Psychedelia.dk

Hvis der er gode/dårlige beslutninger, hvordan tager man så en god eller dårlig beslutning? I hvor stort et tidsrum skal man bedømme beslutningen over? Til al tid, eller i øjeblikket? Hvor lang tid er et øjeblik? Hvordan finder man ud af om beslutningen er god? Ved at sammenligne med noget dårligt! Så god kan ikke eksistere uden der er noget dårligt. Så hvoffor kæmpe for noget der aldrig kun kan blive godt?
Hvis der er godt er der også dårligt. Selv hvis man bare sammenligner gode/dårlige handlinger, vil en god handling uundgåeligt føre til en dårlig handling og omvendt. Skal man opsumere når verden er slut?
Hvad var så meningen?
Man kan så argumentere for at det er intentionen bag en handling der bestemmer om den er god eller dårlig. Men hvordan kan vi være sikker på hvad intentionen bag en handling er? Er det det første man tænker på lige når man skal tage stilling? Er det en opsumering af gode/dårlige argumenter som vægter om man er for eller imod? Mon ens ego kan snyde en til at tro at man ved intentionen bag en handling, men det rent faktisk er noget andet der ligger bag. Kan der være andre væsener der kan påvirke en så man tror det var ens egen mening? Så vi kan ikke være sikre på at det vi tror vores intention er med en handling, rent faktisk hænger sådan sammen!
Hvis vi kan være sikre på vores intention med en handling (måske under egodød, men kan vi overhovedet være sikre der?), hvem siger så at det er intentionen der bedømmer om en handling er god? Kan en god ren hjertet handling, ikke indirekte forsage en atomkrig? Jo! Retfærdigør den gode handling det eller skulle man have handlet forkert?
Det giver ikke mening!
Handling lader ikke til at kunne deles op i godt og dårligt! Kun handling.
Kan vi så bare være ligeglade med hvad vi gør? Bliver vi lykkelige af det?
Skal vi bare gøre ingenting måske? Men så vælger vi jo også at gøre noget, nemlig ingenting!
Hvad er der så tilbage?
Accept af verdenen som den er vel, men hvad skal vi så bruge tiden på? Tage narko? Hjælper det noget? Er det ikke bare en flugt, lige som det at gå en tur eller drikke en kop kaffe? Kan jeg være sikker på jeg ikke har lavet fejl i min tankerække?

Nogen forslag til at komme videre, hvad har jeg misset?

Forvirrede hilsner fra en træt og skæv spacey.

Hvis der er gode/dårlige beslutninger, hvordan tager man så en god eller dårlig beslutning?
- En god beslutning er en velovervejet beslutning.

I hvor stort et tidsrum skal man bedømme beslutningen over? Til al tid, eller i øjeblikket?
-Hvis du ikke har en tidsbegrænsning, lige så lang tid som du behøver for at få alle overvejelser med.

Hvor lang tid er et øjeblik?
- http://da.wikipedia.org/wiki/%C3%98jeblik

Hvordan finder man ud af om beslutningen er god? Ved at sammenligne med noget dårligt! Så god kan ikke eksistere uden der er noget dårligt.
-Ved at måle den samlede lidelse / glæde en handling er skyld i hos andre, og sammenligne den med udfaldet fra en anden handling som kunne være gjort i stedet.

Så hvoffor kæmpe for noget der aldrig kun kan blive godt?
- Det kan det også.

Hvis der er godt er der også dårligt. Selv hvis man bare sammenligner gode/dårlige handlinger, vil en god handling uundgåeligt føre til en dårlig handling og omvendt. Skal man opsumere når verden er slut?
-Nej, hvad ville ideen være i det?

Hvad var så meningen?
-Tjah..

Man kan så argumentere for at det er intentionen bag en handling der bestemmer om den er god eller dårlig.
- Ja, men det er det ikke, Hitler havde sikkert gode intentioner.

Men hvordan kan vi være sikker på hvad intentionen bag en handling er?
- Det er sikkert i nogle tilfelde meget svært at vurdere.

