Psychedelia.dk

Har fortalt at jeg har røget hash, og at det er noget jeg gør jævnligt. Ikke noget jeg taler åbent om, men de ved at jeg ryger, men spørger generelt ikke ind til det.
Overvejer lidt at nævne mine oplevelser med Salvia Divinorum på et tidspunkt, men det er så mærkeligt at på beskrevet, så jeg er bange for det vil freake dem lidt ud. Skal siges min mor også er psykiater, så hun ser mest den type stofforbrugere det er gået galt for...

Mine forældre er nogle gamle flippere, der uden tvivl har prøvet lidt af hvert. De kender til min interesse for stoffer/psykedelika og jeg har også snakket om det med dem. Og jeg er da også kommet skæv hjem utallige gange uden de har kommenteret det, selvom jeg mine øjne bliver UTROLIGT røde hver gang jeg ryger. Et af min fars ynglingsnumre er med Hasse and the Reefers- hashhunden glammer

Jeg er blevet meget afhængig af diverse beroligende midler, hvilket betyder sovepiller, alkohol og dr. julius/stærke brystdråber. Jeg har dog valgt ikke at informere min mor om denne situation. Jeg skal snart til eksamen (jeg er en lille folkeskolelort, ved det godt) og min mor tror at jeg laver lektier til klokken 1 om natten (meget naiv, tjoh) men jeg sidder der og drikker mig fuld på en tirsdag. Det er meget svært at leve med sådan én "hemmelighed", og meget belastende. Hun har dog taget mig i at ryge en joint oppe på mit værelse uden den synderlige diskussion.

Alligevel, jeg sparer mig selv for at blive slået ihjel ( ihvertfald af min mor )

Som ung røg jeg udelukkende hash til festerne (og det var meget sporadisk brug), så det sagde jeg aldrig noget om derhjemme. Men selv dengang havde jeg meget af holdningen: jeg bestemmer selv over mit liv og gør som jeg har lyst til. Her senere (over de 30) hvor jeg ryger hash mere regelmæssigt (til festerne), er det heller ikke noget jeg har diskuteret meget derhjemme. Min kone ved det naturligvis ... men kvinder. *Suk*. De bekymrer sig alt, alt for meget, og hun synes heller ikke det er så satans genialt hverken at ryge eller dyrke skidtet selv.

Men jeg har det sådan lidt: jeg har ikke brug for at diskutere det, og jeg vælger at "diskutere" det ved at vise, at jeg stadig lever min hverdag 100% som før. Jeg skal også have prøvet et par andre ting ud over hash (svampe, salvia, måske LSD/LSA), men jeg må indrømme at jeg nok bare vælger at gøre det og så evt. nævne det engang senere, hvor hun allerede HAR set at det ikke betød noget negativt for mig.

Jeg er dog nok lidt sær på det område, men jeg gider simpelthen ikke spilde min tid på at opnå konsensus med mine omgivelser. Samtidig gør jeg intet af det i trods mod nogen. Det er slet ikke noget med at "jeg skal vise dem". Det er bare noget jeg selv vil. Og så er den ikke længere.

Hvis jeg følte, at jeg kunne dele mine tanker om stoffer med forældre & familie gjorde jeg det gerne. Jeg har bare svært ved at se er det værd.

Jo, det sker faktisk at jeg fortæller mine forældre at jeg fik noget i weekenden, sådan for at de lige kan høre at jeg stadig er i live...

Men nej, der bliver ikke udpenslet detaljer!

Jeg kan gå med til den med stofferne. Men at fortælle om man har dusket en eller anden er da normalt?

Har du ikke et lidt underligt forhold til dine forældre hvis du ikke kan tale eller joke med dem om sådanne ting?

Og nej jeg dusker ikke lig, og hvis jeg gjorde ville jeg nok ikke fortælle nogen om det

(Du mente "lign."? men lidt sjov må man vel lave?)

Så absolut intet.

Mine forældre ville uden tvivl ikke acceptere det på noget plan, på trods af min far tog en del amfetamin, da han var ung (Han vil åbenbart ikke have, hans børn begår de "samme fejl som ham"). Og moderen lytter til hvad medierne siger, på trods af jeg prøver at presse lidt sober information igennem.

Selvom det da har været tæt på et par gange, da jeg fx listede op og tissede under et DXM-trip med en ven.

Og da min bror opdagede, jeg surfede på psychedelia.

Jeg holder ikke noget skjult, de kan bare spørge. Mine forældre fik det oprindeligt at vide da jeg søgte vejledning i forbindelse med mit første trip, min bror fandt ud af det ca 4 år senere ved et tilfælde. Troede han havde lugtet lunten men for ham var det et stort chok. Generelt er der ikke noget der er hemmeligt, men der er vist ingen enkelt person der har fuldt styr på hvad jeg laver ud over mig selv, og muligvis ikke engang ham !

Mine forældre ved ikke noget, udover hvad deres intuition muligvis kan fortælle dem. Jeg har heller ingen planer om at fortælle dem noget, i hvert fald ikke foreløbigt. Skulle de selv spørge, tror jeg dog ikke, jeg ville lyve for dem. Dog ville jeg muligvis pynte lidt på sandheden .

Lad være med at lyve eller pynte på sandheden...

Hvis det absolut er nødvendigt, så undvig sandheden i stedet for!

Tja, det er jo meget forskelligt hvilket forhold, man har til sine forældre. Derfor synes jeg også, man bør være varsom med at give andre råd om, hvad de bør og ikke bør fortælle deres forældre. Det kan jo være ret svært at sætte sig ind i sådanne forhold. I sidste ende må man jo vurdere, hvilken grad af åbenhed, der tjener forholdet bedst.

Mit hashforbrug er jeg rimelig åben overfor min mor og far, min mor er forstående, men det er noget vi sjældent snakker om. Min far har arbejdet med adfærdsvanskelige unge med stofproblemer...
god damn....så ham kan jeg aldrig få banket noget fornuft ind i, han er for inkarneret modtsander af alt andet end alkohol og smøger.
STATSNARKO
Angående stoffer, ved min mor godt jeg nogle gange har taget noget, har siddet og set syner i hendes stue, mens jeg snakkede med hende
men stoffer er ikke lige noget vi kan snakke om sammen, men siger det nok når jeg er blevet 30 og har kone, hus og vovse!
Men min mor har ingen fordomme så det er vildt dejligt!!
Jeg har også den mentalitet, at det er fandme mit eget valg, så de må jo leve med det eller lade være, og det har begge mine forældre været nødsaget til. Når jeg så konsekvent udmelder at de ikke har noget at sige, hvis de bare vil bitche over mit forbrug med, giver jeg os mig selv et ansvar for at være med, og ikke ryge i et (bong)hul
Men vil altid gerne tage en konstruktiv diskussion på et ligeplan.