Pharm skrev:
Nu er oxycontin jo heldigvis depotpræparatet, de normale hedder oxynorm. Naturligvis kan man skille kapslerne ad, knuse granulatet og sniffe det, men lad for guds skyld vær med det. Følg den dosering du har fået af din læge - ellers kan det hurtigt gå rigtig galt.
Som Gonzo siger... der er rigtig meget oxycodon der, så vær nu varsom med hvor meget du leger med det.
Faktisk var det - og ER det, noget jeg skal bruge rent analgesisk, og noget jeg kommer til at være afhængig af resten af livet. Afhængig for den smertestillende - analgesiske - virkning.
Men dermed ikke sagt, at 80 mg. knust 'contin insuffleret ikke giver en vidunderlig ro. Og dermed ikke sagt, at jeg ikke er håbløst afhængig og ikke har prøvet de ganske enkelt selvmords-ønskelige abstinenser dette morfica kan give.
Jeg har faktisk slåsset med tanken, om at starte en tråd om mit helt særlige forhold til OxyContin og Oxynorm her på Psychedelia, for jeg har virkelig behov for jeres meninger. Og jeg vil bede jer se bort fra det "prale-billede" jeg postede, jeg misbruger det ikke og jeg postede det kun for at virke sej, noget jeg ikke er det mindste, tro mig, og jeg er flov over at jeg lod som om. Det med Ritalin er dog reelle erfaringer. Ja det er det hele, men baggrunden er nok lidt anderledes.
Problemet er, at hvis jeg fortæller hele min historie, vil det være trivielt at finde ud af hvem jeg er, men det kan faktisk også være lige meget.
Jeg vil faktisk gerne høre jeres respons på mit problem, derfor kan denne tråd måske være et lige så godt sted at fortælle om det, som en ny tråd.
Jeg blev for 1 1/2 år siden indlagt med en massiv Streptokok-infektion i hele kroppen. Jeg tilbragte 8 uger på infektionsmedicinsk afd. Q i Skejby, i en - for mig - verden svævende i en enormt sort rum mellem andre livløse kroppe. For min familie og lægerne kæmpede jeg åbenbart for mit liv, og jeg har senere fået at vide at min Far fik nogle minuter til at sige farvel til mig, før de kørte mig til operationsstuen for at skylle samtlige store led i min krop fri for infektion - de var sikre på jeg ikke kom tilbage.
MEN det gjorde jeg, og jeg har brugt det sidste 1 1/2 år på at komme tilbage til livet. Meget af tiden på et lille lokalt sygehus, hvor jeg har haft frie muligheder til at komme til mig selv. Og, dermed også eksperimentere med bl.a. Ritalin som jeg har lært meget godt at kende. Selvfølgelig ikke med sygehusets velsignelse, men når man er indlagt så længe har man bare behov for at kunne undslippe de 4 vægge ind i mellem. Hvor andre kan gå ud og få en øl, er man fanget på et sygehus, derfor eksperimenterede jeg lidt med sjove piller
Når en infektion raserer kroppen så længe, som den gjorde hos mig, "spiser" den brusken og det beskyttende lag der er, mellem led og knogler i kroppen. Det betyder, at samtlige led i min krop er enten uden beskyttelse eller "rustet" sammen. Jeg har bl.a. fået begge knæ skiftet ud med "reservedele"
Tilsvarende er begge mine fodled af titanium, og hofterne skal også udskiftes.
Det betyder også, at jeg er håbløst afhængig af morfica. Jeg har gennem mine utallige hospitalsophold prøvet alle former for gigtpræparater, Todolac, Diclofenac og al den slags NSAID medikamenter.
Men alle der har set røntgenbilleder af mine led, vil forstå hvorfor morfica er det eneste der lindrer mine smerter. Selv mine yderled i lillefingeren er voldsomt misdannet.
Og her er mit problem så. Efter jeg er blevet udskrevet, og skulle forestille at komme hjem og leve et godt og værdigt liv, skal jeg nu til at slås med "den praktiserende læge".
Under mit hospitalsophold blev det klart, at jeg kun kunne trappes ned til en dosis af Oxycontin, der hed 3 X 80 mg./døgnet og med den er jeg tåleligt smertedækket - ikke smertefri - men jeg bliver ikke sløv eller oplever ikke andre bivirkninger.
Jeg kan med andre ord leve et værdigt liv, noget jeg synes jeg har RET til efter 1 1/2 års kamp for livet.
Men min læge korser sig! Så da jeg bliver udskrevet og skal have medicin fra ham råber han op om at "Det er langt mere end kræft-patienter får" og du skal trappes ud NU!
Så nu er jeg på 3 X 60 mg. OxyContin/døgnet og bliver snart trappet ned til 2 X 40 - noget jeg har prøvet flere gange under min indlæggelse, og det eneste det gør er, at jeg skal tilbringe hele døgnet i sengen - ikke hvad jeg betegner som et værdigt liv.
Hvis der er nogen der har gode råd til hvordan fanden jeg får det, så skriv eller PM mig.
Jeg ved ikke hvordan en evt. ny læge vil se på min situation, men jeg har efterhånden ikke så megen tiltro til, at nogen forstår mig.
Så jeg er faktisk også interesseret i at vide, om OxyContin er noget man kan "købe på gaden" i købehavn eller sådan noget, for så må jeg jo på det sorte marked. Jeg vil hellere det, end at ligge lænket til min seng!
Jeg vil bare have et værdigt liv, og jeg synes ikke det er for meget forlangt?
Log ind
Tilmeld
OSS
Søg