Er det det første man tænker på lige når man skal tage stilling?
- I mange tilfelde er det nok.

Er det en opsumering af gode/dårlige argumenter som vægter om man er for eller imod?
- Det lyder logisk.

Mon ens ego kan snyde en til at tro at man ved intentionen bag en handling, men det rent faktisk er noget andet der ligger bag.
- Ja, men dybest set, ved man godt hvis det er ens ego der styrer intentionen, men man kan så fristes til kun at høre efter egoet.
Men dit ego varetager jo dine egne interresser, som bestemt ikke må glemmes. Du skal først og fremmest sørge for din egen lykke, men i din søgen, forsøge ikke at forhindre andre lykke. Hvis du så kan bidrage til at andre finder lykke, vil det kun styrke din egen.


Kan der være andre væsener der kan påvirke en så man tror det var ens egen mening?
- Hvis du mener 'overnaturlige' væsner, så nej, det tror jeg ikke.
Hvis du mener andre mennesker, kan det sikkert ske.

Så vi kan ikke være sikre på at det vi tror vores intention er med en handling, rent faktisk hænger sådan sammen!
- Det er vidst ikke en helt rigtig sætning..
Men nej, det kan man nok ikke altid være helt sikker på.

Hvis vi kan være sikre på vores intention med en handling (måske under egodød, men kan vi overhovedet være sikre der?), hvem siger så at det er intentionen der bedømmer om en handling er god?
- Det er det heller ikke. Men det er det eneste man har at gå efter.

Kan en god ren hjertet handling, ikke indirekte forsage en atomkrig? Jo! Retfærdigør den gode handling det eller skulle man have handlet forkert?
- Hvis du havde muglighed for at gøre det om, skulle du nok. Så ville det heller ikke længere være forkert.

Det giver ikke mening!
Handling lader ikke til at kunne deles op i godt og dårligt! Kun handling.
Kan vi så bare være ligeglade med hvad vi gør?
- Det mener jeg ikke. I mange tilfelde vil konsekvensen af en handling være nem at forudse, i hvert fald over en kortere periode. Det er dette du skal handle ud fra. Skal du undgå at køre fodgængere over i postbilen? - Selvfølgelig, selvom det jo kunne tænkes, omend ret usansynligt, at denne handlig ville kunne udløse en atomkrig.

Bliver vi lykkelige af det?
- Nej vi bliver ikke lykkelige af at være ligeglade.

Skal vi bare gøre ingenting måske?
- Nej.

Men så vælger vi jo også at gøre noget, nemlig ingenting!
Hvad er der så tilbage?
Accept af verdenen som den er vel, men hvad skal vi så bruge tiden på?
- Nej, verden kan nemt forbedres, hvilket vi skal bruge tiden på.

Tage narko? Hjælper det noget? Er det ikke bare en flugt, lige som det at gå en tur eller drikke en kop kaffe?
- For nogle er det helt sikkert.

Kan jeg være sikker på jeg ikke har lavet fejl i min tankerække?
- Jeg er i hvert fald ikke helt sikker.

Nogen forslag til at komme videre, hvad har jeg misset?
- Lad være med at tænke så meget, handel i stedet!

Sådan tages en god beslutning:
Sørg for at handlingen er velovervejet og bygger på så meget viden som muligt, sasmt intentionerne er gode. Hvis du er meget i tvivl, så spørg andre til råds. Så er der ikke andet at gøre, end at håbe på at det får gode konsekvenser.

Ved ikke om du havde forventet at få svar på dine spørgsmål, men det fik du nu alligevel.

Og håber ikke at min handling, med at poste dette indlæg, får dårlige konsekvenser, men man ved jo aldrig, intentionen var i hvert fald god

Nok lommefilosofier herfra..

