Psychedelia.dk

Jeg sidder og diskutere med en ven der siger at selvom han har haft en depression for en 2 år siden, kan han godt tage mdma? Jeg er selv uenig med ham da man jo når man har haft en depression har fået ødelagt nogle seriotonium reseptorer, så hvem har ret?

Han får stadig medicin zyprexa/mirtazapin/paroxetin

svjv så er man gået væk fra at depression er en ødelæggelse af serotonin-receptorene eller noget i den stil... - til at det er noget i ens underbevidsthed - som ja, fks. kan fixes via medicin der fks. hæmmer genoptagelsen af serotonin(srri) - så som paroxetin..

- også derfor at man kan få en depression af kærestebrud, familiebrud og andre psykisk hårde oplevelser.. - en decideret ødelæggelse af nogen receptore ville kræve noget der ku ødelægge dem..

- også derfor at man via terapi, kan få løst problemerne...

men den første du nævner er et antipsykotisk stof - det plejer man ikke at give imod en depression.. men imod skitzofreni og andre sindssygdomme..


og ud fra, at han nok har haft lidt mere end en mild depression - så er det nok no-go for ham at tage mdma.. han skal ihvertfald passe på.. - han er jo stadig på medicin fordi han har problemer - så han er ikke helt "klar" i hoved - til den slags.. - efter min mening...

ud over dette, er effekten af mdma minimal sammen med en srri..

offtopic> efter wiki så virker zyprexa som serotonin antagonist - burde det ikke være dumt til en depression? og så sammen med srri endnu mere underligt? - jeg er ingen medicin specialist, så lidt hilfe kun være godt

Det var også ca det der var min pointe, synes eller ikke at det er en særlig god ide specielt hvis han skulle få noget tilbagefald af en art. Men er der andre der kan komme med en modbevisning af hans?

Jeg håber da medicin/science-nørderne kommer dig til undsætning.

Personligt kan jeg ikke se hvorfor han ikke skulle kunne bruge MDMA'en til at søge ind i sig selv, finde roden til sin depression og vejen til sin egen lykke?
Hvis han fungerer normalt eller i hvert fald næsten normalt i dag har jeg svært ved at se problemet. Der er da garanteret også nogle stykker her på psychedelia der bruger en masse uden at være psykisk stabile nok til det - hvilet jeg kun pointerer for at sige at de jo klarer den.

Det er jo nok bare ikke det smarteste, hvis han så får en mega nedtur de følgende dage og i forvejen er semi-depressiv. Selvom han skulle finde roden til sin depression, betyder det jo på ingen måde at han bliver kureret for den.

Jeg er klinisk depressiv.

De få gange jeg har taget MDMA har nedturen været allerværst når jeg har taget ecstasy-tabletter.
Tog sertralin på det tidspunkt, ved ren MDMA kunne jeg dog sagtens mærke det.

Får han de 3 ret stærke præperater er det en rigtig dårlig ide.
Virkningen vil være meget lille og risiko for en slem nedtur er stor hvis han har problemer der skal arbejdes med mens han er ædru.

Tal ham fra det så vidt muligt.

_________________
"In many shamanic societies, if you came to a medicine person complaining of being disheartened, dispirited, or depressed, they would ask one of four questions: When did you stop dancing? When did you stop singing? When did you stop being enchanted by stories? When did you stop finding comfort in the sweet territory of silence?"
-Gabrielle Roth

Det er også bare lige et lille væddemål vi har gang i, for han bliver ved med at sige at han stadig godt kan tage mdma hvis han ville, men ville da ikke opfodre ham til at prøve. Derfor prøver vi at få det afgjort her inde.

Iøvrigt skulle det ikke bruges til at søge ind i sig selv men udelukkene til sjov.

Hvis din kammerat får udstedt 3 forskellige slags medicin mod sin depression, må det jo betyde at han har brug for dem! Og i den mængde tyder det på at det ikke er en mild en af slagsen. Under alle omstændigheder ville det være dumt af ham at indtage mdma. En enkelt gang skader højest sansynlig ikke, men hvis uheldet er ude kan det forværre situationen, og tvinge ham tilbage i det sorte hul, som han selv har søgt hjælp til at komme op af.

Jeres lille væddemål får mig til at tænke i retning af et psykologisk spil han kører for at få dig med på vognen. "Jeg tør vædde på at der ikke sker noget hvis jeg gør det". Så sig NEJ! Og hvis han fortsat tror han kan klare det så sig okay, men få ham til at tænke på tiden i det sorte hul, da depressionen rasede, og stil ham spørgsmålet om han vil recikere at ende der igen? Og om hans trip er det værd, hvis han hver tag skal tænke på sin yderst bekymrede familie, der netop troed at det hele kørte på skinder igen?

Husk ham på hvad han har at miste..

det er ikke noget jeg ved noget om men jeg ville lade være!

Jamen det er ikke fordi han prøver at lokke mig til at sige "jamen så bevis det" Vi har haft vores sjov for et par år siden med lidt halv mange piller og det var ligesom det, at alt skal indtages med måde indser man først når man bilver ældre ind de 16-17 år. Men jeg takker for svarene.