Jeg har ikke hørt om den pågældende sag, og kender heller ikke til den politiker der omtales her, så jeg ka' kun udtale mig generelt.
Mht hvilket rets-system der er bedst, det danske eller det amerikanske, så mener jeg de hver især har fordele og Ulemper i forhold til hinanden. Nogle sager ville være bedst at ta' i danmark, mens andre ville være bedst at ta' i usa. Og at det er sådan betyder selvfølgelig at der ikke er tale om universel retfærdighed, men kun om kulturel retfærdighed (hvilket jo gi'r sig selv da rets-systemet er skabt og drevet af mennesker, og derfor ikke ka' stå løs-revet fra et samfund's kulturelt betingede etik)
Angående sager hvor det er borgere der står overfor systemet (både stats-systemet og det private kommercielle system), er det også min opfattelse at borgere har bedre muligheder i usa end her i landet. Jeg har ikke statistisk belæg for at sige det, men min generelle opfattelse via medierne, er at borgere bli'r taget mere alvorligt i usa end i danmark (undtaget folk der bli'r kategoriseret som illegale kombatanter naturligvis. For dem sender man jo bare på guantanamo, et rets-mæssigt sort hul, uden nogen former for rettigheder). I danmark virker det som om systemet bare griner af borgere der føler sig Uretfærdigt behandlet.
Mariannes skrev:
Derfor beslutter manden at sagsøge den almægtige Gud - og dermed også de mennesker som mener at være gud's jordiske repræsentanter.
En rets-sag mod gud lyder måske fjollet, men hvis den føres mod gud _in absentia_ så ka' jeg ikke se noget der reelt gør en sådan sag Umulig. Det ville ikke være den første sag ført mod en part der ikke var tilstede.
Men hvad et eventuelt udkomme af en sådan sag ville gøre godt for ka' jeg dog ikke se. "Vi erklærer gud skyldig"... og hvad så? Hvad ka' man bruge sådan et statement til? (Men hvis sag-søgeren selv betaler sags-udgifterne, som jeg dog ville mene bedre ku' bruges på at føre nogle af de svage's sager, dem som ikke bli'r ført fordi folk ikke har råd, istedet for at føre en bizar sag mod 'gud', så er det jo han's ret sådan som usa er skruet sammen iøjeblikket)
Men at føre sag mod 'gud's jordiske repræsentanter' er straks langt mere interessant, for her er der tale om personer der ka' gi' fremmøde og tale deres sag. Og enhver der formaster sig til at påstå de ved hvad 'gud' har for planer eller ideer, mener jeg sagten's man ka' stille til personligt-ansvar. 'Gud' ka' kun holdes ansvarlig for det gud mener, og aldrig for det _andre_ mener 'gud' mener (det er hele ideen bag _personligt_ ansvar. Og personligt ku' jeg godt tænke mig at folk aldrig udtalte at de kendte 'gud's' planer og tanker, da det som regel er den slags personer der står bag korstog og forfølgelse i 'gud's' navn istedet for selv at ta' ansvaret for deres holdninger (sagde bush iøvrigt ikke at 'gud' havde sagt han sku' føre kors-tog mod muslimer, eller husker jeg galt?))