//Edit: tilføjelse

Rodet men det er ikke derfor det er svært at svarer på.
Med hensyn til det med at gøre intet så er jeg bestemt ikke overbevist om at det er en mulig vej mod noget "rigtigt"! Så længe man ikke gør noget kan man ikke gøre noget forkert, andet end manglende handling. Hvilket selvfølgelig også kan være slemt nok. Som sådan er jeg også enig i Nowheremans påstand om at verden kan forbedres, men er det ikke også hvad vores demokratier har efterstræbt i alt den tid de har eksisteret? Personligt kan jeg kun på sående fod erindre lighed som noget der stort set ikke kan opfattes (i hvert fald af mig) som noget negativt siden at grækerne startede på en demokratisering af verdenen. Dengang var der eksempelvis ikke forurening at tænke på, der var ikke problemet med radioaktive stoffer af forskllig grad. Der var inge der led af overfølsomhed overfor kemikaliere og energiforbruget var ikke noget der i nær samme grad belastede vores planets økosystem. Jo mere vi arbejder imod et bedre samfund eller en bedre verden, des mere ser det ud til (stadigt i mine øjne lige nu) at vi overbelaster naturen og os selv. Hvorfor er stress og allergi konstant stigende i den del af verden som er "rigest"? Det er da så vidt jeg kan se direkte resultater af forsøget på at skabe en bedre verden. Hvis vi ser verden i et religiøst syn, så talte jeg igår med en muslim som forklarede at de har en slags "pointsystem" hvor man samler point for at komme i himlen. Des flere bønner og korrekte handlinger des flere point! De er jo ikke de eneste der opfatter sig selv som gudsfrygtige mennesker der opfatter livet som et "point" samlings sted. Jeg tror på sin vis nærmere på at det er stik modsat. At des mere man fokusere på sin egen "frelse" des sværer bliver denne. Det må være de uselviske handlinger der skal til, og så et åbent sind, både overfor omverden og overfor ens egen indre verden.
Beklager hvis det virker som off-topic men jeg sidder i en pause i min uddannelse(ikke skole, nej uddannelse!!!) så derfor lidt kort for hovedet med flere ting der presser sig på fra flere sider.

Du skal have en målestok, som du bruger til at vurdere, hvad der er godt eller dårligt. Ellers giver det jo ingen mening. Hvis du vælger de religiøse og helt absolutistiske målestokke, så tror jeg du bliver forvirret.

Jeg plejer bare at forholde mig til, hvad jeg selv føler er rigtig og hvad jeg har lyst til. De ting, der gør mig glad, er gode for mig, og omvendt.

Skulle jeg sige noget til dig, er det at DU er målestokken for, hvad der er rigtigt og forkert i DIT liv. Intet er godt eller ondt i og af sig selv (men det er moralrelativisme og absolutistiske religioner som kristendommen og islam vil givetvis være uenige ). :twisted:

@NowhereNan
Først, tak for dit svar NowhereMan, rart du gad at bruge tid på det.
Havde dog ikke forventet at få svar på de enkelte delspørgsmål, men så tager vi den derfra.


Men hvor mange overvejelser skal man så tage med i sin beslutning? 42? Skal man tage myren der går ved sine føder og de mange milliarder menneskers handlinger med i sin beslutning? Hvordan kan man overskue alt det? Skal man selv sortere i hvilke parametre man vil have med i sin beslutning?


Men det er jo ikke muligt at få alle overvejelser med! Hvad hvis jeg kun har 2 sekunder til at svare, når jeg står i en samtale med en anden. Skal jeg så kun tage de første overvejelser der kommer til mig med i min beregning? Så kommer jeg jo uungåeligt til at lave fejl.


Var ikke en defination på et øjeblik jeg ledte efter. Bare om jeg skulle afsætte en tidsgrænse til at tage beslutninger i. En timeout om du vil. Men det er selvfølgelig fuldstændigt absurd.


Men hvor meget vil du tage med i den samlede lidelse/glæde, der er jo et tidsspektre i det. Hvordan kan du forudsige hvordan en anden handling ville være blevet, du har jo ikke alle faktorer i verden at arbejde med? Bare satste på at det nok var blevet sådan og sådan hvis jeg havde gjort sådan og sådan. Absurd tankegang og man kan ikke bruge det at gætte hvordan tingene kunne være blevet, til nogen som helst.


