Psychedelia.dk

I mandags kørte jeg galt i min bil, og igår sad jeg så og snakkede med min veninde om ulykken. På et tidspunkt fik hun drejet samtalen ind på døden. Det var ret tydeligt, at hun er skrækslagen ved tanken om at hun en dag skal dø. Det chokerede hende meget, da jeg på et tidspunkt sagde, at hvis jeg var død i den ulykke, så kunne det da have været ligemeget. Med det mener jeg ikke at jeg ønsker at dø nu, men blot jeg ikke er bange for døden. Hun sagde, at det var en mærkelig holdning at have, og sådan noget havde hun aldrig hørt nogen sige før.

Jeg prøvede at forklare hende nogle af mine tanker, som er:

1. Hvis jeg skulle gå hen og dø, så er det nok fordi det er min tur.

2. Jeg ved ikke hvad der er på den anden side, eller om der overhovedet er noget. Skulle der være noget efter døden, er jeg sikker på at den verden, vil være en del bedre end den jeg lever i nu.

3. Hvis du går rundt og er bange for døden, så vil du aldrig komme til at leve dit liv fuldt ud.

Hun kunne slet ikke forstå de her tanker, og sagde at jeg er mærkelig. Men er min tankegang virkelig så underlig? For mig at se er døden bare en naturlig del af livet. Hvad mener i, er jeg helt galt på den?

_________________
No drug, not even alcohol, causes the fundamental ills of society. If we're looking for the source of our troubles, we shouldn't test people for drugs, we should test them for stupidity, ignorance, greed and love of power.

P. J. O'Rourke

Jeg kan kun give dig ret, men kan sagtens forestille mig at der findes enddog mange mennesker som ikke helt deler synspunktet.

din 1.'er får mig lidt til at tænke i retningen af man tror på skæbnen (altså naturen siger at det er din tid), har bare svært ved at tro på skæbnen med mindre man vælger at twiste den og sige at sygehuset mirakler, der gør folk med svage hjerter i stand til at leve vha. af pacemakere, er en del af deres skæbne. Men så kan man bare kalde døden skæbne ligemeget hvordan man dør, så at tro på skæbnen er ikke min kop te. (nok også fordi jeg ikke vil tro på nogen har sat tid på hvornår jeg skal dø.. anden ting er også det er lidt svært at forholde sig til som ateist )

Og liv efter døden kunne vel være drømme tænkning. Men vælger at sammenligne det lidt med en computer der henter en fil over internettet...

Når vi bliver født, tændes computeren og filen starter med at overføre (erfaringer i livet/forstanden).. Filen bliver så ved med at overføres fra nettet til den dag vi dør.. Men filen kan også stoppe med sin overførsel hvis vi computeren bliver slukket eller går ned... Samme gør livet mere eller mindre

er 100% enig med miss

hvem satte computeren igang til at starte med og hvorfor er de computer forskellige i personlighed ??

_________________
http://www.soundcloud.com/confusionintrusion

Er enig med at døden ikke er noget man bør gå rundt og frygte, men på den anden side skal man jo også passe på livet...

Personligt har jeg en opfattelse af livet/livet efter døden, som faktisk skræmmer mig lidt. Ved ikke hvordan jeg har fået denne opfattelse, men den virker så logisk for mig, at jeg ikke kan ændre den :/...
Jeg tror, at hele vores selvbevidsthed er et biprodukt af vores intelligens, og sjælen bare er noget der foregår i vores hjerne. Når hjernen er død/slukket/whatever er der intet. Ingen himmel, ingen jord, intet helvede, ingenting.
Dette skræmmer mig, idet jeg på ingen måde har fået nok af livet endnu, og ønsker da inderligt at jeg tager fejl, og at der rent faktisk findes noget efter døden, hvad det så end måtte være.

Ser frem til at blive flamet for denne post

Miss84: Hvorfor er du sikker på, at et evt. liv efter døden, vil være et bedre liv, end det du har nu?

Min værste frygt må nok være at dø, mens jeg tænker at mit liv har været spildt, og at jeg kunne have levet det bedre.

Men man kan jo sige at døden for en selv, i og for sig ikke spiller den store rolle (hvis man ikke tror på et liv efter døden). Da man ikke er til længere, har man jo heller ikke mistet noget.

Som ateist tror jeg ikke på noget liv efter døden. Det tror jeg også er en god del af grunden til at jeg ikke er bange for døden, for når der intet er, hvad kan man så være bange for..?

Men giver da stingray lidt ret, for man kan vel ikke få nok af (det gode) liv..?

Bare mine tanker

tja... jeg er fuldstændig ligeglad med om jeg og hvornår jeg stiller træskoene!
Det eneste jeg tænker på i den sammenhæng, er min familie!

