Psychedelia.dk

I et lille hæfte ved navn Perspektiver på de jødisk-kristne ideers historie er der en artikel om begrebet ophold i heideggersk forstand af Klaus Gjørup. Jeg citerer her:
"Tingene som om, giver os i verden er altid allerede fortryllede og hemmelighedsfuld. I en sindig tilgang til tingene tager erfaring af guddommelighed ophold. Tingene er fortryllede og de har altid været det, sådan som de foreliggerfra naturens hånd. Vi skal skærpe opmærksomheden på tingene i naturen - lade os fortrylle. Kun ved at skærpe vores kritiske syn på den vante teknificerede verden kan vi atter få blik for guddommeligheden." pp. 60

og yderligere

"Heidegger søger at overvinde bevidsthedsmetafysikken, men i samme bevægelse træder behovet for en mere egentlig metafysik frem. Med friheden viser han en erkendesele af, at mennesket har et metafysisk behov. Og ligesom surrealisterne ville Heidegger indfri dette behov ved en virkelighedudvidelse, der ikke byder på en ny transcendens." pp.61

Er det for søgt eller for overfortolket, hvis man nu prøver at se den psykedeliske oplevelse som en tilstand, hvor Heideggers ideer som de kort er ridset op ovenfor, har mulighed for at komme meget klart til udtryk. Et godt trip for mig er ihvertfald karakteriseret, ved dvælen, be/for-undring og hengivelse til tingenes og fænomenernes åbenhed, hvis vi skal blive i Heideggers terminologi Ja, det er vel det kan beskriver som Gelassenheit eller som hos Keats optræder som Negative Capability "I mean Negative Capability, that is when man is capable of being in uncertainties, Mysteries, doubts without any irritable reaching after fact & reason."
Er selvfølgelig klar over at disse modialiteter ikke udelukkende er begrænset til det psykedeliske, men giver det ikke meget god mening at kæde dem sammen?

Jeg er ikke den store kender af Heidegger, men det lyder rigtig nok.

Jeg har vist allerede skrevet det én gang hér på siden, men skriver det igen: Jeg synes (også) at Maurice Merleau-Pontys fænomenologi (der vist er ret inspireret af Heideggers) er ret "psykedelisk".

Al snakken om "åbenhed overfor fænomenerne", "præ-refleksiv givethed", "mødet mellem subjekt og objekt" osv. osv. minder om ting jeg har oplevet på trips.
Og han har selv ladet sig inspirere af meskalin-trips og mener bl.a., at synæstesi er den mest oprindelige måde at sanse på (også inspireret af gestalt-psykologiens teorier om at vi "sanser i helheder").

Hvad mener du med "modialiteter"? Er det "modaliteter" med et "i" for meget?

Undskylder slåfejlen ang. "Modaliteter"

Vil heller ikke påstå at jeg er synderligt godt inde i Heidegger, men det virker for mig meget oplagt at udlægge ham inden for en psykedelisk ramme. Heidegger var jo gode venner med Ernst Jünger som livet igennem var en ivrig tripper, han (Jünger) var forresten også venner med Hofmann og de tre har på holdt ferie sammen, så mon ikke den kære Heidegger har stiftet bekendtskab med LSD på et eller andet tidspunkt?

ang. Ponty har du nogen forslag til, hvor en begynder/let øvet starter med ham?

Det lyder spændende! Har du nogen kilder til- og/eller beskrivelser af turen?



Jeg har kun læst introduktionen og de 2 første dele af "Phénoménologie de la perception" (der er 3 i alt), men det var rigtig godt. Noget af det bedste og mest bevidsthedsudvidende filosofi jeg har læst! (udover Kant og Nietzsche).
Hvis du (som mig) ikke er i stand til at læse fransk filosofi på original-sproget, kan du købe en engelsk udgave, eller få fat på den danske oversættelse, der dog kun består af introduktionen og 1.del.

Jeg tror at "Phénoménologie de la perception" er et rigtig godt sted at starte, da det er et af hans mere "jordbundne" værker, i modsætning til de senere, hvor han syrer mere og mere ud.

Hvis du vælger at starte med "Phénoménologie de la perception" synes jeg også at du (sideløbende) skal læse Monika M. Langers bog "Merleau-Ponty’s Phenomenology of Perception – A Guide and Commentary", som er en rigtig god guide til værket.
Da jeg læste "Phénoménologie...", læste jeg først et kapitel eller to i bogen, og læste så Langers kommentarer bagefter for at få det hele med.

The Road of Excess af Marcus Boon er en meget udførlig og underholdende historiografi over forholdet mellem forfattere og filosoffers forhold til stoffer. Her nævnes forholdet mellem Heidegger/Jünger/Hofmann. Er dog ret sikker på at der ikke findes nogen direkte kilder, desværre.

Ang. Ponty skal vi læse et uddrag af "Phénoménologie de la perception" i faget Metafysik, så det bliver forhåbentligt spændende.

Du skal ihvertfald læse introduktionen til "Phénoménologie de la perception".
Det er en virkelig god beskrivelse af, hvad MMP mener at "fænomenologi" er (han trækker en del på Heidegger og Husserl).

Jeg synes forresten også at det er en rigtig god idé at læse MMPs fænomenologi, hvis man læser Sartre.
Hans tilgang til filosofien/fænomenologien er langt federe end Sartres, der lugter langt væk af cartesianisme/rationalisme/dualisme, og flere steder er han ret explicit i sin kritik af Sartres filosofi.