Psychedelia.dk

Ok, jeg skulle have skrevet "kan være helvedes svært at komme ud af" - my bad.
Men det kommer jo nok også meget an på den dosis, man får, kunne jeg forestille mig.

Og forskellige SSRI giver forskellige bivirkninger og ophørssymptomer.

Ja men ikke dem alle. Jeg blev anbefalet at trappe stille ned over en periode på 1 måned, men jeg stoppede brat. Uden nogen bivirkninger

@alle

Det er sku rart at høre lidt nærmere om mulige virkninger/bivirkninger af SSRI's. Jeg tror der ligger mange kompetente og spændende tanker og meninger gemt blandt brugerne herinde!

Har siddet og læst tråden om "selvmordstanker" under medaljens bagside. Det er interessant læsning skulle jeg hilse og sige. Kan ihvertfald nikke genkendende til meget af det der skrives.

Det jeg er nået frem til er at der en del holdninger til SSRI's. Enten er man imod eller ej. Der ser ikke ud til at være en mellemvej.

Men det ville være rart hvis der var lidt mere fakta og mindre "holdningsbaserede" udsagn i debatten. tror der er mange der kan få glæde af at læse om emnet og det er da også fedt at der er nogle forskellige holdninger. Personligt tror jeg dog jeg vil få mere ud af debatten hvis fordommene blev lagt på hylden. Det er interessant at høre både argumenterne for og imod SSRI's bare det blir holdt på et nogenlunde sagligt plan.

Bare en tanke

tox

Nogle af udsagnene er næsten umulige at holde faktuelt, simpelthen fordi man indenfor psykiatrien og psykologien er dybt uenige på visse punkter.

Jeg hælder mest til, at terapi er den rigtige udvej. Hvis man skal have en dybere forståelse af, hvorfor man går og har det skidt, så er man nødt til at have nogle kognitive værktøjer at arbejde med, og det kan man ikke få gennem en pille. Piller er symptombehandling! Men!!! Som jeg også nævnte, kan piller være med til at åbne for muligheden af terapi.

Men jeg synes, det er vigtigt at gå til psykolog først. Psykologen kan vurdere, om man er så langt nede, at man er nødt til at få medicin for at kunne modtage terapi, eller om problemet kan klares gennem dialog.

Og tro det eller ej, men selv inden for psykiatrien har man fundet ud af, at terapi rent faktisk kan have den samme "kemiske indvirkning" på hjernen som visse præparater.

@Djohn Djohnson og Stonez

Det lyder til at i har en række erfaringer med depression og brugen af SSRI's. I må meget gerne komme med imput til debatten. Det lyder til at i begge har noget fornuftigt at sige på baggrund af jeres erfaringer!

@Stonez

Ryger du stadig weed? Kan bestemt godt følge dig i hvordan hash kan anvendes i forbindelse med at undertrykke en depression eller (længerevarende negative tanker). Fandt selv ud af dette for ca. 8 år siden og ryger stadig. Synes ikke at hash'en ødelægger mit liv og jeg regner med at bruge hash resten af mit liv da jeg ser det som værende langt overlegent i forhold til alkohol både hvad angår de psykiske og fysiske følgevirkninger.

Stonez - Hvordan vil du beskrive forholdet mellem hash og SSRI's? hvis du altså stadig ryger!

tox

@thebo

problemet er bare at jeg efterhånden er blevet en gammel mand - jeg er 28 år nu. Jeg har haft symptomer på depression så langt tilbage jeg husker og har efterhånden voldtaget mine problemer alt for meget med snak - både med mere eller mindre kvalificerede mennesker.

Problemet for mig er desværre bare at uanset hvor meget jeg vender og drejer mine "problemer" så er der altid et eller andet ubeskriveligt (jeg kan ihvertfald ikke beskrive det godt nok) tilbage som gøre at jeg ikke kommer videre.

Jeg har også forsøgt at lægge hashen på hylden over længere perioder uden det har hjulpet. Har efterhånden fundet ud af at det ikk er det der er problemet. Uanset om jeg ryger eller ej eller snakker om mine problemer er der desværre næsten altid denne "mørke sky" som ikke vil forsvinde. Den mørke sky kan bedst beskrives som - manglende selvtillid, sociofobisk adfærd, manglende evne til at træffe beslutninger. Er desuden begyndt at gå tidligt i seng fordi det hele virker meningsløst. Hvor sygt er det lige det er? Jeg synes sku det er sygt da jeg inderst inde ved at der er noget i vejen - dog udan at være i stand til at gøre noget.

