Sub-lunar skrev:
Jeg har hørt mange mennesker sige at de ikke er bange for at dø. Nok noget nærmere nysgerrige, spændte og evt også forventningsfulde. Disse ting gør sig da også gældende for mit vedkommende, men til listen vil jeg også gerne tilføje bange/angst/ekstrem rædsel!
Jeg kan ikke finde ud af om jeg virkelig er overbevidst, når folk fortæller mig at de ikke er bange for at dø, jeg kommer altid til at tænke på menneskets evne til at fortrænge og fornægte uundgåelige, ubehagelige forestående episoder, såsom døden. Denne evne tror jeg ikke altid at vi behersker fuldt ud, og da slet ikke når det drejer sig om en sådan "krænkelse" af egoet, som døden nu må være. Egoet lever jo af bekræftelse og anerkendelse, og uden disse to ting bliver vi (ego) syge, selvfølgelig varierer dette behov fra menneske til menneske, formentligt alt efter hvor stort et ego det enkelte individ nu har. Men når vi nu ikke engang kan leve et liv uden, hvordan skulle vi så gladeligt kunne give afkald på det i døden? Ikke at jeg tror vi har brug for bekræftelse og anerkendelse, når først vi er døde, men hvordan kan nogen læne sig tilbage med et smil på læben og sige at de ikke frygter at miste det...? Spurgte man nu folk om de var bange for aldrig at kunne gense sine kære, at blive glemt, ikke længere at have venner og bekendte, der anerkender en som man er og ikke længere at have nogen at holde af (hvis man da kan bruge dette til at sammenligne), så tror jeg måske svaret blev lidt anderledes, for det er vel sådan set lidt af det vi kommer ud for når vi dør?
Da der nu selvfølgelig er forskel på størrelser af ego er oplevelsen af frygten for at dø vel også ret forskellig. Jeg kunne forestille mig at folk der behersker deres ego (munke f.eks), er mere afklaret med døden end vi er her i det meste af den vestlige dualistiske verden, som jeg ser på det er vi blevet proppet med frygt allerede fra barnsben, vi vokser op med forestillingen om en himmel og et helved, hvis ikke man har opført sig ordentligt kommer man i helvede, hvis ikke det er anledning for et barn til at vokse op og frygte døden ved jeg ikke hvad det er....?
Jeg tror at dybt i os alle sammen ligger frygten for at dø, også selv om vi måske ikke er klar over det.
Jeg ved ikke om særlig mange deler dette synspunkt, men det kunne alligevel være interessant at høre om andres mening/ forestilling om døden, forudsat at man har sådan en...
ved ikke om jeg skriver det rigtige sted har lige lavet en profil.
men det du skriver forstår jeg .. noget af.. hæh.. men det der med at vi er blevet proppet med frygt fra lille barn af det forstod jeg ... jeg ved ikke rigitig om jeg kan sige min mening om det for det er som om hjernen ikke rigtig kan tænke tanken helt færdig.. eller er det bare mig..
men alligevel var det noget syg tekst du skrev det var på tide det kom ned på papir.
jeg tror jeg konfrontere bypræsten med det næste gang jeg ser hende hæh..
