Psychedelia.dk

Den ide fik jeg herfra:


Nu har jeg ikke set programmet, så jeg undskylder hvis jeg har misfortolket noget. Jeg vil heller ikke lade mig heale af hvem som helst! Men jeg kunne godt tænke mig, at du forklarede hvad du mener med at bruge "mørke kræfter" til healing? Jeg har svært ved at se, hvordan det skulle kunne lade sig gøre. I det øjeblik du går ind og koncentrerer dig om at hjælpe andre, er det vel "gode" kræfter? Med mindre altså, at healeren i virkeligheden lægger en forbandelse på dig og æder dit astrallegeme imens du tror han kurerer dig . Sådan en behandling tror jeg dog ikke de kan tjene mange penge på i længden!

Jeg arbejder selv meget med energier, -ikke så meget til healing men mere som selvudvikling og i mit arbejde med psykedeliske stoffer. Her møder jeg både de opbyggende "gode" kræfter og de nedbrydende "onde" kræfter, og jeg har erfaret at de er lige vigtige. Derfor kan jeg godt komme lidt op på barikaderne når nogen påstår at man skal holde sig fra "det onde" .
Min erfaring er at man en gang imellem har brug for nedbrydning, når ens "bevidstheds-byggeri" er blevet skævt og skingert. Det gælder for den enkelte person såvel som for hele samfund. Når bevidstheden er kommet for langt væk fra kilden, bliver det tid til at vende tilbage til det oprindelige, urmoderen, og vejen dertil kan være fyldt med opløsende ilinger, rædsel, vanvid og destruktiv aggression (alt efter hvor dramatisk et sceneri man selv har sat op, til at standse sig selv/egoet). Set udefra er der mening med galskaben, idet at det syge udsletter sig selv. Det fordærvede æble sætter ikke frø.
Således bliver den energi som er bundet op i ukonstruktive og destruktive former, opløst og vender tilbage til livets vugge hvor det opløses, som et lig i jorden og giver dermed næring til de nye spirende frø.
At se verden som en cyklus af liv-død-liv-død, hvor alle processer er afhængige af hinanden (og derfor lige vigtige) er essensen af de gamle mysterier, som ligger til grund for verdens religioner. Selv kristendommen hviler på mysterierne, selvom den tidligt tog en uheldig drejning, hvor den forherligede de opbyggende frem for de nedbrydende aspekter af verden, og dermed satte gang i et drama som er dømt til at bryde sammen før eller siden.

Hilsen Fanny

_________________
Carpe Diem ~ Memento Mori
Mere rugbrød - mindre LSD! - Velmendende råd til psykedelisk ekstremsportspiller

Det synspunkt, der ikke er dualistisk-religiøst ("ateistisk"), behøver ikke bare være en afstandtagen fra opdelingen i "godt" og "ondt" på et overfladisk, sprogligt plan. Nogle er, men ikke alle.

fanny det program handlede om afrikanske medicin mænd og trold mænd som bla andet gravede døde lig op fra kirke gården og spiste dem og de brugte vudo og den slags og for mig virker det ik som noget godt og positivt men ok skal ik gøre mig til ekspert på området.Jeg ved bare jeg ik ville ligge sjæl til deres healing.

jeg tror at hvis man arbejder med lyset og har kendskab til den og er en meget såret eller trist sjæl som har en masse had gemt i sig at man på den måde godt kan omdanne lyset til mørke og på den måde heale med mørke krafter men ja jeg ved også at der er nogen der mener at det ikke kan lade sig gøre men der er også så meget i denne verden som vi slet ik har set eller følt og det er nok på nogle områder meget godt.

Jeg kan godt se din pointe i at det nedbrydene er livs vigtig og selfølgelig er det da det men ville aldrig nogen sinde opsøge det hvis jeg kunne lade være og der er det også vigtigt at man går inde og bruger sine sunde fornuft og mærker efter om det nu er det rigtige.

tror måske nok man kan undvære den nedbrydning i sindet hvis man holder sin sti ren men jeg kan sagtens se logikken og vi har jo nok alle sammen prøvet på et eller andet tidspunkt prøvet at gå i stykker for så at samle os selv sammen igen

kærlig hilsen tribe

Det lyder ulækkert med ligene! Og ikke særlig respektfuldt over for den afdøde.



Vi opsøger nedbrydning hver dag. I søvnen opgiver vi os selv, og kommer derfor frisk og "nyskabte" tilbage om morgenen. Søvnen er "den lille død".
Psykedelikere taler ofte om "egodød" som endda kan forløbe meget dramatisk med følelser af ren rædsel og visioner af truende væsener/energier. Også her er der tale om en opløsning af det vi normalt anser for os selv, for at vi kan blive en del af Altet.

Du taler om had som det primære ved mørket. Du kan også vende det om og sige, at had er den sårede kærlighed. Hadet er den tilstand man kommer i, hvis man ikke vil gå ind og mærke det der gør ondt. Hvis man går ind i hadet og ser ud på den anden side, vil man se, at hadet dækker over endnu dybere følelser: sorg. Og sorg er en mørk fløjlsblød flod af helende energi, der opløser dine sår og bringer dig fornyet tilbage.
I hinduisme tilbeder man bla Kali, den sorte moder der nedbryder verden. Hun vil æde dig med hud og hår, hvis du gør modstand, men hengiver du dig til hende, æder hun dine sår (opløser din smerte), og lader dig komme styrket og fornyet tilbage til verden. Hun er moderen hvis skød man græder ud i.

Mørket er lige så vigtigt og lige så smukt som lyset. Tilsammen er det en helhed.



For mig er det meget vigtigt både at bruge lyset og mørket. For det ene bringer en til det andet.



Vi er i livet for at blive klogere. At gå i stykker og samle sig selv igen, kan være en meget sund og nødvendig proces, fordi man får rydet op i sig selv, og lærer at finde sine resourcer. Jeg har hørt om folk som ligefrem har sagt at det at gå helt i stykker og så rejse sig igen, fik dem til at tage sig sammen og lade deres liv få en smukkere drejning.
I mørket er visdommen. Når jeg taber inspirationen og mit sind føler smerte, går jeg gennem mørket til jeg møder lyset igen.

Hilsen Fanny

_________________
Carpe Diem ~ Memento Mori
Mere rugbrød - mindre LSD! - Velmendende råd til psykedelisk ekstremsportspiller