Hvordan det? Godt kan ikke stå alene. Hvis der ikke var noget dårligt, hvordan kan der så være noget godt, når godt defineres ud fra at sammenligne med noget dårligt?


Præcis


Måske, det er tro og irrellevant.


Er det ikke det i alle tilfælde? Jeg har kun set ting klart få gange i mit liv og nu tvivler jeg på om jeg om det var virkelighed jeg så, eller bare en avanceret form for midlertidig metaprogrammering der gjorde at jeg mistede min usikkerhed, selvom det på tidspunktet føltes som den ypperste sandhed.


// Tro


Hvordan ved man dybest set om det er ens ego der styrer intentionen, hvis det er skjult ved man det jo ikke?
Ja, det kan føles som om man ved hvad der styrer intentionen, men det er på ingen måde sikkert, der kan være mange ting som man ikke har taget med i sine overvejelser.


Mente væsner der ikke genrelt opfattes som virkelige..
Det at tro at de ikke findes kan ikke bruges til noget, lige som det at tro de findes.


Nej sorry, den sætning blev lidt fucked, vidste ikke lige hvordan jeg skulle formulere det.


Øhh.. Er det ikke selvmodsigende?


Det er jo det samme som at sige at vi ikke kan forudsige hvad der sker med de valg vi tager.
Så et godt valg på et tidspunkt kan være et dårligt valg på et andet tidspunkt, efter hvad du skriver, hvorfor så vælgetil at starte med når du ikke kan være sikker til at starte med?


Helt uening. Kan ikke se nogle tilfælde hvor konsekvensen af en handling er til at forudse. Måske over kort tid kan man nogenlunde beregne det, med nok faktorer, men hvad med om 2000 år? Eller er det måske ligegyldigt, da det er så langt væk fra nu.


Hvorfor ikke? Der vil uungåeligt komme dårlige konsekvenser ud af hvilken som helst handling, lige som der også uundgåeligt vil ske gode konskvenser, men det er ikke til at forudse, hvordan kan man så handle?


Hvordan kan du forbedre noget når du ikke kender konsekvenserne af dine handlinger?


Lader lige denne stå da det er en hel diskusion for sig selv.


Lettere sagt end gjort, for når jeg ikke kan være sikre på nogle handlinger, hvad er så meningen med at udføre nogle?
Er det ikke bare en flugt fra at være?


Hvilken type viden skal jeg basere mine handlinger på? Hvor meget viden er nok for at tage en god beslutning? Og jeg er jo ikke sikker på mine intentioner, hvordan kan jeg sikre mig at de er gode?
Jeg er meget i tvivl, og nu spørger jeg andre, derfor dette topic. Har talt med flerer om det, men har endnu ikke mødt en eneste person der har svar på disse spørgsmål. De fleste handler i blinde lader det til, ud fra fantasier der muligvis ikke er rigtige. Men ingen har svar. Svarende kan nok alligevel ikke beskrives med ord. Så forventer heller ikke du svarer denne post, men du skal da være velkommen til at kommentere videre hvis du har lyst.


Det havde jeg ikke forventet, men tak for din indsats.


Er du sikker?

Venlige hilsner spacey.

Nu har jeg læst det senste indlæg, og altså jeg kan ikke andet end stille mig kritisk overfor ønsket om at dele ting op i godt og ondt. Som der nævnes er den ene afhængig af det andet, derfor kan vi vel konkludere at en eksistens af den type vi er midt i må være både god og dårlig.(hvis man ønsker at sætte de begreber på). Hovedsagen er at valget ikke står imellem godt/dårligt men nærmere imellem eksistens / ikke eksistens !! Gør det ikke? Beklager at jeg ikke har tid til at gå dybere med mere men jeg skal på vandretur.

Hej hamp.
Ja, det blev noget rodet set ud fra et gramatisk og sprogligt synspunkt.


