Psychedelia.dk

Læste lige om folks oplevelser med at kigge sig selv i spejlet når de var på psykedeliske stoffer og MDMA og kom til at tænke på nogle oplevelser jeg har haft, hvor jeg i ædru tilstand har kigget mig selv i spejlet.

Det skete specielt da jeg var mindre; hvis jeg stod og kiggede mig i spejlet i længere tid var det som om jeg kiggede på en fremmed. Eller... min krop føltes fremmed i forhold til "mig" der kiggede i spejlet. Jeg følte, at min bevidsthed var fuldstændig uafhængig af min krop, og at de kun var sat sammen ved en tilfældighed. At kroppen kunne dø uden at bevidstheden ville ændres. At min sjæl/bevidsthed var udødelig, og at min identitet udelukkende hang sammen med min bevidsthed/psyke/sjæl.

Er der andre der har oplevet dette? Hvorfor tror I, at det skete? Er det et filosofisk/religiøst argument i spørgsmålet om forholdet mellem sjæl og legeme, eller er det en psykologisk tilbøjelighed der siger noget om hvordan mennesket opfatter sig selv?

Da jeg var lille tænkte jeg også meget på at jeg ikke syntes at mine krop og stemme passede til mig. Hver gang jeg så mig selv i spejlet i længere tid, eller hørte min stemme på bånd, kunne jeg dårligt kende mig selv.

Det med stemmen, har alle nok prøvet, og det skyldes måske nok at den giver en helt anden klang når den kommer fra ens egen mund, men jeg syntes stadig ikke den passer til mig.

Da jeg så blev lidt ældre begyndte jeg at tænke på om man blev genfødt, og hvad der skete når man døde. Er siden blevet enig med mig selv om at bevidstheden er uendelig og at vores krop bare er en midlertidig løsning til at gøre vores eksistens nemmere at forstå og overskue.

Dertil passer det jo fint hvis man ikke rigtigt kan genkende sig selv i sin krop.

Det er en okay rammende beskrivelse for den oplevelse jeg havde på 2c-b med at kigge mig i spejlet, også beskrevet i topic.

Jeg tror helt klart ikke at det moderne menneske opfatter sig som istand til at leve videre uden sin krop.

Jeg tror det er meget normalt.

Jeg gjorde det ivhertfald også selv som barn.

Tror os menneskers hjerne har svært ved at forestille sig... "intet" "ikke at være" og det er det som får os til at starte på en masse mærkelige trosretninger til at definere alle de ting der i sidste ende ikke er et bevist svar på.

tjek den her :

http://www.youtube.com/watch?v=X_WyObcPV_0

Jeg har prøvet noget ligende.

Prøv engang at stå stirre på dit øje, helt tæt på spejlet, i lang tid.

jeg fatter simpelthen ikke hvordan man kan kigge/se med et øje!? virker alt for skræmmende!!

Øjne er mystiske. Jeg kiggede forleden på en uge-gammel baby, og lagde mærke til, at han meget hurtigt fangede mine øjne og så ind i dem. Jeg tænkte lidt over, hvordan det kunne være, at han vidste han skulle se i mine øjne, da udviklingspsykologien jo siger, at nyfødte ikke kan skældne mellem sig selv og omverdenen. Men hvorfor kiggede han så ind i andres øjne? Det måtte da betyde, at han erkendte at der var et andet væsen over for ham, -en anden opmærksomhed han fik forbindelse med, gennem at se personen i øjnene.

Vores øjne tiltrækker opmærksomhed. Det er som om der er et usynligt (sjæle)lys der stråler ud af dem. Personer som er meget friske og skarpe, kan have øjne som stråler, mens en person som er træt og udbrændt, har "slukkede" øjne. Man kan se opmærksomhedens glød i øjnene.

Hilsen Fanny

_________________
Carpe Diem ~ Memento Mori
Mere rugbrød - mindre LSD! - Velmendende råd til psykedelisk ekstremsportspiller

Øjne er helt sikkert noget syret halløj når man lige tænker over det.

