Psychedelia.dk

selvmord, den rigtige løsning??? selvmord er toppen af selvoptagethed og ligegyldighed overfor andre... selvmordet giver den døde fred, men efterlader så mange mennesker i dyb og uoprettelig sorg og skyldfølelse...

BLAHBLAH (Edit: Odden)

Stiller du selvmord i en generaliserende kontrast til det gode og oprigtige?


Så du mener, at man skal leve livet for andre, ikke fordi man selv vil? For mig at se, er det mindst en milliard gange mere egoistisk og arrogant at stille sådan et krav til et andet menneske.

Det er så utrolig vigtigt, at personen lever af egen fri vilje, af egne valg, ikke fordi personens familie, venner og psykolog siger siger man skal gøre det.

...Det sætter et enormt psykologisk pres på vedkommende, at der bliver stillet sådanne krav overfor noget, der er hans eget. Det er vanvittigt, det er tankeløst... men kærlighed gør blind, og det forstår jeg. Men så synes jeg man skal overveje, om kærligheden er større for en selv end for personen, der vil begå selvmord.

Udover kærligheden, bunder det helt afgjort også i ens syn på døden - og den er ikke velanset hos de fleste mennesker. Den er ukendt, derfor frygtelig... vi mener at døden spiller op til at blive distanceret fra.

BLAHBLAH (Edit: Odden)

_________________
"I don't know if God exists, but it would be better for his reputation if He didn't." -Jules Renard
"Then there was LSD, which was supposed to make you think you could fly. I remember it made you think you couldn't stand up, and mostly it was right.“ -P. J. O'Rourk

Topic splittet fra:
http://www.psychedelia.dk/forum/viewtopic.php?t=14200

_________________
"I don't know if God exists, but it would be better for his reputation if He didn't." -Jules Renard
"Then there was LSD, which was supposed to make you think you could fly. I remember it made you think you couldn't stand up, and mostly it was right.“ -P. J. O'Rourk

Selvmord kan sommetider være en udvej ud af en smerte som kan være så smertefuld at man egentlig må forstå den pågældendes valg som forstålig

Man kan ikke sige hverken ja eller nej til om det er rigtigt, for der kan være omstændigheder som gør at det er mere rigtigt end i andre tilfælde

Det kan også tænkes at en person gør selvmord utilsigtet, mange har mistet deres bedømmelsesevne hvis de har været ude af psykisk balance eller taget en for stor dosis stoffer, hvor mange kender ikke historier om folk der har sprunget ud fra bygninger tilsyneladende uden grund, men fordi de troede de ku flyve?

Selvmord kan også ske fordi man midlertidig er ude af sig selv, bange eller forviret, der er så mange faktore, det kan også være fordi man har en sygdom, man kan ikke opstille generelle regler for om det er rigtigt eller ej...

'IMHO

BLAHBLAH (edit: Odden)

For at dette ikke skal ende i en diskussion omhandlende TJiLLe's sag, så sletter jeg det i har skrevet om dét.
Det ville være fint, hvis i kunne diskutere det here mere generelt, så risikerer vi heller ikke det ender i en situation, hvor vi spekulerer og spekulerer på en enkelt hændelse. Topic'ets titel opfordrer til generelle spørgsmål, ikke en enkelt sag.

Det er et fuldstændigt individuelt valg om en person vil tage sit eget liv. Man kan se på det fra begge sider - det virker umiddelbart som en egocentrisk beslutning når man vil afslutte livet før tid, men jeg synes også at det ville være nærmest forrædderisk overfor sig selv, hvis man gennemlevede et sandt helvede, hver eneste dag i det jordiske liv og følte at man var tvunget til at leve pga. af andre folks behov og følelser.

Dog synes jeg at selvmorderen skal have andre folk i sine tanker, før de vælger at udføre det. Det mest etiske overfor de pårørende er at gøre det på en måde, der ikke er for grusom og uhyggelig - desuden mener jeg at man skal gøre det i komplet ensomhed. Det er ens egen sag og man kan berøre og ødelægge andre menneskers liv ved begå selvmord i andres nærvær.
Men jeg tvivler på at solidarisk tankegang eksisterer i selvmordskanditatens sandhedens time. Der er personen så optaget af situationen og problemerne at medmenneskelighed bliver skubbet langt, langt væk.

