Hejsa Psychdelia's brugere. Som i nok kan se, så er jeg ny her - Og også ny inde for verdenen af psykedeliske stoffer.
Først vil jeg starte med at give lidt baggrund om mig selv, da jeg føler det er nødvendigt at give jer en lille indsigt i hvem jeg er som person.
Jeg er en dreng på 18 år, med lette erfaringer inde for euroforiserende stoffer. Jeg har prøvet hash(Røget mere eller mindre fast de sidste 6 måneder, dvs omkring 30 joints per uge med min tætte vennekreds. Har dog ikke skabt nogen reel afhængelighed, og bevæger mig længere og længere væk fra hashrygning. Jeg har ikke røget den sidste uges tid, og jeg føler simpelthen ikke nogen trang til at ryge - Effekten er ikke længere tilfredstillende, så jeg søger væk), 1 trip HBW(Havde kun en mild effekt på mig, men relativ lav dosering - 6 frø), Kratom(Bruger det sjældent, men nyder det fuldt ud - En meget behaglig effekt), 1 trip Psilocybin svampe(En fantastisk oplevelse som jeg sjældent vil glemme - Men var også på det rigtige sted, med det rigtige mennesker), Amphetamine(Et stof der ikke vidre interresere mig. Bruger det sjældent, dog ikke til at feste på - Jeg bruger derimod den forøgede koncentration til at skaffe information om alt der falder mig ind, gerne på nettet), og kokain(En enkelt gang, havde ingen erfaringer med stærke stimulanter, og lagde ikke specielt mærke til effekten). Til dagligt er jeg afhængelig af cigaretter, samt et modent forhold til alkohol(Drikker for nydelsens skyld, ikke for at blive fuld).
Mit liv har været relativt kaotisk. Jeg har været igennem mine forældres skilsmisse, død(mere om dette senere), mobning,min faders alkoholiske misbrug samt ludomani(Som han dog er ovre nu), hjemløshed, fattigdom, svigt, og har generalt haft svært ved at fokusere på skole samt arbejde, hvilket har resulteret i flere fyringer/udsmidninger. Fra jeg var 15 til jeg blev 17 gik jeg igennem noget der mindede(og måske var) om en mellem-svær depression. Jeg isolerede mig mere eller mindre fra verdenen udenfor, undtagen i de få perioder hvor jeg havde et job. En vennekreds var mere eller mindre ikke eksisterende.
Jeg sidder nu som 18 årig. Jeg har fået opbygget mig en solid vennekreds af diverse skæve eksistenser, skab hippier, gøglere, hjemløse, kunstnere, og generalt intellektuele mennesker. Jeg er startet på RUC(Roskilde uddannelses center), og er kommet i en solid klasse - Hvor jeg for første gang har haft lyst til faktisk at komme og lære, samt socialisere med mine klasse kammerater. Sagt på en anden måde, livet har aldrig været bedre.
Men skoen den trykker stadig, på et meget specifikt punkt.. Nemlig min brors død. I 1989, blev min bror kørt ned af en spiritus billist. Han blev 7 år, næsten 8.
Dog har min bror haft en utrolig stor påvirkning på min, og min families liv(Jeg vil tro min fars misbrug er stærkt kædet sammen med hans søn død. Han er en stærk mand, der ikke viser mange følelser - Men man kan ikke snakke om min broder, med ham. Han har aldrig snakket med nogen med det, han har aldrig fået det bearbejdet). Jeg kender ikke meget til min bror. Jeg ved, at han var en dygtig fodbold spiller(Årets spiller i hans klub, 1989 - Jeg har stadig pokalen. Samtidig siger min mor, at flere trænere var interreseret i ham - De mente at han havde stor potentale), en stærk elev i skolen(Jeg har hans matematik bøger. Han gik i 2. klasse, men lavede 4. og 5. klasses matematik), og en generalt vellidt person. Af billeder, har jeg ikke meget. Hans skole foto fra 2. klasse, samt en avis artikel om hans død(Som også bruger skolo fotoet). Disse billeder, samt pokalen, har jeg konstant stående ved mit skrivebord. Alt i alt, så virker min bror, for mig, som et mystisk, nærmest gudelignende væsen - Jeg var for lille til at huske ham(Ulig min søster, mor og far - Min søster var 3 år da han døde, og var med i ulykken. Det samme var min far. De har alle 3 mere realistiske forhold til ham, samt hans død. Jeg har kun fantasierne), og har derfor skabt min egen opfattelse af ham. Men en ting er sikkert, jeg elsker ham, og jeg tænker ret ofte på ham.