Jeg tror ikke en på at ens sjæl bliver genbrugt i et andet liv! det kan jeg ikke se hvordan skulle kunne lade sig gøre overhovedet!
men så er der sikkert nogle der siger: "jamen foger, hvis nogle kan beviser at der findes ånder osv. og ting vi ikke helt kan forholde os til, hvorfor skulle et "afterlife" eller genbrugelse af sjælen så ikke være muligt?"
Det tror jeg heller ikke på! kort sagt.
Jeg kan ikke få mig selv til at tror på at der er noget der bestemmer over mig eller har bestemt hvad der skal ske med mig!... alt hvad jeg laver er noget jeg selv bestemmer!!! det er helt sikkert! skæbnen eksisterer ikke efter min mening!
Åndernes magt min bare *biiiiip* ha... det er fup og fidus! svindel! ... pengegriske sataner!
en sjæl kan ikke være til uden en krop!

men på den anden side kan jeg også godt se at det er lidt af et mirakkel at sådan et stort fænomen som universet bare er opstået uden indflydelse fra nogen eller noget (overnaturligt... eller i virkeligheden bare overnaturligt for os... huh?)
måske bare et sammentræf... måske ikke!?
det kan menneskeheden diskuterer og bryde deres hoveder med i en uendelighed!

slut herfra

-Foger

Jeg er ikke det mindste bange for at dø. Ikke fordi jeg tror at det er "min tur" eller noget, men vi skal jo alle den vej: Der findes endnu ingen der har overlevet livet (kan vi få et forbud! )

jeg tror heller ikke på at sjælen/ånden skulle blive genfødt i en anden verden(-tid, sted, univers) denne verden, eller rende hvileløst rundt for "evigt"
Min opfattelse af sjælen/bevidstheden/personligheden er at den er et produkt at de hjerneceller og neuroner der løber strøm igennem (som transistorer og software i en computer) de signalstoffer der udskilles (som forbindelse mellem harddisk og bundkort eller lign.) og til sidst vores sanser (Keybord og mus, webcam og scanner samt net stik)

det er den eneste måde jeg kan få det til at hænge sammen (okay har ikke så meget forstand på hjernekemi/biologi) og hvis det er sådan kan man diskutere om vi har en fri vilje, eller om vi bare reagerer på de indtryk vi får ved hjælp af vores "software" der er blevet udviklet gennem millioner af år... Det giver lige pludslig sætningen: "Det er samfundets skyld". en helt anden mening

Jeg ved ikke om mit liv, i en anden verden, ville være bedre, end det jeg lever nu. Jeg siger bare, at en anden verden sikkert ville være noget bedre end den her. Jeg har ihvertfald svært ved at forestille mig en verden med mere krig, sult og nød end vi har i denne.

Alt i alt tror jeg dog ikke på et liv efter døden, men det er jo ikke til at vide.

_________________
No drug, not even alcohol, causes the fundamental ills of society. If we're looking for the source of our troubles, we shouldn't test people for drugs, we should test them for stupidity, ignorance, greed and love of power.

P. J. O'Rourke

Definer bedre?

Der findes forskellige planer som beboes af entiteter langt over os i udvikling

Vi er her på jorden fordi vi skal udvikle os her....

Når vi dør så træder vi blot ind i et nyt plan og arbejder på hvores næste liv og dets opgaver, dvs. vi blir født igen med udfordringer som svare til hva vi har brug for til at komme videre...

Døden er virkelig, den er langt mere end hva videnskaben aner, selv om den beskæftiger sig så meget med den, så kender den dog ikke dens indre natur, den kender dets ydre virkninger, men se naturen, døden er til for at der kan være overflod af liv, var der engang en som sagde noget i retning af... så livet og døden er et kredsæøb som ikke slutter men som er ligesom årstidernes skiften og befordre udvikling og nye udfordringer


We are not alone!!!!

Mvh.

Astral

Har du nogen links? Resten af posten er præget så meget af din personlige overbevisning, at jeg dårligt kan angribe det, men din påstånd om eksistensen af højt udviklede væsener ville det være interessant at få belyst med nogle kilder.

Mvh. Psyko

Hvis du ændre dig dør du. hvis ens behvisthed ændre sig er den man var før
død, et fjernt minde om noget der var. Den du er nu er du kun nu ikke i dette secund men i dette øjeblik som ikke kan måles. tiden former og omformer alt i det univers vi kan se. Hvis man indtager et psykedelisk stof som ændre ens behvisthed er den gamle behvisthed død, hvis man lever vil man hele tiden dø og blive genfødt i ens krop og sind, så den fysiske død er vel ikke så meget anderledes man bliver bare ikke genfødt, ikke i det samme lægme i hvert fald. kan det måske være en del af en sandhed, eller er der nogen der har samme fornemmelse så svar mig endelig.

jeg undskylder for eventuelle stave fejl, jeg
er ikke så god til det med at stave undskyld


hej jeg er ny på jeres side i virker rigtig fine og i siger en masse fine ting
jeg har glæden af at kende et par stykker af jer i virkeligheden

Venlig hilsen ursus

@ursus: Hvad så med identitet? Vil du virkelig hævde, at man på ingen måde kan afgrænse ting? At man ikke kan hævde, at "du" er den samme nu som "du" var for 1 sekund siden?

