I et lille hæfte ved navn
Perspektiver på de jødisk-kristne ideers historie er der en artikel om begrebet
ophold i heideggersk forstand af Klaus Gjørup. Jeg citerer her:
"Tingene som om, giver os i verden er altid allerede fortryllede og hemmelighedsfuld. I en sindig tilgang til tingene tager erfaring af guddommelighed ophold. Tingene er fortryllede og de har altid været det, sådan som de foreliggerfra naturens hånd. Vi skal skærpe opmærksomheden på tingene i naturen - lade os fortrylle. Kun ved at skærpe vores kritiske syn på den vante teknificerede verden kan vi atter få blik for guddommeligheden." pp. 60
og yderligere
"Heidegger søger at overvinde bevidsthedsmetafysikken, men i samme bevægelse træder behovet for en mere egentlig metafysik frem. Med friheden viser han en erkendesele af, at mennesket har et metafysisk behov.
Og ligesom surrealisterne ville Heidegger indfri dette behov ved en virkelighedudvidelse, der ikke byder på en ny transcendens." pp.61
Er det for søgt eller for overfortolket, hvis man nu prøver at se den psykedeliske oplevelse som en tilstand, hvor Heideggers ideer som de kort er ridset op ovenfor, har mulighed for at komme meget klart til udtryk. Et godt trip for mig er ihvertfald karakteriseret, ved dvælen, be/for-undring og hengivelse til tingenes og fænomenernes åbenhed, hvis vi skal blive i Heideggers terminologi

Ja, det er vel det kan beskriver som
Gelassenheit eller som hos Keats optræder som
Negative Capability "I mean Negative Capability, that is when man is capable of being in uncertainties, Mysteries, doubts without any irritable reaching after fact & reason."
Er selvfølgelig klar over at disse modialiteter ikke udelukkende er begrænset til det psykedeliske, men giver det ikke meget god mening at kæde dem sammen?