperimentelt f.eks. under kriser o.lign. hvor man udnytter stoffets evne til at åbne op for processer i underbevidstheden, som normalt bliver filtreret fra af bevidstheden. Her kan bruges hallucinogener, både milde og stærke og særligt MDMA (som har vist sig at have rigtig gode egenskaber, hvad det angår) som redskab til at se verden fra en anden synsvinkel, end den man befinder ved i krisen. Der er massevis af eksempler (specielt på Erowid) med folk, der har benyttet sig af MDMA til at komme over en krise eller blive klar over ubevidste konflikter. En masse af disse eksempler er også beskrevet i Ann & Alexander Shulgins bøger Pihkal og Tihkal. Særligt er der også Ali herindefra, der har skrevet en masse triprapporter, hvor han har benyttet sig af et hallucinogen (typisk LSD) til at overstå kriser, bl.a. med religion og andre ting, der har haft følelsesmæssig indflydelse. Jeg tror personligt at Ali var gået i hundene med alle de ting han har været igennem, hvis ikke han havde gjort som han gjorde. Og med sådanne formål kan der næppes være tale om misbrug heller. Mht. de eksperimentelle formål er der altid den store pegefinger fra forældre og andre autoriteter, men de har jo alle selv været igennem deres eksperimenter om det så har været med stoffer, spanking eller udklædning - og det er en naturlig del af udviklingen fra barn til voksen, hvor man selv skal ud og gøre sig sine egne erfaringer med hvordan verden hænger sammen. Man skal selv danne sine egne meninger og holdninger samt syn på tilværelsen og ikke bare få overført kulturelle værdier, politisk orientering mm. fra sine forældre - for selv om forældre måske har levet længere og har større erfaring med livet, har de lige så mange dårlige ting med sig som gode. Så det handler om først og fremmest, selv at gøre sig sine erfaringer og opdagelser. Og igen, skal man så indsamle sig oplysning og få en idé om hvordan man forholder sig så sikkert som muligt til det man nu går ind til - her mener jeg naturligvis, hvis man begynder at eksperimentere med stoffer.

Jeg er lige blevet 17 år. Tager for det meste Ecstasy og Amfetamin i weekenderne men misforstå mig ikke, jeg tager det med respekt og ikke bare fylder mig med det hele. Lsd og svampe tager jeg også engang imellem men det foregår som regelt med nogen gode venner et hyggeligt sted.

Superfornuftig og relevant post Treasure! Thumbs up herfra...

Desværre har jeg ikke tid til at lave et ordentligt reply nu, jeg skal i skoven og gå tur med en veninde (som hverken drikker eller tager stoffer, jo de venner er der skam også). Men der kommer svar/kommentar senere.

Hej Treasure, i det store hele synes jeg, at det er en god post, du har skrevet. Det eneste der kan forvirre mig lidt, er din definition på misbrug. Først virker det - på mig ihvertfald - som om du definerer det, at man tager et stof hver gang man skal noget bestemt, som misbrug.
Du bruger eksemplet at tage amfetamin hver gang man skal til fest, uanset om man så kun fester hver anden måned. Hvis du stadig holder fast i den definition af ordet, vil jeg gerne tillade mig at spørge om du også regner folk der tager coke hver nytårsaften (men ellers slet ikke rører det) for misbrugere?

Bagefter virker det som du går lidt væk fra den definition og gør det til et mere personligt spørgsmål, hvilket jeg helt klart kan tilslutte mig, eftersom ordet misbrug er så upræcist defineret (også i ordbogen.)

Jeg er helt enig i, at man sagtens kan have et misbrug uden at være afhængig. Det omvendte er IMO tilgengæld ikke muligt (medmindre vi taler om medicinsk brug af opioder eller lignende)

Mvh. Psyko