Ja, det er jo lige det der er problemet. Hvordan kan vi gøre verden bedre når vi ikke ved hvordan? Skal verden overhovedet forbedres, hvad er rigtigt og hvad er forkert? Giver ingen mening.


Men det er jo tro. Hvordan kan det bruges til noget som helst?


Dette du skriver er på ingen måde off-topic, var selv i samme situation da jeg kom på dette topic.
Var meget i tvivl med uddannelsen igår og nedbrudte så problemet til ovenstående, hvad der nok er grundstenen i min usikkerhed.


Helt enig, det var det jeg ville frem til.
Men hvordan i al verden skal vi så leve? Hvordan kan man lære bare at være?

Så jeg skal selv vælge hvad der er rigtigt eller forkert? Hvad er meningen med at vælge? Gør det jo ikke nødvendigvis sandt. Og hvis jeg vælger noget er mere rigtigt end andet, giver det jo bare frustration over at alle ikke gør som mig, jeg gør jo det rigtige hvis jeg vælger.


Problemet er at jeg ikke ved hvad der gør mig glad mere (og har nok aldrig vidst det). Alt der gør mig glad gør mig også ked af det. Alt glæde jeg oplever er midlertidigt og skifter over i frustration bag efter.
Whats the point?

Meget af mit forrige indlæg var ikke ment 100% seriøst, det var bare mine egne umiddelbare tanker til dine spørgsmål.
Flere af mine svar tog du noget mere seriøst, end de egentligt havde fortjent. Jeg mente selvfølgelig de ting jeg skrev, selvom mange af dem var en del overforsimplede.
Vælger kun at fortsætte nogle af punkterne i dit indlæg, ellers bliver det alt for langt.


Jeg vil nu påstå, at man tit kan være næsten helt sikker på udfaldet af en handling, over en kortere periode.
Om 2000 år vil jeg ikke mene det længere er dit ansvar, til den tid lever der forhåbentlig andre mennesker, som ligeledes har et ansvar for deres handlinger, også selvom de på den ene eller anden måde er blevet påvirket af den handling du gjorde for 2000 år siden.
Du er jo heller ikke ansvarsfri bare fordi du på en eller anden måde er blevet påvirket af andres handlinger for 2000 år siden.



Det var ment på den måde, at man selvfølgelig ikke kan lave disse beregninger, men at det er den eneste måde at finde ud af, om en handling var god eller dårlig.
Sagt på en anden måde, vil du aldrig komme til at kende udfaldet af en handling, hverken før eller efter den er udført, især fordi konsekvenserne af dine handlinger muligvis bliver ved for evigt.


For at denne diskussion overhovedet skal give mening, bliver vi nød til at gå ud fra den fri vilje.
Om der er ting som man har glemt at tage med i sine overvejelser, har vel ikke noget med intentioner at gøre?

Jeg synes der er nogle ting du ikke tager højde for i dine overvejelser:
- Hvis dine handlinger er skyld i en dårlig udvikling, har du heldigvis tit muligheden for at rette op på dette. En handling er altså i mange tilfælde ikke noget uopretteligt, som du har forvoldt og kun er tilskuer til.

- Ansvaret for de konsekvenser som dine handlinger forvolder, er sjældent alene, eller overhovedet, dit. Hvis der er andre mennesker involveret har disse lige så meget ansvar for deres handlinger. Så selvom dine handlinger på et eller andet plan, sætter gang i uheldig udvikling, kan det umuligt blive dit ansvar hvis det er andre mennesker som forvolder lidelsen.
For at genbruge mit eksampel fra tidligere:
Hvis du låner penge til en anden person i den tro at vedkommende vil købe en økologisk gulerod, og vedkommende istedet bruger dem til noget helt andet, f.eks. at købe en kniv, og i et raserianfald stikker en anden person ned, vil dette ikke være dit ansvar.
Du kan også vende den om og sige, at hvis du låner penge af en anden person, er det dit ansvar hvad du bruger pengene til.
Hvis det var dig der ved hjælp af de lånte penge kom til at udføre en dårlig handling, kan du jo ikke bagefter lægge ansvaret fra dig, blot fordi det var en andens handling som gjorde det muligt.

