Psychedelia.dk

hej allesammen, dette er min første post. mine fellow druggie homies siger jeg er ved at blive diffus.


jeg har været på ketaminens 4 plateuer

jeg har taget 100 miligram 2cb på en gang og spillet mod den store moderpuls

jeg har taget ren mdma og lært at meditere kærligheden frem igen når som helst.

og jeg er blevet overbevidst om at alt i universet emanere fra den ene, det første princip.

dette første princip er observatøren, alle sentiente eksistensers arnested, et ocean af bevidsthed som sprog tøjler og propper i kasser.

vi er hullede kar der blir fyldt af guds fylde, for at tømmes igen og fyldes igen og igen.

en konstant dans mellem inerti og entropi, død og liv, glad og ked.

universet er en allegori over observatøren af universet, fractalerne danser ind i sig selv, macrocosmos blir til microcosmos, cirklen er komplet.


har jeg tabt tråden, eller har jeg fundet ultrasandhed?

Det lyder som om at du i kræft af dine stof oplevelser, har fået nogle spændende psykedeliske visionære tanker. -Og det er på sin vis fint nok. Jeg har også selv via mine oplevelser med svampe, åbnet op for nogle af mine egne mere spirituelle sider, og det synes jeg er dejligt.

Man skal bare huske på at det også blir hverdag, og lige meget hvor stor en vision man har fået sig, så er verden lige akkurat så grå, kedelig og fyldt med død som den plejer. -Og udefra lyttende folk vil muligvis ikke dele dit nye syn på verden, men nok nærmere se det som at du er ved at blive diffus, hvis du prøver at forklare dig..

Get my point?

og så er kunsten så, at bringe den nyfundne spirituelle side med ud i virkeligheden (den grå, triste hverdag), uden at de andre mener man er blevet diffus

Gør det for dig selv, og for dit eget liv, selvom man har en endeløs lyst til at dele sin nyfundne side med andre. Det er din ting... vær glad for den, værdsæt den, men forvent ikke andre gør det. Sådan er verden desværre ofte ude i virkeligheden.

Velkommen til

Agrimush

"Any who may wish to profit himself alone from the knowledge given him rather than serve others through the knowledge he has gained from learning is betraying knowledge and rendering it worthless.

H.I.M Haile Selassie"

jeg prøver at lære det fra mig som folk tager imod, resten må de selv erkende.

snakkede med en buddist igår der sagde at jeg har fundet nirvana. mig, der aldrig har læst en buddistisk tekst eller respekteret kærligheden one bit får den kastet i hovedet af for meget 2c-B på en gang, mens sandfærdige disciple noglegange leder hele livet for at finde den, heart crushing ironi.

det i siger med at ens hverdag stadigvæk er grå og kedelig ved jeg ikk helt om jeg er enig med, jeg føler mig ihvertfald fyldt til randen med fylde, fristelser er ikk nær så fristende, og melankolien er ikke grim og uønsket men nødvendig og smuk.

tak for jeres bekræftende svar, jeg skal prøve at viderformidle min nyfundne spiritualitet så godt som muligt

Jeg siger bestemt ikke at han slet ikke skal dele ud af sin viden, men at han skal vide at hans omverden måske vil have svært ved at sætte sig ind i hans tanker. De er fantastiske at dele ud af til folk der også tænker i de baner, men til mennesker der ikke tænker så meget kan han komme til at virke gak. Jeg kan sagtens sætte mig ind i hans følelser, men det er ikke alle der kan det, og det var bare det jeg syntes han skulle vide.
Desuden syntes jeg det er en gang ævl at komme med i denne situation, for selvfølgelig skal man lære ting fra sig for at verden kan fungere, men jeg syntes bestemt det er noget andet på det spirituelle plan.





Tror også du har fundet det og det er en fantastisk følelse.

det er lidt skræmmende. en form for ultrasandhed som skærer igennem alt andet og kan være forvirrende eller skabe fremmedgørelse.

dagene fra den første erkendelse til jeg læste de gnostiske tekster var meget frusterende, men efter at havde fået de store evige mysterier lagt ind i nogle gonstiske kasser er alt ligesom faldet til ro...