Der er nogle problemer med den opfattelse.
Hvis du mener det, giver det f.ex. ingen mening at straffe folk for forbrydelser, da det ikke er samme person man straffer. Og dette strider imod de fleste normale menneskers intuitioner.

Selvom alle celler i en menneskekrop skiftes ud hvert 7. år (så vidt jeg husker), vil de fleste jo stadig hævde, at du er samme person (ikke identisk, men mht. identitet) som 7-årig som du var da du blev født.
Der er jo "noget", der "føres videre". Hvordan vil du ellers forklare, at bevidstheden kan eksistere, at man kan forme lange sammenhængende tankerækker? Hvis man var en helt ny person hvert sekund, ville der jo ikke være den "sammenhæng" (f.ex. hukommelse) som vi ser hos mennesker.

Når videnskaben ikke kan bevise det, hvordan kan du så? Hvorfor er du så overbevist om det er sandheden når der ingen beviser er?

_________________
"Det hendte paa et Theater, at der gik Ild i Coulisserne. Bajads kom for at underrette Publicum derom. Man troede, det var en Vittighed og applauderede; han gjentog det; man jublede endnu mere. Saaledes tænker jeg, at Verden vil gaae til Grunde under almindelig Jubel af vittige Hoveder, der troer, at det er en Witz." - Søren Kirkegaard

Astral has left the building tror ikke rigtig der er nogen der kan overtage hans plads på psy.dk, han var unik(om man så kunne li ham eller ej)

jeg sagde engang til mine forældre, at jeg glæder mig til at dø for at se hvad der sker.. hvis der sker noget (men jeg "ved" der sker noget bagefter - dette var ikke med i udtalelsen).
Mine forældre så mærkeligt på mig, og sagde at jeg nok var begyndt at tage stoffer..
Hvor dælen vidste de mon det fra

Men anyway.. Der er mange folk der har kigget mærkeligt på mig når jeg har sagt det.

Men jeg ser det som miss gør.. Det er ligeså naturligt som at blive født. Mit sind fra mit tidligere liv glædede sig sikkert til at blive født, og jeg glæder mig nu til at dø.. Men selvfølgelig vil jeg opleve så meget jeg kan før jeg gør.. Man er vel grådig

/Cope

Random skrev:"Når videnskaben ikke kan bevise det, hvordan kan du så? Hvorfor er du så overbevist om det er sandheden når der ingen beviser er?".

Well, det kan han jo heller ikke, men man kan jo godt ha en holdning man er overbevist om er sand =)

Jeg mener personligt, at det ville være dybt absurd hvis vi var de eneste i hele universet der havde udviklet inteligens! Universets størrelse taget i betragtning, samt hvor korte afstande mennesket er nået fra jorden, har vi da ingen ret til at benægte liv andre steder i Universet. Og bare fordi der ikke er fundet bevis, behøver man ikke udelukke!
Det eneste argument jeg umiddelbart ser, der kan forklare at jorden skulle være det eneste sted med intelligens, er hvis man tror på en gud der skulle have skabt os. Men det er en helt anden diskussion.. ligesom det her også blev afsporet fra emnet, sorry

En lille kommentar til emnet også: Gir dig ret! Man skal ikke gå og frygte for døden. Det kan sgu ødelægge meget!! Men på den anden side er det man frygter vel ofte de efterladtes sorg.. sådan har jeg det i hvertfald. For man sørger jo over personen uanset om de var bange for døden eller ej. =)

Og forresten: har endelig fået oprettet en profil herinde, og her virker rigtig spændende! fedt mand!

For en gangs skyld et gammelt emne som godt kan tåle at blive taget op igen !

Zarathustra: Det ene udelukker så vidt jeg kan se ikke det andet.

miss84: Jeg synes det lyder som en ganske pragmatisk holdning til tilværelsen, men det er nok rigtigt at det er et fåtal som ser på det på den måde.

Selv er jeg af den opfattelse at det subjektive modstykke til at livet forsvinder fra den fysiske krop, sådan som vi ser det når et andet menneske dør, er at vi ved vor egen krops død oplever at den fysiske krop, og alt hvad dertil hører, forsvinder fra vores liv. Herefter skabes en ny verden pr. "automatik", ud fra alle de ting vi ikke har forstået om os selv. Jeg tror det er det samme som i buddhistisk terminologi kaldes reinkarnation.

Beklager hvis det er lidt upræcist formuleret, men mine sproglige færdigheder på dette område er vist ikke helt tilstrækkelige til at få min pointe ud klart nok. Måske noget øvelse vil hjælpe på det

_________________
Der er ingen planet B.