Men nu til sagen - Efter at begynde med hash rygning(Det første stof jeg tog), begyndte jeg at læse en hel del om stoffer generalt. Primært på Erowid. For en måned eller to siden, læste jeg for første gang om Ayahuasca. Diverse trip rapporter og artikler senere, fangede det min interrese. En drik der er ekstremt potent, og er blevet brugt af shamaner igennem flere århundrede. Jo mere jeg læste, jo mere interreseret blev jeg. For en uge siden, skete der en ting som har stor betydning for mig som person - Jeg var for første gang istand til at visualisere min bror i 3D, vel og mærket som en 7 årig dreng. Men jeg følte et kald. Et kald der sagde, at ayahuasca ville være istand til at hjælpe mig. Hjælpe mig med at få afklaret mit forhold til min bror, hjælpe mig med at få redt ud i alle de rodede følelser jeg har for ham. At jeg ville kunne møde ham, face to face, røre ved ham, lugte ham, og fortælle ham alt hvad jeg har på hjertet.
Af religiøs overbevisning hælder jeg meget imod en blanding af agnostiker og asatro - Ikke ligefrem en blanding der er særlig realistisk, men asatroen hjælper mig på mange punkter. Jeg bære altid Mjølner om min hals. Jeg har et par gange ofret til de old nordiske guder, for mig og min families velværd. Jeg lavede mit eget ritual, og skabte en runestang som min niece fik i dåbsgav - Hvor jeg prøvede på at give en del af min egen energi og styrke til hende, da jeg kun ønsker hende det bedste. Og mest af alt, har jeg lavet en ofring til guderne på min broders grav - For at prøve at sikre hans ve og vel. Det problematiske ved asatro er, at han højst sandsynligt er nede ved Hel. Dels en af grundene til jeg har haft svært ved at konvertere fuldstændingt til asatro, en slags benægtelse.
Men kort fortalt, mit mål med Ayahuasca er ikke at få et "Rush", "Blow my mind away", eller sågar en "God oplevelse". Jeg vil skabe kontakt til både min bror, samt de nordiske guder. En slags spirituel genfødsel, hvor jeg kan få alle mine resterende skelleter ud af skabet.
Første spørgsmål: Ud fra hvad jeg har sagt, hvad er så dine personlige visdoms ord til mig, om denne spirituele rejse? Er jeg klar, bør jeg vente? Jeg føler mig selv klar til at stå ansigt til ansigt med hvad som helst. Jeg føler en lyst til at drikke bryggen.
Hvis alt går som planlagt, vil jeg tage Ayahuasca i weekenden. Jeg har skaffet en "følgesvend"(vi har vidt forskellige mål), samt en tripsitter. Jeg har skaffet en behagelig setting(Min vens lejlighed, meget minimalistisk - Primært kun et par madresser, et lille køkken, og et stereoanlæg med en masse dejlige tilhørende CD'er - Alt fra Cream, The Doors, og Rolling Stone til Tom Waits, Bob Marley, Leonard Cohen, Allan Olsen og diverse nordiske samt keltiske folkemusik band).
Af materialer har jeg skaffet en del af det. 25 gr Mimosa Hostilis(Jurema), og 25 gr Peganum Harmala(Syrian Rue/Stepperude).
Jeg har planlagt at købe 3L vand på flaske, men kunne bruge et råd her - Ville vand fra hanen være ligeså effektivt, og/eller er der et specifikt mærke i kan anbefale?