Det er derfor jeg er begyndt at lede i andre retninger end normalt. Vil da også lige nævne at jeg BESTEMT IKKE har lyst til at tage lykkepiller. Men hvis de kunne hjælpe vil jeg da heller ikke være afvisende.

Jeg forstår fuldt ud holdningen til at problemer bør afklares og løses via psykologhjælp osv. Men der er også en række kloge mennesker der mener at der ikke er den store grund til at gå rundt i årevis og døje med problemer som i bund og grund ikke fører noget godt med sig - som en depression sjældent gør hvis den ikke behandles. Vender vi blikket mod psykedelisk terapi er formålet jo også at afklare psykiske problemer HURTIGERE end via traditionelle metoder. Bare en tanke.

tox

toxtox: Jeg har nu været uden røg i 3 måneder, men har før det røget alt for meget. på mig virkede det som om, at SSRI'en også virkede fint selvom jeg røg hash, men problemet med hash er jo gerne, at man helst skubber problemerne fra sig fremfor at se dem i øjnene. Jeg tror ikke det er direkte skadelig, rent fysisk, at ryge hash på ssri, men jeg kan forestille mig at det dæmper virkningen af ssri'en lidt, selvom det er svært at sige.
Men det ville nok være mest ideélt, at prøve at kvitte hashen før man prøver ssri. Måske vil det så ikke engang være nødvendigt med ssri'en, det at man ikke ryger hash giver så meget overskud at det i sig selv måske er nok, til at man kan blive "raskere".
En af de positive effekter, ved at stoppe med hashen, er at man kan være direkte glad når man står op om morgenen.
Hvor længe har du holdt, de gange du har lagt hashen på hylden? For mit vedkommende gik der nok ca. en måneds tid uden røg, før jeg for alvor kunne mærke humøret, energien og overskudet stige igen.

hey stonez

Har lagt hashen på hylden flere gange pga. dame, skole, arbejde osv. Den længste periode jeg har holdt mig har været ca. 7 mdr. Men "problemet" er bare, at jeg elsker at ryge weed og desuden mener jeg ikke det er et decideret problem for mig. Har da selvfølgelig oplevet de positive effekter ved et rygestop men synes at de positive sider ved at ryge er større.

Jeg mener at mit største problem ved at ryge hash er at samfundet ser ned på mig og betegner mig som en kriminel narkoman. Det er sku ikk sjove betegnelser at have hængende på sig når man ikke føler at man skader nogen. Når man samtidig har en lidt skrøbelig psyke og deraf mindre selvtillid end man egentlig burde have, er det klart, at det, at ryge har en mental indvirkning.

Hvor meget plejede du at ryge Stonez? Plejer selv først at ryge om aftene efter dagens gøremål er ordnet. Har forresten lige røget en joint med lidt godt skunk...mums

tox

Stonez


Er det noget der er sket hver gang du er stoppet eller er det efter du er begyndt på pillerne?

tox

toxtox, hvad med at prøve en terapi/teknik der ikke blot involverer samtale? Min erfaring er, at samtaleterapi egner sig bedst til folk der ved hvad deres problem skyldes. Hvis man fx. ved at det er et konkret traume der er skyld i tilstanden, så har man noget at tale ud fra og prøve at nærme sig gennem samtalen. Men hvis man ikke aner hvor tilstanden kommer fra, er det ikke særligt effektivt.

Hvad med at prøve en af de mange oplevelsesorienterede psykoterapier der findes? Som fx. holotropi eller rebirthing.
Psykedelisk terapi er også oplevelsesorienteret på samme måde, men det er desværre meget problemfyldt at praktisere det under den nuværende lovgivning.

Jeg tror også du kunne få meget gavn af at lære at meditere, tjek fx. http://acem.dk

Du skal ihvertfald vide at der findes mange flere alternativer end enten at snakke med en psykolog (til 700kr i timen) eller kemisk forøge sit serotoninniveau i hjernen.

