Psychedelia.dk

Jeg har haft en lang og meget indbringende samtale med min kat engang,
på et ret så heftigt svampetrip.
vi diskuterede bla. hvad jeg skulle med mit liv, hvad der skulle blive af mig etc etc...
Den gav mig svar og jeg fulgte det.

Eller også har jeg igennem tiderne bare spist alt for mange svampe og har udviklet skizofreni, dermed skabte jeg selv samtalen mellem mig og katten?, men var for blæst til at indse det.
Det hele var en illusion og sådanne væsner kan ikke kommunikere med mennesker?

Det betyder vel ikke så meget hvad du beslutter dig for at tro på så længe du synes du har fået noget positivt ud af oplevelsen.

Hmm tjah, hvem siger der ikke beviser....jeg ved, det jeg har oplevet, alene men også sammen med andre, er bevis nok og ikke en illusion som nogen her tror, det er ok ikke at tro, ligesom det er ok at tro.

Jeg har ikke skrevet det indlæg for at missonere eller for at genere nogen...men fordi jeg efterlyser folk der har haft oplevelser af overnaturlig karakter og som tror på dette, de der ikke tror, ja de behøver jo ikke deltage især ikke, hvis de er ved at brække sig, det hedder selvvalg ....genere det nogens øjne, så er valget jo at lade være at læse med eller deltage i det hele taget, der er bestemt ingen tvang!

Så hvis i der hader dette emne føler jer generet eller tilsvinet af det af dette debat emne!? Så må jeg sige det sådan...: Kan man ikke lide røgen i bageriet, er man velkommen til at smutte.

Læser man mit indlæg ser man også jeg henvender mig til folk, der har interessen i dette emne og ikke til dem der "hader" emnet!

Det var vidst det *Smiler for mig selv*.....

Jeg mangler endnu at tage et hav af stoffer, hvis jeg skulle følge med folk herinde, men indtil videre er det blevet til cannabis og en flirt med Salvia (hvis flirt er muligt med en forhammer )

Jeg har ikke indtil videre oplevet noget overnaturligt som sådan, men alligevel vil jeg godt sige, at jeg bruger mine beruselser åndeligt. Dog lægger jeg nok noget andet i "åndelig" end de mere fremtrædende religioner her i vores del af verden. Min åndelighed er nært knyttet til min kødelighed, og som sådan giver rusen nogle ting, der kan udvikle mig.

For mig er det utroligt nemt at forestille mig, at man lettere og lettere bliver "fanget i materien" og får sværere ved at se tingene lige uden for vores sansers rækkevidde. Som en metafor ser jeg vores daglige baseline som et liv inde i et hus, som er hyllet ind i sådan nogen lodrette persienner. Stoffer og lignende påvirkninger kan puste til dette slør og vise dele af os selv, som vi ikke normalt ser.

På godt og ondt ...

Meget fint at i gider svare, og så endda med bibelcitater og det hele. Desværre var det ikke svar på hvad er blev spurgt om. Så hold jer til emnet eller hold jer væk.

//Edit: Indlæg slettet

Personlig er jeg ateist. Men alligevel synes jeg at mit forbrug af psykedelika har åbnet for en mere åndelige og spirituel tankegang. Noget jeg sætter meget stor pris på. Men nu til min lille historie.

Da jeg var omkring 14 år, skulle jeg en fredag overnatte hos en af mine kammerater. Vi sad og så film. Vinduet var åben (på den der "skrå-måde" - hvad hedder det egentlig? ), og der havde været vindstille hele dagen. Gardinerne var trukket for vinduet og døren til værelset stod lidt på klem.

Pludselig rykker det i vinduet, gardinerne løfter sig, fjernsynet slukkes og døren knirker lidt, mens den ligeså stiller åbner sig mere, hvorefter det hele pludselig stopper. Hændelsen skete i løbet af ca. ét sekund (hvor døren så blev ved med at åbne sig i yderligere et til to sekunder).

