karl johan skrev:
Det kan godt være det er svært - men der er da forsøg.
http://www.maps.org men den kender du jo sikkert godt.....
Ja, jeg kender udemærket MAPS. Fantastisk ihærdig organisation, som efter 10 års brav kamp og fundraising har gjort meget af fodarbejdet for at åbne op for reél forskning i cannabis og psykedeliske stoffer igen. De er både dygtige til at skaffe penge til projekterne, og til at udnytte deres trods alt begrænsede midler godt. Hvis du ser på deres nuværende projekt, med MDMA mod posttraumatisk stresssyndrom, er det en ganske anden sag end at lave forskning på mennesker i forbindelse med HR for MDMA. I MAPS-studierne bliver MDMA forsøgt anvendt terapeutisk, man forsøger altså at anvende midlet til at behandle en allerede eksisterende lidelse. Når det er den form for, trods alt, gængs lægemiddeludvikling, er det meget nemmere at få tilladelse til forsøg, end hvis man vil forsøge at mindske skaderne fra hvad anses som et misbrugsstof. Tænk på at man er nødt til at antage følgende til sådan et studie:
1) Stoffet MDMA er usundt/skadeligt
2) Det forventes at stoffet 5-HTP kan mindske de skadelige effekter.
Jeg tror at Etisk Råd vil have et problem med at man kører forsøg på mennesker under de forudsætninger. Hvordan kan man godkende et kontrolleret forsøg hvor det antages at kontrolgruppen tager skade?? Og forsøgspersonerne i et sådant eksperiment har jo ikke nogen allerede eksisterende lidelser, så der kan ikke være nogen helbredsmæssig gevinst at hente ved at deltage i et sådant forsøg - kun mere eller mindre skade. Men du må meget gerne komme med forslag til hvordan man kunne få et forsøg igennem...
Den eneste måde jeg kan se det ske på, er hvis det gøres som underdel i et allerede godkendt eksperiment med indgift af MDMA i terapeutisk øjemed. Hvis der f.eks. i MAPS-forsøget blev givet 5-HTP til halvdelen af forsøgspersonerne, og man gav alle PET-scanninger, kunne det måske lade sig gøre. Men der er så endnu et problem: Man har endnu ikke ved hjernescanninger kunnet påvise hjerneskader i mennesker, selv efter et heftigt MDMA-indtag. Hvis det var påvist skadeligt i enkeltdoser, ville MAPS heller ikke have kunnet få tilladelse til deres nuværende forsøg, næsten uanset hvor seriøs indikationen er. Man kan lave et forsøg hvor man får et billede af serotoninkoncentrationen forskellige steder i hjernen ved scanningsteknikker, men vil denne information være nok til at legitimere et forsøg?
karl johan skrev:
men igen hvorfor er der ingen HR organisationer (og dem findes trods alt mange af) som ikke rører dette?
Og laver et forsøg med 5-HTP på mennesker som MDMA skadesreduktion? Hvor skulle pengene komme fra? Kan du finde en måde at komme udenom ovenfor nævnte forhindringer? Kender du nogen HR-organisationer som kan få adgang til de påkrævede faciliteter?