(Jeg har ikke selv prøvet dexofan, og jeg er meget sikker på, at jeg aldrig får lyst til det... Desuden kunne man forestille sig, at et forbud er lige rundt om hjørnet med den håndtering af håndkøbsmedicin, som danske folkeskolelever lægger for dagen...!
Men det er altid godt med noget harm reduction, og derfor synes jeg, det var for tidligt at spærre den nyligt oprettede tråd "like this?" - det kunne jo være, at andre end Dextrose havde overskud til at besvare...)
Spørgsmålet gik lidt på (med andre ord), om man ikke kunne få nogle sindssygt for blærede visuals af at spise den slags, og det med visuals er noget, der går igen i mange tråde skrevet af helt grønne brugere. Jeg kan også huske, at min fascination af psykedelika havde meget at gøre med at se sjove farver, indtil jeg faktisk prøvede det. Det er også en typisk grund til at folk tager LSD for første gang til en eller anden fest...

Men det er selvfølgelig meget, meget dumt at tænke sådan...
Hvis man kunne få et stof, der udelukkende gav tracers, mønstre og flotte farver, ville det selvfølgelig være mægtig skægt - men sådan fungerer psykedelika ikke! Lad det være slået fast! Visuals er en meget lille, næsten ubetydelig del, af hvad der sker, når man tripper, og man kan ikke regne med at de langt mere alvorlige aspekter udebliver, bare fordi man er teenager!
Jeg prøver ikke at sige, at alle de sjove oplevelser, man kan læse om i folks triprapporter er opspind - der gemmer sig virkelig utrolige ting i de stoffer, men det er enormt vigtigt, at man er seriøs omkring dem, ellers går det nemt galt. Det gælder om at få sig en solid viden, om at forberede sig ordentligt... og om ikke at spise apotekervarer, som man kan dø af, fordi man bare gerne ville se sjove farver!!