Virkelig en skræmmende oplevelse på daværende tidspunkt, men nu har jeg prøvet at se videnskabeligt på hændelsen. Men der er stadig nogle få ting, der ikke hænger helt sammen.

Jesus, det er jo som taget ud af en gyser... og så lige når jeg skal til at sove

Edit: Hvis man nu troede på ånder ku man forestille sig at det var en der hoppede ind af dit vindue og gik videre ud gennem døren!?

Det var lige, hvad vi tænkte dengang. Vi kunne ikke sove hele natten.

Jeg er ateist og tror absolut ikke på noget der ikke kan bevises med tal og fysik, men føler for at have noget "spirituelt" i mit liv, lidt ligesom Malkavian.
Jeg bruger stofferne til at åbne op for ukendte, eller uudforksede, områder af mit sind.
Skulle jeg opleve at tale længe og intenst med en kat eller et træ (eller whatever) om mit liv og de valg jeg har, ville jeg vide at det kom fra mit eget sind, og jeg i virkeligheden havde snakket med mig selv. Derfor giver det mening at følge de råd/ideer man evt. får. Ligesom en meditation kan give én ro til at tænke dybt..

Det er spiritualitet på et jordnært plan..

Jeg har hele mit liv oplevet ånder-spøgelser-væsner, og det varede rigtig længe før jeg turde snakke åben om disse oplevelser og "besøg", for det første, fordi mine forældre da jeg var barn, skældte mig ud og anklagede mig for at have en alt for stor fantasi eller direkte at lyve.

Senere i livet snakkede jeg heller ikke om det, fordi det netop er et område hvor man maget hurtig kan blive stemplet som en med roterende myg i fidusbeholderen.

Men oplevelserne var der stadig også selvom jeg forsøgte at undgå at få dem, fordi de også skræmte røven ud af bukserne på mig.

Men som tiden gik og det blev mere hmm "in" at tro på der fandtes mere mellem himmel og jord, der kom tv-programmer som omhandlede dette emne og interessen for det tog til, så begyndte jeg at spekulere på om det ikke var på tide at erkende ikke kun over for mig selv men også min omverden, at jeg var en af dem der "så" disse ånder og væsner og at det måske var en naturlig del af mit liv, mere naturligt end jeg ville være ved.

Da jeg begyndte at erkende at sådan var det nu bare, begyndte oplevelserne også at føles mindre skræmmende. det er jo som når man giver den store trold et navn så bliver den mindre, og jo mere man snakker om denne trold, jo mindre bliver den, sådan at den tilsidst kun er en lille gnom, der slet ikke er så skræmmende som man troede.

Og lidt efter lidt gik det op for mig, hvorfor jeg kunne se disse væsner, hvad meningen var i at jeg skulle se dem....

DaEvilWitch :twisted:

i mit mors hus var der altid lyde om aftenen af folk der gik ned af trappen ovenfra, men der var bare ingen der gik ned der... det er dog forsvundet efter vi har haft en clairvoyant til rense ud...
desuden hjalp han mig med at se mine tidligere liv, om det bare var fantasi eller reelt nok ka jeg ik besvare, men sjov var det...



engang da jeg var 7 og sad læste i en bog fra skolen af (lektier) kom der en røgsky svævende ind af min dør og hen over den bog jeg sad og læste, var temmelig skræmt og sadge med en hævet stemme om min mor ik kom ind og hjalp mig med lektierne, hun ude på toilettet som ik var så langt der fra...
men den der røgsky forsvandt bare ud i den blå luft over min bog.. og det ska lige siges at vi ik ryger i vores familie, så det er udelukket.
og det var ik noget med mine øjne, for lige meget hvordan jeg så på og vendede og drejede hovedet var den der stadig og så ligesådan ud..

Lyder som et skræmmende hus.

jeg har den mening, at hvis man tror på "ånder" eller en "anden verden" kommer man også til at se den.

jeg tror ikke selv på ånder, eller vil ihvertfald ik.

