Psychedelia.dk

Der blir alligevel kæmpet lidt for sagen i disse kedelige tider hvor butikker blir tvangslukket og folk som selv vil vælge rus blir forfulgt...

Ecstasy: Historien starter

Tester «partydop» på pasienter
Skadevirkninger av hallusinogener

Dèt er god forskning mere af det ja tak!

Lækre links. Tak for det.

Det er fornøjeligt at læse en videnskabeligt artikel (de to om MDMA) hvor omtalen ikke er plastret til med dramatiske udtryk og skræmmeord, men at der stille og roligt bliver forklaret hvad der egentlig er facts.

Det er noget, der varmer mit hjerte!

Måske kan vi håbe på, at den (forhåbentlig) kommende debat smitter lidt af på Danmark.

Jeg er ikke sikker på, hvor smart jeg selv synes det er at begyndte på hårde stoffer for bedre at kunne snakke ud om sine indre dæmoner. MDMA er altså stadig rimelig hardcore, hvad angår vanedannelse og at sige nej til det for mange mennesker.

Værre end alkohol synes du?

Meget! Jeg synes slet ikke, at det kan sammenlignes. Heller ikke ved statistikker om, hvor mange alkoholikere der er osv. MDMA påvirker belønningssystemet ekstremt kraftigt, og den trang-adfærd som rigtige kiksehoveder udviser kan ikke rigtig sidestilles med den, som alkoholikere generelt udviser.

Ja, det er da klart at en person der er inde i miljøet, og kun har venner der klapper kix og kender ham der sælger kix, lettere ender i et mdma misbrug. Men en patient hos en neurolog eller psykolog, har altså ikke den samme tilgængelighed til stoffet! Og da det er tanken det skal bruges i behandlingssammenhæng, er det overhovedet ikke de samme faktorer for afhængihed der spiller ind, som det er hvis man bruger mdma i festsammenhæng.

Er du en selv en gammel kiksenarkoman?

Man har da også hørt om narkomaner, der fik sit første morfin på hospitalet og blev vild med følelsen. Tilgængelig har selvf. en stor rolle, men selve den følelse, som så mange craver, er jo den samme, om man tager det til fest eller i terapeutisk sammenhæng.

Nej, jeg har aldrig været et rigtigt kiksehoved, men har da kørt i bølger.

hmmm, at bytte en playstation for råhypnoler i den tro at det er kix, gør det ikke dig til en kixeklapper?

Jeg synes nu også at man bliver alt for hurtig glad for kiks..

Desværre.... Alt for mange weekender med ondt i kæben, og uden at kunne læse noget på sin mobil

Det der er jo ikke rigtigt. MDMA er ikke hardcore - derimod kan man sige at stort set ALT er hardcore, når det bruges forkert, men at udpege lige præcis MDMA som et hårdt narkotisk stof er ren forvanskning. Jeg kan linke til temmeligt mange rapporter om det, men her er en ganske udmærket en fra University of Bristol, som er skrevet i et sprog, alle kan være med på (forudsat man altså kan læse engelsk):

http://www.geocities.com/politicsofsin/ ... wo-Es.html

I øvrigt kan man også lige kigge på en tidligere tråd, hvor der er et diagram over stoffernes skadelighed både fysisk og socialt:

http://psychedelia.dk/forum/viewtopic.php?t=14880

Der er vi så uenige, jeg kan prøve at forklare hvad jeg mener med et eksempel; Ved dagligt brug af hash vil det være nemmere at stoppe, hvis man kun har røget alene. Men hvis alle ens venner ryger, er det meget sværere. Imo er det ikke kun stoffet, men også de ting man gør når man er påvirket af stoffet, der fører til afhængighed.

Nej, hvorfor skulle de to ting følges ad?


TheBo - Jeg kan ikke forstå, at ecstasy ligger lavest på listen. Det er i hvert fald ikke det, jeg ser med mine egne øjne. Jeg udpeger heller ikke lige præcis MDMA, men jeg placerer det i samme kategori som amfetamin og kokain. Hvis man doserer MDMA på samme måde, som de fleste doserer amfetamin og kokain, så er det jo også MDMA, man bliver mest pløkket af. Så kan man sige, at det så ikke er selve stoffet, der er farligt, men grunden til, at mange fylder så mange kiks i sig, er jo, at de ikke kan lade være.

ZlaskeDågge - Jamen jeg er også enig i, at sociale begivenheder og vaner gør det meget sværere at stoppe. Men det fjerner jo slet ikke helt den effekt, som man oplever så positivt. Jeg kunne da godt forestille mig, at man efter besøg hos terapeuten kunne begynde at lede efter den følelse udenom.