Derudover vil jeg købe citronsaft på flaske. Jeg har hørt at dette kan skabe en ret så grum smag(Især med Mimosa Hostilis), men jeg har tiltro til min egen mave(Da mit mål er utroligt vigtigt for mig, har jeg tiltro til at min psyke nok skal støtte min mave).
Jeg har proppet de 25gr Mimosa Hostilis i fryseren, og planlægger at tø det op, hamre på det, fryse det ned, rinse and repeat - Jeg har hørt dette er ekstremt godt til at nedbryde cellestrukturen, og derfor skulle gøre det nemmere at få DMTen ud af Mimosa Hostilis. Hvis nogen har personlige erfaringer på dette område, er de velkommen til at give et råd eller to.
Selve proccesen virker meget lige til. Jeg vil starte med at pulverisere 4g Perganum Harmala, hvilket jeg derefter splitter i to potioner - En til min ven, en til mig. Dette indtages nu. Mimosa Hostilis vil jeg køre igennem en kaffekværn, for derefter at hælde det i en frysepose og transportere det over til min ven - Jeg har skåret ca. en 5 del af rodbarken, som jeg har placeret i en anden pose. Så jeg sidder tilbage med rundt regnet 20gr Mimosa Hostilis, 10gr til hver, hvilket virker som en rimelig dose.
Jeg vil blande ca. 60% vand og 40% citron saft sammen(Er usikker på mængden, en liter?), og derefter lade Mimosa Hostilis simre deri, i ca. 20 minuter. Ved hjælp af en si, vil jeg sortere rodbarken fra, hælde væsken over i en anden gryde, og gentage proccesen en enkelt gang. Efter dette, vil jeg køre vandet igennem en si, og hælde det over i den anden gryde. Dette vil jeg lade simre, til der er en tilpas mængde væske tilbage. Imens væsken står og simre, vil mig og min ven hver indtage 2gr Perganum Harmala igen.
Når væsken er færdig, planlægger jeg at nippe til det, og drikke det på ca en 15-20min. Jeg vil ikke have for meget i maven på en gang, da den lige skal venne sig til det - Jeg skulle jo nødigt ødelægge rejsen.
Hvis fredag bliver rejsedagen, vil jeg faste fra torsdag eftermiddag(Måske spise lidt grønt til aften, eller en lille potion ris), til og med fredag kl 19-20 - Altså 24-30 timer. Efter at have indtaget væsken, planlægger jeg ikke at spise før Lørdag morgen - Højst sandsynligt min vens fantastiske linsesuppe.
Er der nogen indvendinger eller generalle råd, til den planlagte process? Jeg har som sagt aldrig prøvet Ayahuasca før(Men har dog en lettere basal kemisk viden, svarende til lidt over 9. klasse niveau - En del fritids læsning, og er habil når det kommer til brug af et køkken - Ja, jeg laver god mad

), og vil gerne sørge for at få mest muligt ud af rejsen. Jeg planlægger på nuværende til ikke at bruge psykedeliske stoffer rekreationelt, så det bliver måske en engangs oplevelse. Men man kan dog aldrig vide hvad fremtiden bringer, og måske vil Ayahuasca åbne mit spirituele sind så meget at jeg får lyst til at søge dybere ind i denne verden.
Det var en lang smøre. Et stort bifald til dig, hvis du formåede at læse det hele. Min livs historie var måske unødvendigt, men jeg syntes selv den gav et nogenlunde indblik i hvem jeg er - Og det kan i måske bruge, når i kommer med jeres råd til mig.
Endnu engang, jeg planlægger ikke at bruge psykedeliske stoffer rekreationelt - Jeg har ikke en speciel lyst til at starte med mildere psykedeliske stoffer - Min drivkraft er udelukkende at finde svar på mine spørgsmål.
Jeg vil takke af for denne gang, og vil spændt side og vente på svar. Jeg håber virkelig i kan hjælpe mig, selv "Go for it!" eller "Stay far away from it" vil være en hjælp. Selvfølgelig vil mere uddybende svar være foretrukket.