At jeg så overhovedet ikke kan sætte mig ind i hvad der driver folk derud er en anden sag.

Psykedelisk filosofi??

jeg anser ikke det at dope sig selv til bevidstløshed, og i sidste ende desperat, tage en ende på det hele med selvmord for særligt gavnligt for nogen... personen i en sådan situation har ikke overskud til selv at søge hjælp og derfor er det personens nære omgangskreds der har et ansvar, og som skal være opmærksomme på signaler.. disse signaler kan helt sikkkert være svære at se eller fornemme og derfor er det vigtigt at de efterladte ikke føler skyld....

jeg tror på at intet menneske er så sølle at det har brug for at slå sig selv ihjel.

mennesker i danmark har deres frie vilje i vid udstrækning og lever deres liv som de ønsker... men vi er jo ikke "palle alene i verden", selvom nogen måske føler sig som centrum for alt, og vi kan kun eksistere i kraft af andre menneskers eksistens. derfor er vi også bundet op på et mega ansvar for vores medmennesker og det er vores pligt at hjælpe andre i nød...

jeg tror ikke mange selvmordere gør deres ugerning af fri lyst og vilje, men i et definitivt farvelskrig til verden.. jeg kunne ikke hjælpe mig selv, stofferne kunne ikke og det kunne i heller ikke, ergo slå jeg mig selv fysisk ihjel... og mine kæres følelser dræber jeg ved samme lejlighed, måske ikke bevidst, men det er jo sandheden...

forstil dig at være forælder til en søn der begår selvmord..

Lis, du forudsætter jo at _alle_ "i virkeligheden" har, eller kan få, det bedre/som de ønsker. Det er et af de meget få tilfælde hvor jeg vil benytte denne "smiley"

Det var dog et ufatteligt indskrænket synspunkt du giver udtryk for, Lis!

Som det er sagt før i topic, bør man leve for sin egen skyld, ikke for andres.

kunne i måske sætte lidt flere ord på?

@xh0r63, ja, jeg tror faktisk på at man kan få det bedre hvis man har det skidt...

@Johndeere, jeg siger ikke, at man ikke skal leve for sin egen skyld og ikke for andres... men du må da erkende at andre er skyld i din eksistens, og at din eksistens afhænger af andres relationer til dig?

Selvmord er en menneskeret i mine øjne...
Retten til at ende ens eget liv hvis man ikke ønsker at leve mere..
Har selv oplevet selvmord i familien, og selvom det er sørgeligt "respekterer" jeg alligevel personens valg, som mange andre også har sagt: Man skal leve for ens egen skyld, ikke for andres.

Jeg har et lidt ambivalent forhold til selvmord, men det er jo folks eget valg, også selvom det går ud over os andre.

Dog vil jeg sige at man har en som ind i helvede har en pligt at minimere smerten for dem der overlever en. Dette inkluderer valg af minimal dramatisk metode og sørge for ikke at traumatisere folk mere end højest nødvendigt.

Derfor: der kan godt være det er synd for folk der springer ud foran et tog! Men når man bevidst vælger at ødelægge mindst en anden persons liv (togchaufføren) og påvirke mange mennesker ved sin egoisme, kan jeg ikke have ondt af dem. Jeg synes det er enormt svinagtigt at tænke sig så lidt om, når man træffer en beslutning. I mine øjne ødelægger det al den gode karma en person har opbygget i sit liv, at slutte det på den måde.

Hvad der kunne have været et minde om en behagelig person, hvis liv sluttede i utide, bliver til "fucking idiot - du fortjener ingen varme tanker".

Hårdt og trist - men sådan ser virkeligheden desværre ud!

MVH
KenIshii

Ken Ishii

Har du overvejet at det kan ha været midlertidig mangel af dømmekraft og ikke har været helt overlagt?

Jeg mener hvis det havde været så velovervejet ville det så ikke have været nemmere og mere smertefrit med en od på downere?