Jeg skal nok tie stille efter dette indlæg, men når du siger, at du har prøvet at snakke med "mere eller mindre kvalificerede mennesker," så er det simpelthen ikke godt nok i mine ører.
Når du skriver det på den måde, lyder det som om, du ikke har været ved en uddannet psykolog - ret mig, hvis jeg tager fejl.

Lige meget hvor mange kloge mennesker, man snakker med gennem livet, så er det altså kun psykologer, der har en 5-årig uddannelse, som KUN går ud på at finde metoder, hvorpå mennesket kan få det bedst! De har immervæk nogle tricks i baghånden, som andre mennesker bare ikke har!

Du lyder ret deprimeret og du siger, du har manglende selvtillid og en smule sociofobi - psykologen kender alt til disse følelser og kan give dig nogle værdifulde værktøjer at arbejde med.

Ja, så skal jeg nok lade folk med egen erfaring komme til

Prøv i øvrigt http://www.depnet.dk - jeg er sikker på, du kan finde masser erfaringer og gode råd der.

SOm TheBo påpeger, så har psykologer en ret væsentlig uddannelse bag sig, og hvis vi taler samtaleterapi, så kan jeg kun anbefale dig at starte der. Så må du jo selv afgøre, om det er det rigtige for dig.
Depressioner kan man jo kun symptomdiagnosticere - det er nok en væsentlig årsag til, at ca. 300.000 danskere er på SSRIer.
Du bliver nødt til at finde ud af, hvor du egentlig står. Jeg synes ikke, der er nogen grund til, du begynder med SSRIer, hvis der ikke er behov for det, men omvendt er det dumt ikke at prøve, hvis det er det, der skal til.

Jeg har som sagt taget dem i godt et år, og jeg går i kognitiv terapi.
Pillerne hjalp med og hjælper til stadighed med at holde mig oven vande og i stand til at følge mit studie, lave mit arbejde, være sammen med mine venner osv. osv. Ikke at disse ting på nogen måde vill være uudholdelige uden pillerne - det er ting, jeg rent faktisk gerne vil. Men uden pillerne ville jeg ret hurtigt simpelthen få svært ved disse ting, uanset at viljen er der. Jeg har prøvet eksperimentet med at undvære medicinen, og det holdt ikke.
Jeg har ikke, som Stonez, oplevet seksuelle problemer ifm. medicinen - tværtimod. Min libido var lig nul, da jeg var hårdest ramt af depressionen. Jeg gad hverken wanke eller have sex med min kæreste.

Hvad angår samspillet med stoffer af forskellig art, så kan jeg ikke hjælpe alverden. Jeg har i efterhånden nogle år haft et meget moderat forbrug af stoffer, og i dag ryger jeg kun fed. Og det er sjældent sammenlignet med andre brugere herinde. 7-8 gange om året. Jeg ryger som oftest alene - har en ven jeg gerne ryger med på tomandshånd, men ellers har jeg foreløbig fravalgt stoffer i sociale sammenhænge.
Og jeg oplever ingen effekter af hverken positiv eller negativ karakter som følge af mit forbrug af cannabis.

Spørg videre. Jeg kan næsten forstå, du gerne vil vide mere, og jeg vil gerne bidrage efter bedste evne.

/GM

Problemet med psykologhjælp er, at det ofte er op til personen selv at betale de 800 kr. i timen. Såvidt jeg ved bliver psykologtimer IKKE kastet i grams af staten. Psykologhjælp kan givetvis være godt, men det er en kollossal risiko at miste 10-20.000 kr. på noget, der måske ikke virker.

Det er på en måde korrekt, at SSRI'en er symptombehandling, men i det positive tilfælde, som jeg kender bedst, gav SSRI'erne (Zoloft og Sertralin) det pusterum, der skulle til for at bryde den onde cirkel og ændre den negative ligevægt, som sindet havde sat sig fast i.

Vi prøvede også lidt psykologhjælp, men det var alt, alt for dyrt for vores formåen, og slet ikke effektivt. Det er langt fra alle psykologer, der er fucking geniale.

Jeg kender dårlige erfaringer med SSRI, men i vores tilfælde var det nødvendigt og tilstrækkeligt til at løse problemet.

Er det så svært at få en henvisning til en psykolog fra lægen?

Med mindre der står så galt til at man har prøvet alt muligt andet, mener jeg en henvisning også er bekostelig for klienten - tror de dækker 50% eller sådan. Så er det billigere med et par pakker piller