
Godt at høre at nogen forbereder sig så godt på at indtage en ny substans! Go' stil!
CYP2D6-defekten er ret udbredt i vores del af verden, ja, men de fleste som har denne genetiske variation, kan stadig nedbryde stoffer ad den rute, blot med nedsat hastighed.
Det er specielt med dextrometorphan, hvor mange brugere tager doser som ligger ganske højt i forhold til hvad der er fysiologisk farligt, at man bør tage højde for risikoen for individuelle variationer i CYP2D6. Hvis man løber an på hvad der "normalt" anses for en farlig dosis, kan det blive farligt hvis man nedbryder stoffet markant langsommere end normen.
Med MDMA er problemet ikke så stort. Der er et ganske stort vindue fra en "tilfredsstillende" dosis til en direkte farlig dosis. Selv om man nedbryder stoffet dårligere/langsommere, når man ikke en farlig koncentration - hvis man holder sig til fornuftige doser. Jeg vil selvfølgelig råde dig til at starte med en lav dosis første gang for at se hvordan din krop og dit sind tolererer stoffet - men der er ingen grund til at bekymre sig for meget.
Jeg håber du får en fantastisk oplevelse!