ManFromAnotherPlace skrev:
Jeg forstår selvfølgelig udmærket, hvor du vil hen, men prøv at træde et skridt tilbage og se på det i et større perspektiv. Det giver eksempelvis ingen mening, at lave en opdeling, der adskiller det terapeutiske område fra det menneskelige. Jeg synes ikke rigtig jeg kan/vil redegøre mere for det, end jeg allerede har gjort. Desuden har Malkavian også skrevet et godt indlæg.
Så prøv du at træde endnu et skridt tilbage.

Menneskeligt er MDMA en skidt ting. Det er ikke andet end en falsk lykkeverden, og det er ikke positivt at lære sig selv, at man kan opnå lykke ved ikke at arbejde for den. Det er ødelæggende for udviklingen af den menneskelige karakter. Man kan bruge visse stoffer til at opnå indsigt, som man kan bruge positivt bagefter, men det er meget tvivlsomt, om det gælder for MDMA. Måske kan det have en gavnlig effekt efter én oplevelse, men efter 10 trips er det ikke andet end nedbrydende.
Malkavian skrev:
Det holder kun, hvis man ser bort fra alle de risici, som sex, motion og solskin indebærer. Men det er typisk at falde i denne fælde. På den ene side ser man stofferne som "farlige pr. definition" - og så sluger man nemmere argumentationen. Mens man ser "sex som sundt på forhånd" og derfor sluger man også dette budskab rimelig let.
Facts:
Sex: er slet ikke ufarligt, da det kan overføre en lang række kønssygdomme og endog give kræft (man ved at livmoderhalskræft skyldes en seksuelt overført virus). Visse former for sex kan endog være fysisk skadelige, f.eks. bondage, breath control, leg med nåle og elektricitet. Sex man fortryder kan give psykologiske nedture i form af moralske tømmermænd.
Motion: inden for et snævert bånd er motion sundt, men der er et utal af alvorlige skader, lemlæstelser og endog dødsfald, der er direkte følge af sport. F.eks. er det ikke unormalt med dødsfald under maratonløb, og hvem i fodbold og håndbold har ikke skader - især dem, der gør det mest?
Sol: tja, sundt er det i det omfang, at der absolut ingen forbrænding sker af UV stråler, men der er pt. et omfattende misbrug af både solarie og solskin i dette land, hvilket øger forekomsten af forskellige former for hudkræft.
Generelle lære at udlede af ovennævnte: at når tingene sker indenfor det rette, snævre bånd som vi mennesker kan holde til, så går det fra sundt til kun en smule usundt. Øges dosen eller bruges tingen forkert, så begynder der i stigende grader at optræde skader.
Sex i sig selv er jo udelukkende sundt og positivt. Hvordan kan man tillade sig at pille ved det faktum? Det er vores forplantning her i verden. Der kan da opstå negative følger som fx kønssygdomme, ligesom der fx kan opstå sociale problemer ved at tage stoffer. Der er risici ved alt. Stoffer er bare direkte usundt helt uafhængigt af nogle risici. Sex, direkte, er sundt og godt for helbredet. Motion er i sig selv også sundt og livsbekræftende. Risici er en del af det at leve, men det er stoffer sgu ikke, og logikken er i mine øjne ikke rigtig.