Psychedelia.dk

Når folk beskriver hvad de har oplevet på psykedelika er det ofte noget med "følelser der er umulige at beskrive." Det er måske også rigtigt nok, men der er vel nogen følelser der er lettere at relatere til virkeligheden og dermed sætte ord på, end andre.

Efter en tur på ~400mg meskalin er en meget sær følelse blevet ved med at vende tilbage til mig. Under de første timer af trippet havde jeg denne meget intense følelse af melankoli, accept af tingenes triste tilstand og en lyst til at forsvinde, opløses, måske endda dø Ikke som sådan en trist følelse, bare underlig - lidt som når man vågner op fra en drøm, og vil give alt for at slippe realiteterne og fortsætte drømmen.

Andre der vil dele en sær narko-induceret følelse?

i starten da jeg begyndt at trippe et godt stykke tilbage, fik jeg hele tiden sådan nogle indfald som en mands person som siger noget med (bufdi, buksti busti) mystisk, og har tit haft tilbage med noget med noget grønt muligvis skov'træer eller græs som gir mig en underlig noia følelse uden at det rigtig er noia for det er ik ondt som sådan bare mystisk som pokker..


men det er gået over efter jeg har tænkt på det i en del trip og fundet frem til at jeg ik ved hvad det er og det os' er lige meget

_________________
http://www.soundcloud.com/confusionintrusion

Jeg har haft en følelse af, at alting er beslægtet, og at der er en guddommelig og god kraft i alle levende ting, der forbinder os. Jeg havde denne følelse flere gange på et enkelt svampe-trip, hvor jeg bl.a. så nogle birketræer vinke venligt til mig, og en stueplante ånde i samme takt som mig selv. Det var utroligt dejligt og livsbekræftende. Det føltes som en blanding af ærefrygt, respekt, glæde og en følelse af at være i fuldendt balance med mig selv og alle andre ting. Det mindede meget om det "plastic bag moment" som freak'en i "American Beauty" beskriver.

Jeg har haft en følelse af at være beslægtet med planterne, og respekt for naturen på mine andre trips, men ikke denne "opdagelse" af den guddommelige kraft der er i alle levende ting.
Jeg har slet ikke oplevet noget i samme grad når jeg ikke var påvirket.

Der er mange følelser og billeder som ikke kan forklares med det talte sprog. Men oplevede på syre for et par uger siden, det der hindu-filosofi med at bag kosmos er der en tone som skabte multiverserne og holder dem i balance og kaos..
Det var så smukt, og totalt fremmet/bekendt at jeg kunne græde pga. dets skønhed.
Men følelsen er ubeskrivelig!
På et hæftigt DMT trip sidste år var der et tidspunkt hvor jeg sad på mit gulv og kiggede mig omkring. Jeg mener jeg tog en dyb indånding..Pluseligt forsvant hallucinationerne, og alt blev stille. Jeg ved ikke om alt gik i stå, men der var ingen lyd, ingen bevægelse. Jeg ved ikke hvordan jeg skal forklare det, men hvis man forestiller sig, at man befinder sig i new yorks trafik larm hvor den er aller mest hæftig, hvorefter en atombombe springer i din krop. Byen ryttes, og bilerne smeltes.. Alt er øde.. Man sidder tilbage som (i mit tilfælde) en digital ånd, der lyser kraftigt op samme sted som kroppen befandt sig. Men alt er bare fuldstændigt stille..

Hmm.. ja det er vist den bedste måde hvorpå jeg kan forklare den oplevelse..

/IC

at tiden stod stille?

_________________
http://www.soundcloud.com/confusionintrusion

Tiden står også stille når jeg tager opvasken herhjemme.

Tager du da opvasken med hastigheder højere end lysets?

Jeg ved ikke hvor mange, der så udsendelsen om Ayahuasca, men jeg tror virkelig Ib Michael havde ret i, at man får mere ud af et stof, hvis man har et ordforråd, der kan beskrive de oplevelser man får.

Ellers går det som det her (udtalt i en ikke så gammel hashrus):



Men det kunne også betyde noget andet. Når hashrusen udvisker os som personer hviler vi i mørkets skød, som er en Yin-agtigt væren, hvor Yang (viljen) kan bevæge os som løv for vinden. Men man har også muligheden for at løfte sig ud af denne evige hviles tilstand ved at lade Viljen blive en del af sig - hvorved man bliver en ting i sin tilblivelse. Tidens pil griber én og skubber en ubønhørligt fremad.

der vil jeg mene det er direkte det modsatte.. eftersom det ligger langt ud over vores sproglige kommunikation..

at man er forfatter og i den stil, vil da kun gøre det hele mere besværligt imo...



når det så er sagt, mener jeg klart musik kommer i første række her

_________________
http://www.soundcloud.com/confusionintrusion

Måske, men det er alligevel kendetegnene ved mange kulturer, at deres shamaner/åndelige ledere forsøger at finde et sprog for de ting, som folk oplever på det åndelige plan. Det er klart at en enkelt ord ikke kan beskrive og formidle oplevelsen, men blandt en gruppe af mennesker, som allerede kender oplevelsen via personlige erfaringer, tillader et fælles accepteret sprog at man bedre kan diskutere sine oplevelser. Det er et eller andet sted mere konstruktivt end at der sidder tre personer, hvis eneste kommentarer er "dude", "sweet" og "yeah man". Det kan godt være de har oplevet en og samme ting, men de finder de aldrig ud af, fordi de hver har deres eget ord for oplevelsen.

Så du i øvrigt udsendelsen om ayahuasca?