Om selvmord er den rigtige løsning, afhænger for mig at se helt af den givne sitaution. Hvis man er gammel og ligger for døden med en forfærdelig sygdom uden håb for helbredelse, så synes jeg bestemt, at et selvmord kan komme på tale - nu hvor aktiv dødshjælp ikke er tilladt. Er man derimod ung og har sit fysiske helbred intakt, så virker det ikke rationelt at begå selvmord. Det er for mig at se den nemme løsning i hvert fald. For sin egen skyld - ikke for andres - skal man udtømme ALLE de muligheder, man har tilrådighed, for at formindske lidelsen. Hvem ved, en dag kunne det endda være, at man ligefrem blev lykkelig?

Buddhister ser lidelse som et stadie, hvor man lærer noget om sig selv og sine medmennesker og får et større indblik i andres lidelse. Lidelse kan derfor være noget positivt og lærerigt for nogle mennesker. Under alle omstændigheder er det - for mig at se - usandsynligt at lidelsen varer ved hele livet, og der ingen vej er ud af den.

Ja, jeg har tænkt meget over det. Overvejede også at skrive en kommentar i "hvil i fred tråden", men undlod at gøre det af hensyn til folk der sørger.

100% uheld indebærer at man ikke aktivt beslutter at hoppe ud; f.eks. hvis man snubler eller ligenende. Det er der naturligvis ikke noget svinagtigt i - tvært imod. Men sålænge man bare er 1% bevidst har man pligt til at opføre sig pænt overfor sine medmennesker, uanset hvor dårligt man har det. Speciet set i lyset af at der har været selvmordssnak på banen før - så har man gjort sig nogle tanker...

Varme tanker til tog chaufføren - han havde fortjent en bedre skæbne...

MVH
KenIshii

Synes at i kører snakken ind på TJiLLe's case igen!
Det var vist ikke meningen.

Det er da et meget godt udgangspunkt at tage for en diskussion?

Der er jo mange der hopper ud foran tog, springer fra en bygning, blæser hovedet af sig selv eller andet dramatisk...

@Lis:

Det kan da godt lade sig gøre at leve uden at have nogen relationer til andre folk?

Og, nej, jeg kan faktisk ikke følge dig.

Det er i mine øjne ethvert menneskes ret til at bestemme hvornår livet slutter... kan du følge det argument?

Selvfølgelig er det ulykkeligt at et ungt menneske vælger den udvej, for som det er skrevet, så kan det se sort ud, men derfor behøver det ikke se sort ud resten af livet.

Ken Ishii > Tråden blev jo netop skilt fra mindetråden for at gøre det til en mere generel diskussion om selvmord. Af hensyn til venner og bekendte, synes jeg netop ikke, at vi skal tage udgangspunkt i Tjilles selvmord. Heller ikke selvom jeg principielt er enig i, at det er syndt for de togchauffører, der kommer ud for den slags.

Jeg har det meget ambivalent med selvmord, men vil ikke dømme nogen, da det er meget svært at leve sig 100 % ind i andres liv og smerte. Samtidig bør man dog altid forsøge at få det bedre, og hvis man afslutter det hele selv, så har man jo givet op.

-Psyko

Som jeg ser "nutidens" danmark, vores land, er det ikke tilladt at blande sig i andres liv, danskere har en tradition for at være indelukket, og derfor sætter de ikke spørgsmålstegn ved andre.
Det kan godt være at du gerne vil være der for dine venner, men forstår du virkelig dine venner? ved du hvornår de har det dårligt, og når de har det godt, eller er det bare nemmere at give standartsvar?
Jeg har det på den måde at selvmord er okay, jeg kan ikke se hvorfor andre folk skal blande sig i hvad man går og laver... hvis man er vellidt og respekteret som person, har et normalt fungerende hoved og krop, kan jeg ikke se nogen grund til selvmord, men nu er det jo ikke mig der skal spørges til råds... og jeg kan ikke forstå hvorfor jer der er imod det, vil spørges til råds? det er sådan jeg tolker det, i vil have en magt over alle folk der siger at man bestemmer over hinanden?

Når det går ud over andre personer, vil jeg også sige at det var en skam, og det kan da ikke undskyldes... det burde ske inde for egne væge, eller i hvertifald uden andre menneskers påsyn.