Men kender en som siger han har set ånder, og jeg tror da på ham, for han er et ærligt menneske. Men så længe JEG ikke tror på ånder, kommer jeg heller ik til at se dem...

Nogen der kan følge mig?

Mig og min bror havde engang en meget spirituel oplevelse på svampe... Vi spiste 8-10g P. Cubensis hver og til at starte med mindede det bare om ethvert andet svampetrip, at vi ville få indblik i det "guddommelige" havde vi overhovedet ikke tænkt på som en mulighed, men det fik vi.
Solen skinnede, vejret var varmt og vi havde taget plads på et stykke græs ved en lille sø. Da trippet blev ved med at eskalere var det som om vi drog længere og længere ud i universet, tilbage til tidernes morgen, hvor vi så jordens begyndelse... Vi kunne kommunikere uden brug af ord, hvilket var en fantastisk oplevelse. Det var som om at universet åbenbarede sig for os og vi opnåede en form for universel erkendelse: Alt var uendeligt, intet havde betydning... hvilket vi accepterede, og det gjorde det enormt hårdt at komme tilbage til vores materialistiske verden... der var ikke længere noget der betød noget for os, tomheden i vores hoveder var ulidelig, min bror kunne ikke klare det og ligepludselig faldt han om. Ikke på grund af nogen svampeforgiftning eller sådan noget, men pga den skræmmende tomhed vi følte. Han sagde til mig bagefter, at havde jeg ikke fået liv i ham, så var han højst sandsynligt aldrig kommet tilbage fra, hvor han nu var på vej hen.
Jeg lever stadig med det den dag idag, nogen gange gør det mit liv en hel del nemmere at leve og andre gange er det ligefør jeg får "kramper i hjernen" når jeg tænker på det, men alligevel ikke noget jeg ville have været foruden. Min bror derimod ville gerne have været fri, han har meget svært ved at forholde sig til det der skete, og prøver for så vidt muligt at fortrænge oplevelsen... Jeg har lidt min egen teori om at det kan have noget at gøre med hvor meget hang man har til den materalistiske verden, bevidst som ubevidst, men det er nu kun en tanke...

Du har ret i at man ser det man vil se. Tror man inderligt på noget, f.eks. ånder, vil man ubevidst søge at se dem. Dette betyder dog ikke at det er virkelighed, langt fra..

Define reality

Spændende! Kan jeg lokke dig til at uddybe det sidste du skriver, hvorfor kan du se dem? og hvad er meningen med det?


Benægter man inderligt eksistensen af noget, f.eks. ånder, vil man ubevidst overse dem. Dette betyder dog ikke at de ikke eksisterer, langt fra. - bare lige en skæv tanke

_________________
Let Go And Let God!

I går havde Go'aften Danmark (på DR1) et indslag om ånder i forbindelse med Halloween. Var der nogle, der så det? Der var en masse overnaturligt/uforklarlige historier. Der var tale om besættelser etc. Selvom jeg ikke tror på ånder, synes jeg det var meget spændende, indtil snakken kom om stoffer.

Det var onde ånder, der fik folk til at tage stoffer, påstod begge interviewede. Her fremstod stoffer (inkl. alkohol) som en "ond" ting.

Personlig synes jeg det er virkelig ærgeligt, at de nu også i den mere spirituelle verden tager afstand fra stoffer og ligefrem kalder dem "onde".

Men hvad siger I til det?

Off topic:

Alchohol/ ethanol er den rene gift for kroppen, så jeg vil da også mene at det er en ond ting!

Efter bogen "Guddommelige samtaler" som handler om en mand som mener han har haft samtaler med gud, skriver han, at mennesket er lavet til at leve uendeligt, men at vi nedbryder og forgifter os selv!!

Egentlig en rigtig spændene serie på 3 bøger, hvis i er læserer så tag og læs dem, for der er virkelig nogle fantastiske teorier om livet og alt ting!