Psychedelia.dk

Skal vi ikke snart have gang i nogle seriøse (organisk) kemi-diskussioner?

Jeg er træt af at se lamme ecstasy-vrag der prøver at at lave narko derhjemme, og spørger om hjælp til oversættelse af write-up's skrevet af lamme amerikanske meth-kemikere.

Organisk kemi er for mit vedkommende min fremtid, og jeg måske lidt "nørdet" med det, så jeg så gerne at vi fik gang i nogle diskussioner, som ikke er nødvendigvis er henvendt synteser af illegale substanser.

Hvem ved, det kan måske ligefrem være at man kunne lære noget eller lære fra sig?

Jeg ved at vi har nogle kloge hoveder herinde... Hvad syntes i?

Mvh
Dex

Jeg synes det kunne være en rigtig fed idé, så os der havde for travlt med at lamme til at følge med i kemi på gymnasiet, kunne få en chance for at få samlet lidt op på den manglende viden, inden for dette essentlielle område af verdens forunderlige muligheder.

_________________
Let Go And Let God!

Jeg er helt enig... der er sgu gået for meget hat og briller i den her på det sidste. Jeg prøver selvfølgelig at svare på det jeg kan, uanset topic, men jeg vil give dig ret i at der er lidt for lidt substans i de fleste.

Nyt Topic #1: HVAD BETYDER C=O og hvordan kan "C være lig O ?"

c=0 er en strukturformel dog skal der noget mere på før formelen er korekt feks C=O2. Det bliver altså lavet en dobbelt kovalent binding mellem Carbon og Oxygen. De deller altså nogle af deres elektroner for at opfylde oktetreglen. C=02 er non polær, på grund af de forskellige stoffers elektronnegativitet

Helt korrekt ser strukturformlen faktisk sådan her ud fra C02
0=C=0. Mener kulilte/carbonmonoxid er en triple binding, kan ikke lige huske det pt, og gider ikke slå det op

Carbonmonoxid er en resonanshybrid, og kan ikke blot beskrives med en tripelbinding. Dette ville også stride imod oktetreglen, når vi snakker simpel bindings/valensteori.

Men glimrende idé, Dextrose! Det kunne vi sagtens bruge mere af...

Ja, man skal ikke opfatte resonansstruktur som et skift mellem strukturer, men snarere elektroners færden rundt i de to atomers orbitaler. Husk på at dobbelt- og trippelbindingsstruktur opstår pga. p-orbital overlap (sp2 hybridisering) med enten en eller to pi-bindinger.¨

Det med C=O var dog ment lidt i spøg

Levose sorry det er mig der ævler ang. C0. Hovedet er lidt tungt idag. Har været til en hård julefrokost igår:)

Levose jeg har altså lige slået det op. Jeg huskede altså rigtigt CO bryder oktetreglen. Men det er rigtigt, det kan ikke beskrives så simpelt

Der er ikke noget der bryder oktetreglen... det er en universel kvantemekanisk regel, man bruger for at beskrive atomers indbyrdes evne til at binde hinanden. At man så kan forklare visse molekylers stabilitet og reaktion vha. resonansstrukturer er en anden sag, men resonansstrukturerne er kun en forsimpling, lidt ligesom når man tegner dobbeltbindinger i en benzenring f.eks. Ingen af delene er 100% korrekte, men de fungere i praksis til at forklare en masse ting.

Altså, fordi man kan opskrive kulilte, hvor én af resonansformerne på papiret (hvis man tegner det som en trippelbinding) bryder oktetreglen (fordi ilt naturligvis ikke kan have tre kovalente bindinger), er det ikke sagen i praksis. Normalt skrives netop den resonansform også ved at vise, at der er et ekstra elektronpar på ilt, og et manglende elektronpar på carbon. I virkeligheden er det en illustration af, hvordan elektronerne fordeler sig fra orbital til orbital, altså kan resonansstrukturerne vise, hvordan elektroner vandrer rundt og hvornår tilstedeværelsen af elektroner et bestemt sted kan opfattes som en binding.

Oktetreglen er ganske simpel, at grundstoffer gerne vil have 8e i yderste skal for at komme til at ligne en ædelgas. Lige bortset fra H, He Li, B som følger dublet reglen. Her passer Niels Bohr's teori om atomers elektron system bedst, fremfor orbital teorien. Orbital teori'en er altså ikke den der bliver brugt til at forklare det her med(Her passer Niels Bohrs teori bedre), men orbital teorien forklarer bedre hvordan det hænger sammen rent virkligheden. Og CO overholder altså ikke den regl, så kan du sige hvad du vil. Og du skriver altså CO med tripple binding. Har lige været mine notar igennem. Resten du skriver giver jeg dig ret i

