Lukasino skrev:
Anyway, jeg brygger lidt på en triprapport, og så vidt jeg kan få styr på det, handlede det om nogle meget basale spørgsmål:
- Hvorfor eksisterer universet overhovedet?
- Eksisterer universet i det hele taget, eller er det bare noget jeg forestiller mig?
- Er min krop en essentiel del af mig, eller kan den undværes?
- Hvad fanden foregår der egentligt?
Sjovt nok er alle spørgsmålene klassiske filosofiske problemer.
Jeg prøver lige at skitsere dem, og håber, at det kan give dig lyst til at læse- og beskæftige dig med den filosofiske tradition.
Selvom det kan være frugtbart selv at finde frem til mulige svar på de filosofiske spørgsmål, kan det være endnu mere givende, at begynde at læse andres tanker, når man selv "sidder fast", eller føler at man har fundet SvarET.
nr. 1 kaldes "Theodicé-problemet" og blev formuleret af Leibniz (1646-1716) som "Hvorfor er der noget og ikke intet?". Leibniz forsøger at begrunde dette med at Gud er god, og at den aktuelle verden er "den bedste af alle mulige verdener". Senere har Heidegger (1889-1976) genoptaget dette spørgsmål, og kritiseret traditionen for at forsøge at begrunde det værende med et "højeste værende" (Gud).
nr. 2 kaldes "omverdens-problemet", og er en skeptisk udfordring der opstod som følge af Descartes metodiske tvivl og skarpe opdeling i subjekt (bevidsthed, også kendt som "Cogito'et") og objekt (omverden). Descartes fandt frem til, at det første sikre udgangspunkt er, at jeg tænker, og derfor eksisterer. Da der er noget der tænker/tvivler må "noget" eksistere, og dette "noget" er min bevidsthed. Problemet er så at vise hvordan man som subjekt for viden om noget udenfor sin egen bevidsthed, altså om omverdenen (de fysiske ting, andre menneskers bevidstheder osv.). Descartes begrunder dette med, at Gud er god, og ikke kunne finde på at narre os, så når vi opfatter noget "klart og distinkt", så er det noget virkeligt vi opfatter.
Hele den filosofiske tradition efter Descartes har dog haft svært ved at acceptere, at Gud er vores eneste garanti for viden om omverden, og har kæmpet med dette problem - bl.a. Kant, Husserl, Heidegger og Maurice Merleau-Ponty har forsøgt at løse det, ved at opstille alternativer til Descartes' metafysik.
nr. 3 behandles bl.a. af den franske filosof Maurice Merleau-Ponty (1908-1961), der forsøger at gen-tænke forholdet mellem bevidstheden og omverden, således at min krop bliver en slags bindeled mellem de to, og ikke bare et stykke mekanik, der er afskåret fra bevidstheden (som det har været i næsten hele filosofien indtil da).
Bevidstheden er kroppen, og kroppen er et direkte udtryk for bevidsthedslivet.
nr. 4 ... hmm?
