Treasure skrev:
Vil lige indskyde at Flunitrazepam virker hurtigere, men ikke i lige så lang tid som Diazepam. Hvis du tager f.eks. 15 mg diazepam kan du godt sætte 2-3 dage af til at gå rundt og være sløv, da halveringstiden (dvs. den tid det tager før halvdelen af stoffer er ude af kroppen) er ~48 timer (kommer an på dosis). Så efter to døgn har du stadig ~ 7,5 mg i kroppen, hvilket burde kunne mærkes.
Der er stor forskel på
halveringstid og
virkningsvarighed. Hvis vi tager et stof som diazepam falder plasmakoncentrationen af det drastisk efter en 4-8 timer, fordi det er blevet distribueret i kroppens fedtvæv, hvor det bliver i et godt stykke tid, da det er meget fedtopløseligt. Det frigives langsomt og udskilles så. Lidt ligesom THC.
Amfetamin har en halveringstid på 11-13 timer. Hvorfor virker det så kun i 4-6? Fordi kroppen udvikler akut tolerance imod det.
Det er ikke altid så såre simpelt at sige effekt = volume i kroppen. For Diazepam vil kun i ringe omfang være i hjernen efter en 4-6 timer. Gradvist vil
noget af kroppens mange mg dzp da passere hjernen, men ikke samtidig, og slet ikke så man får en effekt, der svarer til den resterende dosis.
Desuden er Flunitrazepams halveringstid ca. 20-26 timer.