Kender godt den der fornemmelse du snakker om Hamber med at man ikke fatter hvordan helvdede man kan glo ud af det haha.

Hvis jeg er fucked eller sådan lidt nede, så kan jeg godt få den samme underlige fornemmelse, hvis jeg stirrer dybt ind i mig selv. At jeg er fremmed. Jeg tror sådan set bare, at det er pga. den måde, vores sanser virker på. Vi er ikk' beregnet til at se os selv i omgivelserne.

Jeg har nøjagtig det samme nogen gange.. Lidt syret egentlig, som om ens identitet er væk (svært at forklare)..
Igår efter lidt rygning kunne jeg næsten ikke genkende mig selv på en video lige optaget på en tlf.
Det er lidt weird en gang i mellem, men først noget jeg egentlig har oplevet her på det sidste..

JA.. lige præcis!!!

Fanny> Min far har fortalt at han fik øjenkontakt med mig lige efter jeg var født, altså noget der minder om minutter efter fødslen. Sådan som han beskriver det var det vidst på ingen måde et tilfældigt blik. Det med at kigge sig selv i spejlet er nu også sjovt. Nogen der har prøvet at gøre det så længe at øjnene begynder at løbe i vand? Jeg prøvede på et tidspunkt hvor jeg nærmest kunne se "pixels" i mit øje i forskellige farver på grund af den forstøring vandet i øjet lavede..

............

xxxxxxxxxxx

Jeg tror de fleste neuro-kemi-nørder/farmakologer/whatever herinde vil kunne fortælle dig, at grunden til at du hallucinerer på svampe, LSD og den slags stoffer IKKE er fordi dine pupiller er udvidede, men fordi stofferne påvirker serotonin-balancen i hjernen.

http://www.exitmundi.nl/Dreamsend.htm

Der står en lille smule om den med spejlet i det her link...det er nok desværre lidt for poppet en side til at derivere de store insights fra den.
Den er dog altid god at have, hvis man vil skræmmes lidt...

-Psyko

xxxxxxxx

Til nytår da jeg kom hjem og ville gå i bad. Jeg var stadig utrolig påvirket på MDMA.

Da jeg kiggede mig i spejlet var det som om, at der var en demon inde i min krop. Demonen var ond? Jeg stod og lavede ansigter og stod på underlige måde foran mit spejl. Når jeg stod og kiggede mig i spejlet var mine øjne som et krypdyrs. Store, ukendte skræmmende.

Alt begyndte at hakke, og i yderst i mit synsfelt begynde tingene at flyve meget hurtigt frem og tilbage. Når dette skete viste jeg ikke om jeg havde stået der i 1 min eller en halv time. Alt virkede utrolig skræmmende og mystisk når jeg kiggede på mig selv. Jeg tør ikke sige hvor lang tid jeg har stået der. Muligvis 1 time til 1½.

Alt gik i slowmotion, tiden var ikke eksiterne når jeg kiggede mig i spejlet.

Da jeg gik ind på mit værelse for at se tv, synes jeg at alle i tv'et havde store onde øjne. Selv tv-værten, synes hans pupiller var enormt store og onde. Han lignede en demon eller et "farligt" krypdyr.


Det skal dog også siges at jeg havde taget en MEGET høj dose MDMA, og spist lige lidt for meget 5-htp, sammen med MDMA'en, hvilket jeg tror at gunden til at alt blev psykedelisk.

Jeg har eksperimenteret med overtonesang, en gammel teknik hvor du bruger de indre rum til resonansrum for din stemme.

Det har givet mig utrolige oplevelser af at min stemme har et meget større spekter end jeg nogen sinde har oplevet. En lille side effekt er hørelsen er blevet meget klarere og opfatter ting som jeg ikke før har hørt. Det er næsten som at være på trip uden stoffer.