Imp skrev:
Jamen kan man overhovedet kalde det full-on psychedelic trance når det egentlig ikke er psykedelisk?
Ja sagtens, fordi hvad der er psykedelisk er op til den enkelte. I bund og grund vil jeg tro at det meste "psychedelic trance" ikke virker psykedelisk på folk overhovedet.
Man bliver jo også nødt til at evaluere den mulighed at "Dark Psy", som Piv hentyder til som "Psy" ikke virker psykedelisk på alle heller. Mange vil bare kalde det støj der intet mentalt gør for dem, imens andet musik virkelig får dem ind i nye områder i deres sind (det essentielle i den psykedeliske oplevelse).
Vi er dog, selvfølgelig, nødt til at evaluere musik på et personligt plan - men når vi snakker bredt, og kollektivt, mener jeg at vi bør holde os til et sprog ALLE forstår, uden at forsøge på at marginalisere musik ved at tage patent på generelle begreber såsom hvad der er "psychedelic trance". Når den genre, vel og mærke, har været fast etableret længe inden begrebet "Full On" kom til, og iøvrigt heller ikke ubetinget er en genre der deler fællestræk med alle aspekter i "Dark Psy" eller "Full On".
Altså, når alt kommer til alt, så er det jo ikke fordi det er et stort problem at sige "Dark Psy", når det nu engang er det man snakker om. Ens personlige meninger og holdninger til trods, så er der nu engang en historie der ligger til bunds for de genrenavne, og det kan man ikke bare lige lave om på bare fordi man har nogle anderledes opfattelser af hvad der for en selv er "psykedelisk" samt fordomme imod alt "Full On" der er blevet voldpulet af specielt københavnske arrangører.
Det er ren og skær populisme i mine øjne. Nu skal vi ud og proklamere hvad der er den ægte PSY, fordi vores er bedre end de andres, og vi er den ÆGTE psy kult. Det sgu noget pjat, og en ret billig måde at promovere det ene over det andet på.
Musikken taler for sig selv, og har ikke brug for at vi taler dens sag. Der er dog, som sagt, en tilbundsliggende historie for hvordan musikken har udviklet sig, og den er der ingen grund til at sløre bare for at promovere en subgenre over en anden.
- Bart