Og efter en hurtig googling

The structure of the CO molecule is best described using molecular orbital theory. The length of the bond (0.111 nm) indicates that it has a partial triple bond character. The molecule has a small dipole moment and is often represented by three resonance structures: 400px Note that the octet rule is violated for the carbon atom in the two structures on the right. The metal nickel forms a volatile compound with carbon monoxide, known as nickel carbonyl. The carbonyl decomposes readily back to the metal and gas, and this was used as the basis for the industrial purification of nickel. Many other metals may form carbonyl complexes containing covalently attached carbon monoxide, these can be made by a range of different methods for instance boiling ruthenium trichloride with triphenyl phosphine in methoxyethanol (or DMF) the complex [RuHCl(CO)(PPh3)3] can be obtained. Nickel carbonyl is special as it can be formed by the direct combination of carbon monoxide and nickel metal at room temperature. As in nickel carbonyl and other carbonyls, the electron pair on the carbon bonded to the metal. In this case carbon monoxide is regarded as a carbonyl ligand. Carbon monoxide and methanol are reacted together using a homogenous rhodium catalyst to form acetic acid in the Monsanto process, which is responsible for most of the industrial production of acetic acid.

Okay, hvis jeg skal forklare det i detaljer, så har carbon 4 valenselektroner, mens ilt har 6, altså 10 valenselektroner i alt. De skal dele 10 elektroner - hvordan vil de bedst gøre det? Det gør de ved at ilt smider 4 elektroner ind i bindingen og ilt smider 2 ind. På den måde kan både ilt og carbon sige at de har 8 valenselektroner. Det kan forklares bedst ved at se på deres orbitalstruktur, hvor ilt har 1 fri p-orbital, og carbon har 2 frie p-orbitaler. Ved hybridisering sker orbital-overlappet og du får en sp struktur med 2 pi-bindinger og 1 sigma-binding.

På den måde har de begge overholdt oktetreglen, men fordi ilt er en smule mere elektronegativt er elektronerne trukket mere over til den ene side. Dette medfører at strukturen bliver en anelse ustabil, og der er altså grundlag for resonansformer. For jo flere resonansformer, jo mere stabil forbindelse. Det er bl.a. en af grundene til, inde for organisk kemi f.eks., at ethere er mere ustabile end estere.

Så ved jeg godt jeg tidligere skrev at ilt ikke kan have en trippelbinding - det kan den selvfølgelig godt, når der kun er tale om diatomar forbindelse.

Man kan godt opskrive en resonansform, hvor oktetreglen "brydes", men der vil være tale om så forsvindende små mængder, pga. ustabiliteten. Du vil aldrig se en stabil kovalent bundet struktur, hvor oktetreglen ikke er overholdt.

Ja jeg ved godt hvordan de binder sig... Jeg begynder selv at komme i tvivl nu, har siddet og bladret mine kemi bøger men kan ikke lige finde noget. Har heller ikke tid idag. Men jeg spørger min kemi lektor ude på universitet her imorgen tidlig, og hører hvad han siger. Så får du selvfølgelig en forbeholden undskyldning, hvis du har ret

Ingen grund til at undskylde... der er jo ikke nogen der har gjort noget forkert

Carbon til venstre, ilt til højre.

som Tresure skriver, så er der tale om en SP hybridisering, hvilket vilsige at en P orbital og S orbitalen danner 2 SP hybridiserede orbitaler, og efterlader de sidste 2 P orbitaler. En SP orbotal fra ilt og en SP orbital fra carbon danner en sigmabinding. de resterende 2 SP hybridiserede orbitaler ( en på ilt og en på carbon) indeholder hver et lonepair. Carbonatomets ene P orbital indeholder en elektron, der går sammen med den "enlige" elektron i ilt atomets ene P orbital og danner en pi binding ( skitseret ved den overste røde oval). Carbon atomets anden P orbital er tom, men da ilt atomets anden P orbital indeholder 2 elektroner kan de alligevel gå sammen og danne endnu en pi binding ( skitseret ved den nederste røde oval). Da begge elektronerne til den sidste pi binding kommer fra ilt, vil iltatomet få en officiel positiv ladning, og carbonm en negativ ladning. men kun "officielt", da ilt er mere elektronegativ i forhold til carbon, så denne ladningsforskel vil ikke være helt så stor i praksis.

overordnet set donere carbon altså 2 elektroner og ilt 4 til at danne de 3 bindinger mellem dem.

Tak, drenge... det var lige præcist det jeg ville have.

Jeg skal nok selv bidrage med nogle posts af det jeg selv sidder og pusler med for tiden.

Lidt baggrundsviden om orbital hybridisering:

http://en.wikipedia.org/wiki/Sp_hybridized

Og ja kemi er måske lidt nørdet, men det er automekanikerne sku da også ...men hellere være bedrevidende end uvidende

Så fik i da godt nok også tændt af med kemi-nørderi, men det er, som tidligere nævnt, kun rart at have adgang til diskussioner, der faktisk rummer en del interesant viden. Keep it up..

Og mens I sidder og keder jer, kan I lige lære den her udenad:

http://www.expasy.ch/cgi-bin/show_thumbnails.pl