Det bedste HR-råd må være ikke at blande GHB/GBL med downers, men jeg må indrømme at jeg synes at det er lidt overvurderet.. Jeg drikker personligt altid når jeg er på GBL, så længe at jeg ikke indtager over 2 x 1,75 ml med et par times mellemrum, så plejer der ikke at være nogle komplikationer, uanset hvilken brændert jeg er i. Det er måske en meget individuel ting og jeg har da også en smule tolerance for både alkohol og GBL, så det bedste vil klart være at holde sig væk fra komboen. Jeg elsker den godt nok, under de rette omstændigheder kan man virkelig blive festlig!
Men nu skal jeg heller ikke tale for højt, jeg er da gået kold på komboen de første 10 gange i løbet af et års tid (Indtager gerne GBL 1-3 gange om ugen), dog kun en gang, tror jeg, hvor det var egentligt faretruende, selv om man selvfølgelig aldrig er i stand til at vurderer det, når man er væk.
Jeg har set 2 gutter gå i krampe på det:
Den ene, en 35 årig gut der mente at han var hardcore og kunne tage masser af stoffer, bællede en vodkahætte ren GBL (ca. 5 eller 8 ml mener jeg) oven i en ordenlig brændert, efter 25 min gik han i en underlig rytmisk krampetilstand, hvor man på ingen måde kunne få fat på ham, han savlede, kroppen gik på ham, vendte det hvide ud af øjnene. Da ambulancen endelig kom, var han allerede så småt kommet til sig selv og dermed uden for fare. Rent held at han ikke døde i vores arme den aften, efter min mening.
Den anden, en af mine venner på 19 år, havde prøvet det for første gang den aften, sammen med mig og ingen af os fik nogen egentlig effekt, så vi besluttede os for at redosere .... i mangel af andet, opblandet i vodka

Jaeh man beder sgu selv om det når man ikke tænker sig om. Vi gik begge kolde, jeg vågnede dog lang tid før ham og fandt ham liggende på gulvet med armene bukket op mod hovedet, helt spændte. Det var ikke egentlige kramper ligesom den føromtalte gut, men spændinger i hans armmuskler. Jeg kunne løfte hans krop, ved at løfte i armene og han er en pænt tung gut! Han stønede på en underlig klagende måde, som om at han var i smerter, samtidigt med at han skiftesvist hyperventilerede og næsten ikke træk vejret. Efter en times tid i den tilstand kom han så småt til sig selv og havde det fint. Det skal lige siges at der var flere andre tilstede da vi redoserede, havde der ikke været det, havde det været EKSTREMT utilgiveligt fra min side.
Ud fra mine erfaringer og rapporter fra Erowid, virker det som om at det først er rigtig farligt når en person går i kramper eller lignende tilstande.
Hvis nogen endelig skal forsøge sig med komboen, SÅ START SMÅT UD! Det kan på ingen måde anbefales og jeg håber ikke at min post giver udtryk for det. Jeg ville bare give mine erfaringer på området.