Om du har fundet en "ultrasandhed" er nok udelukkende op til dig selv at vurdere.

Det lyder ihvertfald som om du har haft nogle mystiske/religiøse oplevelser. "Problemet" med disse oplevelser er, at de ikke lader sig formulere i vores dagligdags-sprog (og tit ikke overholder logikkens love) - som du selv er inde på ("sprog tøjler og propper i kasser"). Og da de ikke kan formuleres i vores sprog, kan du ikke dele dem med andre.

Du kan evt. prøve at se, om du kan formulere et konsistent filosofisk/religiøst system over dine erkendelser, og ikke bare nogle løse catch-frases.
Hvis dette er muligt, er det nemmere for andre at forsøge at sætte sig ind i dine tanker.

Lige et lille spørgsmål: Har du læst Plotin? Dit ordvalg får mig til at tænke på hans enneader.

At sprog tøjler og propper i kasser er vel så en side af sagen.. Jeg er ganske enig det meste af vejen, der mangler bare en forklaring. Visse ting bør forblive uudtrykte gennem sproget, eftersom en anskuelse af en eller anden dimension har det med at få opfattelsen til at tabe værdi, eller nok nærmere: den manifesteres lettere i hjernen uden de detaljer man ikke fik med, som kun var synelige igennem de andre (eller den nye) dimension/-er (i helhed). Hvis da ikke det var fordi man druknede dem i andre pointer den kender jeg godt. Rodehoved, tsk,tsk.

Når det så er sagt, som egentligt blot er en bekræftigelse af hvad i siger, så vil jeg også gerne gøre opmærksom på at de brikker vi flytter rundt på hele tiden, kaldet sproget, betyder meget mere end man kan forklare med sproget selv! (ja nok ligger vi noget i ordene, visaliseringer bla., men prøv nu at følg mig lidt endnu) Derudover kan vores udtalelser twistes til ugenkendelighed - det lettest tilgængelige eksempel er vel et badtrip, hvor hjernen okser løs for at udregne en hver potientiel fare omkring dig - og vigtigst af alt i dette eksempel - i andres udtalelser. Det er faktisk lidt sjovt, at fordi du blev utryg, men er for konfus og medtaget at dine omgivelser i trippet til at bevare fokus, så skyder du bare løs på alt og alle, men også ganske forunderligt. Hjernen er stor, men LANGT hen ad vejen vil jeg vove at påstå at sproget er det vi skylder mest. Så kom nu ikke og sig, bare fordi at hjernen er så fantastisk at den kan jonglere rundt med sproget (så vi for det meste misforstår hinanden) at den sproglige kommunikation ikke har langt de fleste kompetancer. Ren logik siger jo godt nok at hjernen er en pc og sproget er et spil, men den holder bare ikke når man tænker over det lidt længere ( ikke i en sprogligs hoved ). Det er nok nærmere omvendt (altså at vi ikke er så gode til at overskue sproget som vi nu går og tror vi er og derfor har svære ved at nå ind til hinanden (at vi har forskellige opfattelser spiller selvf. også ind, men come on))- well jeg har ikke sagt noget konkret, blot konkluderet at sproget ikke bare indskrænker mulighederne. At påstå at det gør så er et vådeskud.

I vil altid kunne sige at det fordi jeg har en bitter trang til at forsvare det jeg står for, men jeg vil nok nærmere mene at jeg har vendt problemstillingen før eftersom jeg omgiver mig med den tit og ofte..

jeg har ikke læst plotin men har fået ham anbefalt. nej jeg har mit ordvalg fra de gnostiske tekster man har fundet ved nag hammadi og de få brudstykker kirkefædrene nedfældede omkring år 300. så har jeg fået kværnet en masse erwin neutzky wulff, koranen, baghavad ghita'en og eddaerne og noget embrologi og noget neurobiologi siden min sidste post, for mig at se er der slående parraleller blandt alle disse grene af gnosis.



hvorfor når nu de allerede eksisterende religiøse systemer er så spot on?