Sidst vil jeg lige forslå at du får lidt professionel hjælp, du kan helt sikkert finde nogle bøger om filosofi, som kommer ind på emnet. Hvis jeg ikke husker helt forkert, kommer Dalai Lama ind på flere af dine spørgsmål i bogen Kunsten at leve lykkeligt. Men det er noget tid siden jeg læste den, så hæng mig ikke op på det.

//Edit, tilføjelse:

Tror egentlig man kan skære det meste af dit problem ned til følgende:
Det virker som om du ser hele omverden meget deterministisk, hvor alt er en reaktion på noget foregående, og at andre mennesker egentligt ikke er ansvarlige for deres handlinger, fordi alt hvad de laver er en reaktion på noget andet.
Men det virker ikke som om du ser dig selv på denne måde. Du virker som om du mener at være hævet over dette, og at de beslutninger du træffer og de handlinger du udfører, er noget du helt selv er ansvarlig for, og ikke kun er en reaktion på noget andet.
Man kan vel næsten kalde det en form for solipsistisk determinisme.
Dette giver selvfølgelig dig et enormt ansvar, hvilket kunne forklare din usikkerhed mht. at træffe gode beslutninger.
Jeg tror ikke denne måde at se verden på, er noget du bevist har valgt. Dit problem, eller usikkerhed mht. at træffe beslutninger, er jo også noget relativt nyt, så kunne det ikke tænkes at du er i en overgangsfase mellem disse to måder at se verden på, og denne konflikt er skyld i disse tanker?

For at det hele skal give mening, mener jeg du er nød til at vælge, enten må du se hele verden som deterministisk. Hvilket betyder at du dybest set heller ikke er ansvarlig for dine handlinger.
Eller du må se dine medmennesker som individer, der er fuldt bevidste og i stand til at træffe beslutninger selv. Dette vil betyde at du ikke kan være ansvarlig for hvad andre mennesker laver, også selvom du på et tidspunkt har gjort nogle handlinger som har påvirket disse mennesker.

Kan selvfølgelig også være jeg fuldstændigt har skudt ved siden af...?

Hej Nowhereman.
Tak for dit store bidrag til tråden. Ville have svaret før, men har haft besøg de sidste par dage og ikke haft tid til at skrive et svar.
Har i mellemtiden tænkt en del over problemet og snakket med et par stykker om det.
Lige nu tror jeg at jeg prøvede at opfatte et ikke-dualistisk begreb ud fra en dualistisk verdensopfattelse, hvilket aldrig vil kunne lade sig gøre. Det er tilsyneladende en paradoxal virkelighed vi lever i. Og hvis det er tilfældet er den eneste mulighed for at handle “korrekt”, ved at handle spontant.
Så ja, det du skriver i din tilføjelse er tildels korrekt. Ved ikke helt om determinsme er et beskrivende ord for min verdensopfattelse, da jeg ikke kender alle aspekter i definationen af determinisme, men at alt er en reaktion på noget forgående, mener jeg lige nu er virkelighed. Inklusiv mig selv, selvom det måske ikke har fremgået så tydeligt.
Min usikkerhed mht at træffe beslutninger er dog på ingen måde et nyt problem, har haft det i mange perioder af mit liv nu jeg tænker over det. Kan huske de forbandede stunder hvor man skulle tage stilling til sin yndlingsfarve eller argumentere for hvilket parti man ville stemme for, hvis man havde stemmeret, som vi blev stillet for i folkeskolen. Jeg vidste aldrig hvad jeg skulle svare.
Derudover har jeg mange tanker til din sidste post, men er ikke sikker på hvordan jeg skal formulere mig så det bliver opfattet som jeg mener det. Så lad os i stedet tage et trip sammen og gennemlæse det i den anledning, så kan det være at det giver mere mening
Mvh spacey.